Kennel Fur And Paws har nu været aktiv i 13 år med racen Chodsky Pes. Dette er en race som er vokset fast på os gennem deres intelligens, alsidighed og samarbejdsvilje.

Vores syn på racen kommer her
Chodsky Pes er en race der kan spores tilbage til år 1300. Racen blev anvendt til at vogte og patruljere ved grænserne i det gamle Tjekkiet og senere som gårdhund, til at vogte og hyrde.
Racen var stort set uddød indtil for nogle årtier siden, hvor man med hjælp fra 3 individer af racen, genopførte racen til det den er i dag.
Vi mødte racen første gang i 2006 og vores første Chodsky kom fraTyskland og Tjekkiet. Siden det er det blevet til mange Chodsky Pes, både importerede og fra egen avl.

Vogter og hyrdning:
Det er meget vigtigt at forstå hvordan denne kombination kommer til udtryk, så man på ret vis kan kontrollere denne adfærd, som er en blanding af disse egenskaber. Du skal være en tryg vejviser og guide for din hund, da den vil arbejde for dig døgnet rundt, både hjemme, på gåturen og overalt.

En stærk vilje til at vogte med lyd:
Noget man skal være opmærksom på og regulere fra starten, hvis man vil have en god relation med sine omgivelser. Det gælder både ude på gåturene og i hjemmet.
Dog er det vores erfaring at racen er meget social og elsker at få opmærksomhed fra gæster og besøgende.

En god relation:
En Chodsky Pes er meget afhængig af en god relation med sin fører og er meget… tillgiven sin favoritperson.
Hunden behøver et godt læringsmiljø og er meget lydhør og opmærksom. At samarbejde med en Chodsky Pes er som at spille på et afstemt instrument og kræver både fingerspidsfornemmelse og eftertænksomhed. At navigere sig frem med en Chodsky Pes er meget givende, interesant og lærerigt. Det er bestemt ikke en hund man anskaffer sig for at passe ind i en rutine. Racen kræver fleksibilitet af sine omgivelser, så disse kan tilpasse sig og samtidig være villig til at lære og udvikles. Vil man have en hund, som finder sig i all eller er levende legetøj til børn, så findes der andre rig mere egnede racer at anskaffe sig.

Impulskontrol:
Træning af impulskontrol er vigtigt fra dag ét. Det skal ske med masser af belønning og glæde. Underkastelses træning med en Chodsky er dømt til at mislykkedes. Relationen med en Chodsky skal bygge på tillid og glæde. Alt det man gør med en Chodsky Pes skal være vel gennemtænkt og har man ikke set fremgang i træningen i et par uger så har man valgt fejl taktik.
Den unge Chodsky Pes behøver den rette guidning. Får hunden ikke det, så opstår der hurtigt problemadfærd og det er næsten umuligt at komme ud af dette når hunden bliver ældre.

Er Chodsky Pes en brugshunde?
Gennem årene med racen kan vi sige at racen ikke er en ren brugshund, på samme måde som fx en schæfer, men en Chodsky Pes er mere end det.
En Chodsky Pes har ofte et stærkt bånd til sin førere og har et meget veludviklet instinkt for at samle og kontrollere sin flok. I første omgang er racen en vagtsom hyrdehund og kropshyrder, som er alsidig og egner sig indenfor mange forskellige typer af hundesportsgrene og aktiviteter.
Patruljering ved Forsvaret, redningshund, servicehund og hyrdning er nogle af de områder hvor racen anvendes.
Udfordringen for visse typer af brugshundearbejde kan være nogen mangel på selvstændighed, da hunden gerne vil tjekke ind hos sin førere ret ofte, hvilket kan give ekstra udfordringer til nogle former for træning. En anden ting man kan komme til at arbejde lidt ekstra med er genstande og interessen for disse, dette skal skabes tidligt i hundens liv.

Reaktivitet:
Chodsky Pes er en race med følelser og en øjeblikkelig mavefornemmelse. Den kan gå fra 0-100 på brøkdelen af et sekund. Dette skal forebygges tidligt med træning af impulskontrol i hverdagssituationer. Træningen skal starte tidligt og være konsekvent og vedholdende over længere tid. Alle som håndterer hunden, skal have samme tilgang til dette.

Afkobling 🐾
En Chodsky Pes har en fantastisk evne til at gå fra fuld aktivitet til total afkobling når den er passiv. Racen er meget tilpasningsdygtig og kobler fint af, uanset hvilket miljø den er i. Har man udviklet sin hvalp korrekt, så er hunden enkel at have med på rejser og alle andre steder.

Sundhed 🩻
Sundheden i racen er der lidt forskellig opfattelse af. Vi har selv oplevet racen som frisk og sund, jævnført mange andre racer. Dog forekommer HD, allergi og epilepsi lignende kramper, som kan have forskellige årsager.
En Chodsky Pes er rørlig og smidig uden overdreven eksteriør. Pelsen er let at holde, men kræver ugentlig børstning. Hunden fælder to gange om året, hvor der skal børstes ekstra i 2-3 uger.
Om man er nøje med ikke at udsætte sin hund for unødvendige medicinske, giftige eller kemiske præparater og vælger hundens mad med omsorg er der en god forudsætning for at man får en frisk Chodsky Pes, under forudsætning af at man vælger en seriøs opdrætter med stor viden om racen.

Forskelle mellem schæfer og Chodsky Pes:
Vi får ofte spørgsmålet om forskellen/lighederne mellem schæfer og Chodsky Pes og ud fra vores erfaring kan vi prøve at give nogle svar. Schæferen er ofte mere selvstændig i arbejdet. Chodskyen vil gerne tjekke ind oftere og er mere afhængig af en velfungerende relation. En Schæfer bryder sig mindre om hvem der holder i den anden ende af snoren.
Fejlagtig behandling, fremforalt som unghund, skaber dybe spor hos Chodskyen. Her virker racen mere følsom end schæferen. En Chodsky Pes er også mere følsom overfor negative oplevelser med fremmede personer.
Begge racer er intelligente, men en Chodsky Pes lærer hurtigere og med færre gentagelser.
Genstandsinteressen er ofte stor hos schæferen, men dette skal trænes mere med Chodskyen. En Chodsky Pes kan glemme at markere en genstand på sporet, i sin iver efter at følge sporet.
En Chodsky Pes er social mere følsom og har ofte også en selvopholdelses drift, som er meget kraftig, når først den sættes ind.
Begge racer vogter, men Chodskyen har ofte en lavere tolerance inden handling og giver ofte lyd tidligere.

Begge racer er loyale og arbejdsvillige.
Chodskyen har en meget hurtig opfattelsesevne og det er let at man som fører kommer lidt bagefter. Samtidig finder racen ofte også hurtigere ro efter aktivitet end schæferen.
Der findes altså både ligheder og forskelle afhængig af individ og alder.

En kort sammenfatning:
Vil du have udfordringer i livet og lære dig en masse på vejen, samt prioritere din egen og hundens udvikling fremfor hurtige resultater på konkurrencebanerne – så vælg en Chodsky Pes og få dig en loyal og hengiven ven for livet.
Vil du i første omgang konkurrere og nå toppen i brugsklasserne eller IGP og er klar til at træne hård og intensivt, samt målrettet for at nå dit mål – vælg schæferen, denne vil selvfølgelig også være din livskammerat og ven i første omgang.



