Forventede hvalpe…

Vi forventer hvalpe efter Vela og Emma i starten af juni 🤞🐾💕🐾 forhåbentligt får disse to skønne tæver et kuld hvalpe hver. Vi krydser ihvertfald fingre 🤞

Hvis du kan tilbyde en hvalp fra et af disse kuld et godt brugshunde hjem, så skriv gerne 👍😊

Overvejer du en hvalp?

Vi har mulighed for at åbne op for vores venteliste igen, men kun for folk, som vil træne med deres kommende hund 😊 en Chodsky Pes er en brugshund, der skal lave noget.

Træning af vores Chodsky Pes er vigtig, taget i betragtning racens aner og hvad de tidligere har været anvendt til.
Træningen bør være af positiv karakter for, at opnå de bedst mulige resultater med sin Chodsky Pes.
En Chodsky Pes er en fantastisk hund og arbejde med, den er klog og meget lærenem, dog kan den være stædig og indimellem vil den gerne gå sin egne veje, men har man forståelse for hvilken træning ens Chodsky Pes skal have, får man stor glæde og mange sjove oplevelser.

Tænk over hvad det er der gør denne race attraktiv for lige præcis dig! Hvorfor tænker du at det lige skal være en hvalp herfra der skal være din makker de næste 10-14 år? Orker du at have hvalp/teenagehund i 2-2,5 år? Har du erfaring med hund? Er der mulighed for træning i det område du bor i? Vil du investere tiden i at få lagt en masse miljøtræning ind, så hunden lærer at slappe af fra starten? Det er nemlig også her grunden skal ligges i forhold til at mindske gøen hos racen. Den hænger på dig, som hundeejer! Ikke hunden.

Og lige en slutlinie, vores hvalpe vokser op inde i vores hus, sammen med os, som en del af familien.

Hanhund til Vela

Der er også fundet en lækker hanhund til Vela. Archibald er fin i røntgen af hofter, albuer, OCD og spondylose. Han er testet negativ for DM og derfor fri.

Vil man kigge nærmere på hans stamtavle så er den her Archibalds stamtavle

Han er udstillet, avlsgodkendt i Tjekkiet og træner som redningshund i ruiner. Derudover har han aflagt vandprøve for redningshunde.

Archibald

Vi håber på at Emma…

Her i løbet af foråret kan parres med Argon, en flot hanhund fra Tjekkiet med et rigtig skønt sind.

Argon har super resultater i røntgen af både hofter og albuer. Er testet fri for DM og er avlsgodkendt i Tjekkiet. Derudover er han tjekkisk junior champion i udstilling.

Hans stamtavle kan ses her Argons stamtavle

Argon

Tålmodighed

Ja, det skal der til når man venter på løbetider 😉 Vi håber at foråret og at tæverne nu har fældet færdigt, betyder at der snart viser sig nogle løbetider.

Som sagt, så skal Emma og Vela parres med hanhunde fra udlandet. Derfor er der mange ting der skal passe sammen og meget der skal koordineres, for at få det hele til at gå op.

Vi starter med at tage blodprøve af tæven, for at finde den rigtige dag at parre på. Nogle gange er det nok med en blodprøve, andre gange skal der flere blodprøver til med et par dages mellemrum. Det gør vi, for at fange den dag tæven har ægløsning. Derfor står den på en par ture til dyrlægen, inden vi er klar til at køre med tæven.

Når så tæven er klar til at blive parret, ja så er det bare om at få pakket bilen og komme afsted. Ofte er det en køretur derned på 12-13 timer, for at komme til den rette hanhund 😊

Efter tæven er parret 2 gange, så går turen hjem igen. Endnu en tur på 12-13 timer og en helt masse kilometer.

Hjemme igen, ja så skal der endnu mere tålmodighed til. Nu skal vi vente på at tæven kommer 4 uger hen i drægtigheden, inden vi kan scanne og se om der overhovedet er nogle hvalpe.

Glæden er stor, hvis der viser sig nogle små liv ved scanningen. Så er vi et skridt videre på vejen og vi må endnu engang væbne os med tålmodighed.

Først ved fødslen ser vi hvor mange hvalpe der kommer, om alle er levende ved fødslen, hvordan hanner og tæver er fordelt og hvordan tæven og hvalpene klarer sig igennem de første kritiske dage.

Efter alt dette, så kan vi endelig kontakte nogle håbefulde hvalpekøbere og fortælle om der kom den ønskede hvalp eller ej. Det er aldrig sjovt at ringe og fortælle, at der desværre ikke var en hvalp i dette kuld.

Det sværeste er dog, hvis der skulle ske en af hvalpene noget og en af dem dør. For det første mister man en lille uldtot, for det andet skal man ringe og fortælle en håbefuld hvalpekøber, at de desværre ikke kan få en hvalp alligevel. Det er tungt!

Heldigvis går det godt, langt de fleste gange og vi kan nyde de skønneste uldtotter 💕 og samtidig have en god kontakt til hvalpekøberne.

Vi søger et hjem til…

En tæve, vi gerne vil udstationere. Tæven har boet her hos os i et par år, men hun er ikke faldet ordentligt til i vores flok af hunde. Derfor forsøger vi nu at finde det sted hvor hun vil trives allerbedst.

Tror du at det er hos dig, så tag endelig kontakt. En udstationeringstæve, er en hund, som man ikke skal give noget for. Udover at opdrætter får lov til at låne den, til et kuld hvalpe.

Der er dog nogle krav til dig. Du skal have haft og trænet hund tidligere, også brugshunde. Du skal lave noget aktivt med hunden, hvad du laver er op til dig selv. Du skal kunne undvære tæven, når hun skal hjem til os og have to kuld hvalpe.

Hvis du kan svare ja til dette, så skriv og hør nærmere 😊

Mentalaktivering

En Chodsky Pes skal aktiveres, mindst ligeså meget på det mentale plan, som på det fysiske. Hvor meget og hvor lidt, ja det er egentlig op til både hund og ejer.

Mental aktivering kan være alt fra opsøg af godbidder ude og inde, til papkasser med guffer i, hunden med på legepladsen og søge guffer eller sidde på knæet af ejer på gyngen. Det kan også være man vil lære sin hund små tricks (sidde egern, gi pote, spille død) eller at man bruger snusemåtte, små hundepuslespil eller lignende. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Søg af foder, der er smurt på havens træer.

Kuld P… 8 uger

Så blev Kiras hvalpe også 8 uger og klar til at rejse hjemmefra 🐾❤️🐾 i dag er 3 af dem afhentet af deres nye familier og de er alle vel ankommet i deres hjem. De næste dage sender vi de sidste ud af døren. Så bliver der tomt i huset!