Luna fik d. 12/11 et dejligt kuld hvalpe på 6 hanner og 2 tæver. Hun klarede det super flot.
Desværre havde en tæve ganespalte og derfor blev hun aflivet ret kort tid efter fødslen. Og oveni dette blev en af hannerne klemt ihjel under Luna. Det var hårdt at miste 2 hvalpe lige det første døgn! Og det er første gang vi oplever både en med ganespalte og at der er en hvalp der bliver klemt ihjel under moderen. Meget trist!
Så må vi glæde os ekstra meget over de resterende 6 hvalpe ❤️ 💙💙💙💙💙 de tager alle på som de skal og ser fine ud.
Da vi har flere som gerne vil møde vores hunde, laver vi en omgang åbent hus. Kom og hils på vores hunde og se hvad en Chodsky Pes er for en størrelse og få en snak om racen.
Det foregår udendørs, i tidsrummet kl. 10-11.30, så er der regnvejr, så husk regntøjet. Der er mulighed for at gå ind og anvende toilettet, men ellers ser vi helst at folk bliver udendørs.
Har du hund med, skal den føres i snor eller sidde i bilen.
Det foregår på adressen, Sømosevej 37, 9610 Nørager. Alle er velkommen 😊
Kira er parret med Dangerous Black Monster, en skøn hanhund fra Tjekkiet. Vi forventer nogle skønne arbejdsglade hunde fra denne kombination. Kombinationen er valgt med henblik på at vi selv vil beholde en hanhund.
Luna (Red Rose Bryvilsar) er blevet parret med Eron Krosandra. Eron er en hanhund som opfylder alle de krav vi har til en hanhund, fri røntgen, godkendt til avl gennem tjekkisk bonitering (eksteriørbeskrivelse og lille mentalbeskrivelse), samtidigt med at hans ejer træner og konkurrerer i lydighed.
Eron er en fin lille hanhund, god pels og farve. Har nogle fine benstammer og et godt sind.
Derfor venter vi nu i spænding på om der kommer hvalpe i midt november 🤞🤞
Som lille ny hvalp er der mange ting, der skal læres, og mange situationer, der skal afkodes. Dette er noget der ligger os nært og vi ligger meget stor vægt på dette!
Der er mange ting, som skal læres og undersøges. Derfor kan det være en god ide med et skema, som dette, at forholde sig til, så man ved at det her har hvalpene prøvet. En ting er socialisering og miljøtræning her hos os, men arbejdet fortsætter når hvalpen rejser ud til sin nye familie 😊 Her kan skemaet også anvendes 👍
“Sørg for, at hvalpen får flest mulige positive oplevelser inden den er et år gammel. De første ca. 6 mdr. er de vigtigste, det er nemlig i denne periode, at hvalpen er specielt modtagelig for de nye indtryk.” (Dansk Kennel Klub, dkk.dk)
Her har vi samlet lidt forskellige gode videoer og artikler, som vi synes indeholder en masse gode fif til den første tid med din nye hvalp. Du kan jo vælge det, du synes giver mening for dig og din hvalp 👍
Fra foderforhandleren ‘Olivers Petfood’ er her en rigtig fin lille video med gode råd, når du har fået din hvalp hjem 🐾 https://youtu.be/XdBQ8wYGLTU
Dyreværnets video i to dele om at give sin hund den bedste start i sit nye hjem. I videoerne er det Dyreværnets hundetræner og adoptionsansvarlige, Maria Rønde Jakobsen, der giver de gode råd.
Miljøtræning: PowerDog: Miljøtræning på din hvalps præmisser. Hvordan skaber du en miljøstærk hund? Og hvordan træner du bedst din hund i at det er helt OK at bevæge sig i forskelligt miljø, underlag og lyde? https://youtu.be/9bO35UNLXyo
DogCoach.dk: Adfærdsrådgiver Merethe Børgart Olesen giver gode fif til miljøtræning af hunden i hverdagen. Se med her: Video 1 https://youtu.be/0RpV5oG79gM