Marie er parret

Weekenden bød på en tur til Brno i Tjekkiet 🚗

Archibald er godkendt redningshund i Tjekkiet

Med på turen var Marie, som skulle møde Archibald Atra Talpa (link til hans stamtavle er her http://www.kpchp.org/pes.php?pes=6687)

Archibald

Besøget gik rigtig godt og Marie er nu parret 🤞🐾💕🐾 og vi krydser fingre for at der kommer nogle fine arbejdshunde med en super mentalitet ud af den kombination.

Marie

Hvis du tænker du kan tilbyde et godt og aktivt hjem til en hvalp, så skriv gerne 👍

Parring mellem Marie og Archi
Hvalpenes stamtavle

Hvalpene vokser

Hvalpene er startet op på hvalpefoder (Royal Canin starter mousse) og de er vilde med det 😉

Hvalpenes første foder

Kira er god til at passe dem, hun ligger med dem, nusser dem og sørger for at der er plads til dem alle 💕

Hvalpene har fået klippet negle, der er 6×18 negle 😉

Afslapning

U-kuldet

Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.

I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.

Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.

Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.

Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.

Kiras hvalpe 💕

Så fik vi mødt vores U-kuld 💕 d. 15. Marts kom der 6 hvalpe til verden, 2 tæver og 4 hanner. Kira er super dygtig til at passe dem og er så forsigtig omkring dem.

Kira nusser 💕

Kira gik i fødsel d. 14. Marts og fik en hanhvalp, derefter holdt hun pause… og pausen blev lige lang nok 😉 vi forsøgte at stimulere hende, gå med hende og intet kunne sætte veerne igang.

De skønne hvalpe 💕

Derfor blev der taget kontakt til dyrlægevagten 🙈 og da hun havde haft vepause på flere timer og hun ikke havde nogle tegn på at komme igang og ingen hvalpe havde fundet vej ned i bækkenet – ja, så måtte vi en tur til dyrlægen for at tjekke om alt var ok.

Åben mælkebar 🐾💕🐾

Ingen fejl på hverken Kira eller hvalpe. Kira var helt rolig og afslappet.

Røntgen viste flere hvalpe og de lå fortsat højt oppe, ultralyd viste at hvalpene alle havde det godt, dog havde den bagerste hvalp en smule lavere puls – dette er tegn på begyndende stress.

I samarbejde med dyrlægen, valgte vi at der skulle laves kejsersnit. Ingen grund til at vente flere timer og forsøge at vestimulere mere og gøre Kira alt for udmattet. Risikoen for kejsersnit ville jo stadig være der.

Kira har klaret det hele super flot, hun er en fantastisk mor 💕

Kira

Kan tilføje at et kejsersnit i vagt koster 27.000 kroner 🙈😂

Hvalpe ventes medio marts

Kira er drægtig og venter hvalpe medio marts 💕🤞💕 vi krydser nu alt for at resten af drægtigheden går som den skal og at der bliver født nogle super lækre hvalpe 🐾🐾🐾

Scanningsbillede

De sorte cirkler er hvalpe, men det er ikke muligt at tælle hvalpene udfra disse billeder. Både fordi der kan være hvalpe ovenpå hinanden, hvalpe man ikke kan se og nogle af hvalpene er muligvis med på flere af billederne. Det er heller ikke vigtigt for os at vide, hvor mange der kommer, men rart at vide, at hun er drægtig.

Scanningsbillede

Vi venter…

På at vi kan scanne Kira og se om hun har hvalpe i maven 💕

Hyggehund

Indtil videre er der ikke så meget at se på hende, hun spiser og er aktiv som hun plejer… dog begynder hun at løbe langsommere og langsommere når vi cykler 😉 overskuddet er ikke så stort mere og det tager vi selvfølgelig hensyn til.

Tempo og længde på turene sættes efter hundene 👍

Kira er ligeså kælen, som hun plejer at være 💕

💕

Skønne Enzo Fabaro Silesia

Kan jo kun sige at Enzo er ligeså skøn, som hans ejer Karla beskriver ham.

Rolig og afbalanceret og samtidig en god energi. En rigtig bamse, men en flot lang pels.

Enzo
Enzo
Enzo
Enzo som hvalp
Enzo som hvalp

Kira er parret

Det blev til to vellykkede parringer med Enzo i Tjekkiet. Så nu er det bare at vente 🤞 og håbe.

Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 – 72 dage, alt afhængig af hvilken dag tæven har haft ægløsning.

Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger. Og så er vi henne medio marts.

Kira og Enzo
Første parring 💕
Anden parring 💕

Kira er i løbetid

Så kom Kira i løbetid, næsten 2 måneder senere end forventet 😉

Turen går længst væk i Tjekkiet 🙈

Enzos ejer beskriver ham som en glad og aktiv hund, som elsker at træne. Samtidig er han også meget glad for at hygge på sofaen 💙

Vi forventer os glade og aktive brugshunde af denne kombination.

Hvis du mener du kan tilbyde en hvalp et godt og aktivt hjem, så skriv en mail til os.

Planlagt parring 2021

Vi håber på at Kira kommer i løbetid her i slutningen af 2021 og nu har vi endelig fundet en hanhund 🤞

Enzo

Hanhunden bor i det sydlige af Tjekkiet og hedder Enzo Fabaro Silesia, er røntgen fri i hofter og albuer, testet fri for DM og har været på udstillinger. Han er godkendt til avl i Tjekkiet, hvilket vil sige at han er eksteriør beskrevet både som helt ung og som lidt ældre, samt har gennemgået deres mentalbeskrivelse.

Han lever et aktivt liv sammen med sine ejere og kan bidrage med nye gener til avlen i Danmark.

Enzo
Enzo