DKK anbefaler fysiske tests som røntgen af hofter og albuer, samt mentalbeskrivelsen, men derudover er det muligt at lade sin Chodsky Pes DNA-teste for sygdom, som er set racen. Det er ikke en sygdom, som forekommer i særligt stort tal. Havde det havde været tilfældet, ville der have være anbefalinger eller avlsrestriktioner forbundet med sygdommen. Den sygdom som man kan vælge, at teste sin Chodsky Pes for er degenerativ myelopathi.
Dansk kennel klub vil fortsat ikke registrere et evt. DM resultat på en hund, da der er for stor usikkerhed omkring udviklingen af sygdommen og at sygdommen er multifaktoriel. Altså er det langt fra sikkert at hunden udvikler sygdommen, selvom den er affected.
Degenerativ Myelopati er en neurologisk sygdom, som rammer rygmarven, hvor denne langsomt degenereres. DM minder på mange måder om ALS hos mennesker. Symptomerne tiltager gennem forløbet, men er ikke forbundet med smerte for hunden, dog må man formode at det forringer hundens livskvalitet, i takt med at sygdommen skrider frem. De fleste hunde udvikler sygdommen i en alder senere en 8 år. Sygdommen viser sig ved manglende koordinering af bagbenene, hunden vil begynde at trække poterne og sygdommen forværres gradvist. Lige pt findes der ikke noget lægemiddel der kan helbrede sygdommen. (http://www.pethealthnetwork.com/dog-health/dog-diseases-conditions-a-z/canine-degenerative-myelopathy-its-dna )
For at kunne stille diagnosen, udelukker man alle andre årsager til symptomerne. Den eneste måde at vide det med 100% sikkerhed er, at undersøge hundens rygmarv efter døden og kigge efter sygdomsspecifikke forandringer. (https://vcahospitals.com/know-your-pet/degenerative-myelopathy-in-dogs )
Sygdommen forekommer indenfor flere racer, men ses hyppigere hos fx schæfer, howavart, boxer og welsh corgi. Selvom man finder en forandring/mutation i et gen, som kan forårsage DM, så er det langt fra alle hunde med dobbeltgen (affected) der udvikler sygdommen. (neurovet.se)
Der pågår forskning hos Sveriges Lantbruksuniversitet. Dog har der den senere tid været en del snak omkring om man skulle teste sin Chodsky for DM (degenerativ myelopathi) og en masse for og imod dette. Man kan jo teste for rigtig mange ting, men alt skal være relevant.
DM er endnu ikke påvist i racen, med obducering af en hund, dog er der mistanke om et par tilfælde. Det er påvist gennem obduktion på andre racer, som fx schæfer og corgi.
Derfor vides det ikke om det er relevant, at teste racen for det. Og om det i det hele taget er muligt at teste racen for det. Altså om den test der allerede findes til andre racer, egentlig er valid for Chodsky Pes. Meget usikkerhed omkring det.
Nogle mener at man skal teste, for på sigt at finde ud af om racen kan udvikle sygdommen og om den DNA test der allerede findes med sikkerhed kan overføres til Chodsky Pes (om den er valid). Andre mener, det er for tidligt at begynde at indsnævre genpuljen, ved at vælge sunde og raske avlsdyr fra. Racens populationen er fortsat meget lille og genpuljen kan så blive for snæver.
Alle hunde kan være bærere af et eller andet. Det er dog ikke alt man kan DNA-teste for endnu, da det kræver utrolig meget forskning i generne (og penge), bare for at finde et lille gen der kan kode for en evt. Sygdom. Ofte er det helle ikke nok at et gen koder for en sygdom, da der er flere faktorer der ofte spiller ind, inden noget udvikler sig til at blive til en sygdom. Har man testet, kan man dog forsøge at avle sig udenom den eventuelle sygdom. Dog vil man aldrig være 100% sikker uanset, hvad man gør. Det er lidt spillet i avl, man kan gøre alt muligt for at sikre sig det går så godt som muligt, men alligevel kan man stå med nogle der udvikler et eller andet.
Hvis man vælger at teste, kan testresultatet man opnår opdeles i følgende 3 kategorier: (http://www.caninegeneticdiseases.net/dm/basicdm.htm)
AFFECTED: Hunde med dobbeltgen for sygdommen. Disse hunde er prædisponerede og vil måske udvikle sygdommen. Dog er det en multifaktoriel sygdom, så man kan ikke sige at selvom den har dobbeltgen for sygdommen, så vil hunden udvikle sygdommen.
CARRIER: Anlægsbærere er raske hunde, som ikke vil udvikle sygdommen, men kan videregive det syge gen til sit afkom. Disse hunde bør kun parres med clear for, at undgå at man får affected hvalpe.
CLEAR:Raske hunde, som aldrig vil hverken udvikle eller videregive sygdommen. Intet afkom vil udvikle sygdommen. Må gerne parres med clear eller anlægsbærer.
Arvelighed fra forældre til hvalpe:
Forældredyr: CLEAR parret med CLEAR
Resultat:
- 100% bliver clear
Forældredyr: CLEAR parret med CARRIER
Sandsynligheden er at resultat bliver:
- 50% bliver clear
- 50% bliver carrier
Forældredyr: CLEAR parret med AFFECTED
Resultat:
- !00% bliver carrier
Forældredyr: CARRIER parret med CARRIER
Sandsynligheden er at resultat bliver:
- 25% bliver clear
- 50% bliver affected
- 25% bliver carrier
Forældredyr: CARRIER parret med AFFECTED
Sandsynligheden er at resultatet bliver:
- 25% bliver carrier
- 75% bliver affected
Forældredyr: AFFECTED parret med AFFECTED
Resultat:
- 100% af hvalpene bliver affected