Venter på løbetid…

Her i efteråret vil vi parre Kira og Luna, når de kommer i løbetid. Det vil blive Kiras 2. kuld, hun havde hvalpe sidste efterår. Det vil også være Lunas 2. kuld, da hun også havde hvalpe i foråret. Dette vil også være Lunas sidste kuld.

Hanhund til Luna bliver Eron Krosandra, hanhund til Kira er ikke helt bestemt endnu.

Åbent hus

D. 13/9-2020 holder vi åbent hus fra kl. 10 til kl. 12 her på adressen. Kom og mød racen og få en hundesnak.
Alle er velkommen 😊

Arrangementet er udendørs, så tag tøj på efter vejret.

Har du hund med skal den være i snor eller sidde i bilen.

Forventede parringer

Vi håber på at kunne parre Kira her i slut august, måske start september. Hanhund er stort set på plads også og turen går selvfølgelig til Tjekkiet endnu engang ?

I en race så lille som denne, er det super vigtigt at man som opdrætter tænker på at få noget nyt blod ind.

Derudover er der planlagt en parring på Luna, hvilket bliver sidste kuld hvalpe til hende. Så nu må vi se hvornår hun kommer i løbetid, hun har lidt længere mellem løbetiderne end vores andre hunde. Håber det bliver her i slutningen af året.

Næste planlagte parringer bliver foråret 2021 ?

Haleys hvalpe

Onsdag eftermiddag begyndte Haley at få hvalpe, det klarede hun godt og endte med 5 flotte hvalpe. 3 tæver og 2 hanner, så også en rigtig fin fordeling.

Alle hvalpe er afsat!

Haley med de første to hvalpe.

Rosas hvalpe

D. 24/7-2020 sidst på dagen, kom to små Prasky Krysarik drenge til verden. Både Rosa og drengene har det godt, så nu skal de ordentligt igang med at spise. Vi følger vægten på dem, så vi kan holde øje med om de tager på som de skal. Den ene hvalp er lidt lille, men vi håber han klarer den. Vægten siger lige pt 95 gram og 56 gram ?

En noget mindre race

Vi har jo lille Rosa, vores lille super hund af racen Prazsky Krysarik. Hun er ikke særlig stor, hun vejer 1700 gram. Det siger jo lidt om hendes størrelse ? Du kan læse mere om racen her: https://www.dkk.dk/race/prazsky-krysarik

Rosa er vores første hund af racen Prazsky Krysarik og nu venter vi hvalpe ? Rosa har været en tur i Tyskland og besøge Milo, hvilket der kom en fin parring ud af.

Nu venter vi med spænding på, at se hvad der gemmer sig inden i Rosas voksende mave. Og med termin d. 25/7, så er der ikke længe til før vi forhåbentligt får lov at se de små skønheder.

Alle hvalpe burde blive korthårede og i farven black/tan ??

Hvordan er det at have en Chodsky?

En fortælling fra en Chodsky ejer: Da jeg stod og skulle vælge hunderace for 4 år siden ønskede jeg mig en aktiv familie hund, som samtidig skulle være trænbar i forskellige henseender.

Nu har jeg haft chodsky pes i 4 år, og de lever i den grad op til mine krav. Det er en skøn familiehund som elsker at være med (faktisk så meget, at hvis døren i bilen er åben, så er han ikke til at drive ud). Han er en energi bombe udendørs, men indendørs mærker man ham overhovedet ikke, hvilket er skøn. Min opfattelse er, at det er en hund, som er god til at fylde meget lidt indenfor og når de er med på tur.
Ift til træning, ønskede jeg mig en hund, som jeg kunne gå til hygge træning med, men det er blevet til meget mere end det, da det er en utrolig alsidig hund – agility, spor, lydighed osv. og han er dygtig til det hele.

Nogle enkelte negative sider jeg ikke var så opmærksom på er, at jeg synes jagtdriften ligger MEGET dybt i dem. Han er god til at opsnuse en duft, og så har de 4 års træning forladt hovedet for en stund.
Derudover er det en larmende hund, hvilket jeg var opmærksom på, men jeg troede ikke det også omfatter andre hunde vi møder i snor(ved ikke om det kun er min, eller generelt sådan).
Han glemmer dog at gø når det ringer på døren, der sætter han sig bare og venter pænt på “hans” gæster.

Derudover er det en selskabspapegøje uden lige. Toilet besøg er noget man gør sammen herhjemme, og gud bådes trøst hvis han ikke kom med. Skal man ud og handle, er han den lykkeligste, hvis bare han er med i bilen, for så er han med familie på tur jo.

Overordnet set er det en race jeg til enhver tid ville vælge igen, såfremt min tid er til det, da det er en krævende race, som kræver aktivering ofte. Jeg synes ikke det så meget er fysisk aktivering, men derimod den mentale der er den vigtige (i hvert fald for min hund). Til gengæld er indlæring og træning en stor fornøjelse, da de konstant vil arbejde og nyder det, og de samtidig kan bruges til det hele. Dog synes jeg det er en lidt reserveret hund, som gerne lige hurtig hilser, men ellers ingen interesse har i andre mennesker.

År 2021…

Vil vi have voksne tæver der søger et for evigt hjem. Hvis du er interesseret i at købe en af tæverne, så kræver det at du har hundeerfaring, bor på landet med masser af plads omkring dig og har tid og lyst til at træne og gå masser af ture. Skriv evt. en mail om hvad du kan tilbyde.

Hvis ikke vi finder det perfekte sted, bliver tæverne her!