Hvalpenussedag

Hvalpene har i dag haft besøg af en masse skønne mennesker, som har nusset og leget med dem 😊

Afslapning i køkkenet

Næste hvalpenussedag er d. 8. Juni 🐾

Negleklip og opstart af foder

Ja, nu er hvalpene 3 uger gamle og de er startet op på hvalpefoder.

Der bliver mere og mere liv i kassen.

Det er hvalpene, der indikerer, hvor de er i deres udvikling og hvad de er klar til at opleve i denne periode, ikke blot deres alder. Den transitionelle periode begynder, når hvalpens øjne åbnes og slutter første gang, hvalpen viser tegn på at kunne høre. 

Der kan være flere dages forskel på, hvornår hver enkelt hvalp når de forskellige udviklingstrin, og derfor er det individuelt, hvad man foretager sig med dem. Fokus er hele tiden på at udvikle og ikke overvælde hvalpen, imens vi følger øvelser og aktiviteter fra Puppy Culture-programmet.

Vil du læse mere om Puppy Culture så kig med her https://shoppuppyculture.com/pages/about-puppy-culture

Knap en uge

Hvalpene er nu knap en uge gamle og Marie passer rigtig godt på dem 🤩

Marie og vidunderne

De første to uger sker der meget i hvalpenes liv 😊

  • Fuldstændig afhængig af moderen
  • Kan kun kravle lidt
  • Reagerer på lugt og varme/kulde. Går efter varmen fra mor og søskende
  • Moderen sørger for, at hvalpen dier og holder dem rene og varme
  • Har fysisk kontakt med mennesker hver dag, da det forøger størrelsen af hvalpens hjerne og udvikler nervesystemet, gennem puppy culture programmet
  • Fordoble fødselsvægt på 10 dage
  • Åbner øjnene efter 10-14 dage
Seks små lækkerheder

Stimulering af hvalpene

Early Neurological Stimulation (ENS) er en del af Puppy Culture programmet og påbegyndes på dag 3 og fortsættes helt til dag 16. Videnskabelige undersøgelser har vist, at små udfordringer og stresspåvirkninger i afmålte doser og med rettidig omhu er gode for hvalpenes udvikling. Gøres det rigtigt, hjælper det med at skabe stærke, sunde og harmoniske voksne hunde igennem at påvirke deres nervesystems udvikling og modning. 

Fordelene ved ENS er bl.a. større tolerance over for stress, større modstandsdygtighed over for sygdom og generelt bedre helbred.

Puppy Culture er baseret på den nyeste videnskabelige forskning og er derfor i stadig udvikling. Fokus er på at give hvalpene positive læringsoplevelser og socialiseringsmuligheder tilpasset deres aktuelle udviklingstrin.

Programmet tilpasses den enkelte hvalp og inkluderer aktiviteter som vænner hvalpene til alle mulige forskellige lyde, overflader og andre indtryk under trygge forhold, så de har masser af muligheder for at lege og gå på opdagelse under udviklingen af deres psyke.

Hvalpene introduceres også til alderssvarende kommunikation og samarbejde med mennesker, bl.a. lærer de at tilbyde adfærd og være nysgerrige og kreative i mødet med nye opgaver og indtryk. 

Chodsky Pes træf 2025

Reserver weekenden og kom med til Chodsky Pes træf – et par hyggelige dage med aktiviteter for dem der vil prøve det og ellers mulighed for bare at kigge på 😊 skønne dage med hundesnak og hygge omkring vores skønne race Chodsky Pes 🐾💕

Skal du med så kom ind på hjemmesiden www.dcpk.dk og meld dig til 😊

Vores hvalpe

Hundene hos os, lever inde i huset sammen med os og derfor vokser hvalpene også op, som en del af familien.

Hygge i hvalpekassen

Hvalpekassen står i køkkenet og hvalpene får alle lyde og lugte med fra start.

Strandtur

I en familie som vores sker der lidt af hvert og der er mange folk ind og ud af huset, legekammerater kommer med hjem og generelt sker der ofte noget.

Spisetid

Vi tror på, at tæthed og nærhed giver nogle mentalt sunde og stærke hunde, der er klar til verden. Vi forsøger at give dem så mange oplevelser som muligt mens de er hos os, men med store kuld, kan det være svært.

Med på cykeltur

Vi sørger for at de prøver at gå på mange forskellige underlag, så som klinker, tæpper, beton, småsten, jord/grus, græs, kviste osv i skovbund. Vi har store sten de klatrer på og øver balance på. Naturen er en rigtig god legeplads til en hvalp, der skal opdage verden. Indenfor har vi tunneler og balancebræt, de kan boltre sig på.

Afslapning i gangen

Vi laver kun kuld fra kombinationer hvor vi, hvis muligheden er der, selv ville have lyst til at beholde en hvalp til fremtidig avl. 
Vores hunde er ligeledes, med tilfredsstillende resultat, udstillet, mentalbeskrevet, dna testet og røntgen undersøgt.

Vores C-kuld 💕

Vores hverdag

Mange spørger hvad vi laver med vores hunde og dem der har mødt vores flok, siger at de jo ser så rolige og afslappede ud 😊

Ud på gåtur

Og ja, vores hunde er rolige og afslappede i hverdagen, men de laver også noget stort set hver dag hele året rundt 🐾

Ud på tur

Vi bor på 1,5 hektar, hvor hundene kan færdes på hele arealet. Det er ikke hegnet ind, andet end med en el tråd til hestene. Her bevæger hundene sig rundt flere timer, hver dag, da de sjældent er alene hjemme i mere end 4-5 timer om dagen.

