Marie er scannet drægtig

Og vi glæder os til forhåbentligt at se hvad hun gemmer på, når vi når til slut af denne måned 🤞💕

Klumpen i midten er en hvalp 😉

Vi glæder os rigtig meget til denne kombination, to fantastiske hundeforældrer, der rigtig gerne vil lave noget. Man skal ikke være i tvivl om at en Chodsky Pes er en brugshund, som skal lave et eller andet.

Linus og Marie på skue i Nørager, hvor Marie blev Best In Show 💕🌟💕 den smukkeste hund af dem alle.

Vi forventer nogle skønne aktive hunde ud fra denne kombination.

Marie 💕

Hvalpene vokser

Hvalpene er startet op på hvalpefoder (Royal Canin starter mousse) og de er vilde med det 😉

Hvalpenes første foder

Kira er god til at passe dem, hun ligger med dem, nusser dem og sørger for at der er plads til dem alle 💕

Hvalpene har fået klippet negle, der er 6×18 negle 😉

Afslapning

U-kuldet

Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.

I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.

Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.

Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.

Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.

Kiras hvalpe 💕

Så fik vi mødt vores U-kuld 💕 d. 15. Marts kom der 6 hvalpe til verden, 2 tæver og 4 hanner. Kira er super dygtig til at passe dem og er så forsigtig omkring dem.

Kira nusser 💕

Kira gik i fødsel d. 14. Marts og fik en hanhvalp, derefter holdt hun pause… og pausen blev lige lang nok 😉 vi forsøgte at stimulere hende, gå med hende og intet kunne sætte veerne igang.

De skønne hvalpe 💕

Derfor blev der taget kontakt til dyrlægevagten 🙈 og da hun havde haft vepause på flere timer og hun ikke havde nogle tegn på at komme igang og ingen hvalpe havde fundet vej ned i bækkenet – ja, så måtte vi en tur til dyrlægen for at tjekke om alt var ok.

Åben mælkebar 🐾💕🐾

Ingen fejl på hverken Kira eller hvalpe. Kira var helt rolig og afslappet.

Røntgen viste flere hvalpe og de lå fortsat højt oppe, ultralyd viste at hvalpene alle havde det godt, dog havde den bagerste hvalp en smule lavere puls – dette er tegn på begyndende stress.

I samarbejde med dyrlægen, valgte vi at der skulle laves kejsersnit. Ingen grund til at vente flere timer og forsøge at vestimulere mere og gøre Kira alt for udmattet. Risikoen for kejsersnit ville jo stadig være der.

Kira har klaret det hele super flot, hun er en fantastisk mor 💕

Kira

Kan tilføje at et kejsersnit i vagt koster 27.000 kroner 🙈😂

Kiras mave vokser

Nu kan vi rigtigt se at Kiras mave vokser og vokser 💕

Nala, Emma og Kira

Hun er parret med Enzo Fabaro Silesia d. 11/1-2021 og er udfra parringsdatoen derfor på dag 43 i dag. Hans stamtavle kan ses her http://www.kpchp.org/pes.php?pes=6282

7. drægtighedsuge:

I løbet af denne uge vil kropsbehåring på hvalpene vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.

Kom og mød en Chodsky Pes

D. 5. Marts fra kl. 10 til kl. 11.30, holder vi åbent hus, hvor du/i kan komme og møde hundene, se racen i virkeligheden og spørge løs, hvis der er noget i ønsker svar på 😊 vi er ude, så sørg for at få tøj på efter vejret.

Hvalpe ventes medio marts

Kira er drægtig og venter hvalpe medio marts 💕🤞💕 vi krydser nu alt for at resten af drægtigheden går som den skal og at der bliver født nogle super lækre hvalpe 🐾🐾🐾

Scanningsbillede

De sorte cirkler er hvalpe, men det er ikke muligt at tælle hvalpene udfra disse billeder. Både fordi der kan være hvalpe ovenpå hinanden, hvalpe man ikke kan se og nogle af hvalpene er muligvis med på flere af billederne. Det er heller ikke vigtigt for os at vide, hvor mange der kommer, men rart at vide, at hun er drægtig.

Scanningsbillede

Vi venter…

På at vi kan scanne Kira og se om hun har hvalpe i maven 💕

Hyggehund

Indtil videre er der ikke så meget at se på hende, hun spiser og er aktiv som hun plejer… dog begynder hun at løbe langsommere og langsommere når vi cykler 😉 overskuddet er ikke så stort mere og det tager vi selvfølgelig hensyn til.

Tempo og længde på turene sættes efter hundene 👍

Kira er ligeså kælen, som hun plejer at være 💕

💕

Skønne Enzo Fabaro Silesia

Kan jo kun sige at Enzo er ligeså skøn, som hans ejer Karla beskriver ham.

Rolig og afbalanceret og samtidig en god energi. En rigtig bamse, men en flot lang pels.

Enzo
Enzo
Enzo
Enzo som hvalp
Enzo som hvalp

Kuld T flytter hjemmefra

Vi kan snart sige farvel til kuld T, de 8 uger er igen fløjet afsted 💕

Tæven, Fur And Paws True Love, er vi så heldige skal blive i “familien”, da Hanne og hendes familie har tilbudt sig som udstationering 💜

Fur And Paws True Love aka Alba 💕

I weekenden fik vi taget nye billeder af hvalpene og de ligger i albummet under kuld T 😊

Vi bliver aldrig helt klar til at sige farvel til hvalpene, men vi forsøger at klæde både hvalpe og hvalpekøbere godt på inden hvalpen flytter.

Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser, der styrker dens mentale udvikling. Hvalpen bør stimuleres i, at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans.

Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fratager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen. I naturen ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet.

Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde.

Ud på tur