Hundene er med i alt i hverdagen

Derudover starter de hver dag med en cykeltur på 5-8 km, hvor de lige får brugt noget energi og holdt basiskonditionen ved lige.

Dagens cykeltur

Vores hunde får aldrig mad i en skål, altid ude på græsset, på træerne, i kasser fyldt med gamle strømper eller toiletpapirs ruller, ja, tror faktisk kun det er fantasien der sætter grænser.

Fodersøg

Derudover prioriteres det at hundene er med i det vi laver i hverdagen. Vi har næsten altid en hund med, på legepladsen, til bestyrelsesmøde, til fodboldkampen, hente/bringe børn i institution, ja, igen så er det vist kun fantasien der sætter grænser for deltagelse af hund. Der er læring i det meste, også selvom det bare er at ligge stille og være med.

Spor træning

Derudover trænes der rallylydighed, lydighed og spor, nogle gange i ugen. Hundene har altid ja-hatten på, selvom de indimellem giver nogle grå hår også, ja, så er de med på det meste. Tror vi snart har afprøvet alle hundesportsgrene.

Ozzy i mål på væddeløbsbanen

Det er dog ikke blevet til så mange konkurrencer i lydighed, da vi har prioriteret udstillinger. Der ér simpelthen ikke tid til både at udstille og gå til konkurrencer 🤷‍♀️ så vi har prioriteret.

Emma blev Bedst i Racen ved raceudstillingen i Sverige, med tjekkisk racedommer 💕

Fra slutningen af 2024 har udstillingerne været sat lidt på pause og lydigheden er blevet prioriteret lidt mere. Det er blevet til 2x godkendt færdselsprøve (BH) i brugshundeprogrammet og dermed adgang til at stille i resten af brugshundeprogrammet. Samt godkendt hverdagslydighed bronze prøve.

Hundetræning i godt vejr ☀️

Vi har været med fra første Chodsky Pes i Danmark, en race som kun var nationalt godkendt i hjemlandet, til kampen for FCI (international) godkendelse, til godkendelse ved politihundeforeningen, til at vi måtte stille til mentalbeskrivelser ved dansk kennel klub og ja, generelt bare hele vejen igennem 😊

Emma i nose work

Alt sammen med stor hjælp fra vores seje hvalpekøbere!

Molly fra vores A-kuld – still going strong

Marie er drægtig

Vi venter hvalpe slut april efter Marie og Ozzy 💕

Det her er en kombination vi glæder os rigtig meget til at se og forhåbentlig kommer der en tæve som skal blive hjemme og være fremtidig træningsmakker.

Parring

Første parring er gjort mellem Marie og Ozzy i dag, så nu håber vi på hvalpe i slutningen af april 🤞

Der skulle meget gerne blive en tæve fra dette kuld, som vi skal beholde hjemme.

Marie er fra den ene af vores oprindelige linier af racen og den linie indeholder alt det vi ser som værdier i racen og som kan bidrage med positivt til racen.

Så forhåbentligt en ny træningsmakker til de næste mange år! 💕🐾💕

Dyrlægetjek

I dag var hvalpene til dyrlægetjek, og de klarede det alle super godt 💕

Alle hvalpene var igennem tjekket som indeholder følgende:

  • Hundens øjne: øjnenes form undersøges, øjenlågenes udformning og evt. tåreflåd undersøges
  • Hundens ører: hundens ører efterses for specielt øremider, og øreflappen undersøges for f.eks sår og hårløshed.
  • Hundens mundhule: mælketænder, tandstilling og tandkødet undersøges.
  • Hundens lymfeknuder: de lymfeknuder, der ligger under huden, mærkes igennem for at afsløre, om der er infektion i bestemte områder i kroppen
  • Hud og hårlag: her gennemgås pelskvaliteten. Desuden undersøges for skæl og sår. Undersøgelsen afslører ligeledes utøj, herunder lopper og rovmider.
  • Hundens ben og poter: leddene bøjes igennem for at afsløre smerte, og poterne gennemgås for sår og betændelse
  • Dyrlægen lytter på hjertet
  • Dyrlægen mærker bughulen igennem for at afsløre, om hunden har smerte. Ofte spørges til hundens afføring og urin. I nogle tilfælde beder dyrlægen om en afføringsprøve, som undersøges for indvoldorm.
  • Hundens kønsorganer: dyrlægen checker om begge testikler er nede i pungen.

Herefter bliver hvalpene vaccineret mod smitsomme de sygdomme: hundesyge, leverbetændelse og parvovirusdiarre.

Der er billeder af hele z-kuldet her på siden under hvalpe og på vores Facebook side er der et helt album, med hverdags billeder fra fødsel og frem til nu 🐾 https://www.facebook.com/share/14FriCuEyy/?

Hvalpene har været med på ældrecentret, det gjorde lykke og efter at have underholdt alle beboerne, var hvalpene trætte 💕

Det er også blevet til et besøg i Ravnkilde børneunivers, det tog hvalpene super godt 👏