Hvalpene er nu 6,5 gamle og der er ved at være fart på de små ben 💕
Hvalpene nyder livet, de er blevet gode til at tisse når de kommer ud og får græs eller grus under poterne.
I denne uge har de også fået klippet negle for 2. gang. Hvalpe har nogle små skarpe negle og det er hårdt for Nalas maveskind, så de skal holdes lidt nede.
Hvalpene socialiseres med vores andre hunde, store og små, samt katten. De tager det meste helt roligt.
Omkring dag 10-14 begynder øjenlågene langsomt at åbne sig, og efter cirka 14 dage begynder øregangen også at åbne sig, hvilket er en kæmpe begivenhed, der giver hvalpen en ny måde at opleve verden på.
Kom og mød en Chodsky Pes i det nordjyske d. 24/6-2023 fra kl. 10-12, her hos os 🐾
Vi viser vores hunde frem og fortæller lidt generelt om racen. Der vil også være tid til spørgsmål 😊
Vi er ude i vores gårdsplads, anset vejret, så tag tøj på til at være ude ☀️
Og en lille ekstra bemærkning er at det næsten altid blæser her, så husk en trøje uanset hvad. Er der vindstille der hvor du bor, så blæser det her… blæser det der hvor du bor, så er der storm her 😉 så er i advaret 😂
Kunne du tænke dig at få en voksen tæve i udstationering, så læs videre 👍
En udstationering foregår på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien, men på papiret er vi fortsat ejere af hunden.
Vi er berettiget til at få 2 kuld hvalpe på tæven, hvor vi har det fulde ejerskab over kuldet. Derefter overgår det fulde ejerskab til udstationeringsfamilien.
At have en tæve udstationeret kræver noget af værtsfamilien. En tæve skal være hos os fra slutningen af drægtigheden og indtil hvalpene er fyldt 8-10 uger. Det er derfor vigtigt at tæven er vant til, at komme hos os – og føler sig tryg hos os.
Vi er økonomisk forpligtigede til at holde alle udgifter vedrørende avl, sundhedsundersøgelser, avlskåring og de udstillinger vi ønsker, at medbringe hunden på. Udstationeringsfamilien er forpligtiget til at betale alle daglige udgifter herunder f.eks foder, dyrlægeregninger og forsikring.
Denne tæve er dog godkendt til avl allerede og har gjort en god karriere i udstillingsringen. Derfor vil der ikke være fokus på dette, dog er det vigtigt at ny ejer er villig til at træne. Tæven er allerede trænet i spor, rallylydighed og heelwork to music og det skal ny ejer ville træne videre med. Dette er et krav der ikke kan fraviges!
Udstillingshygge
Der skrives naturligvis en fyldestgørende kontrakt om udstationeringsforholdet.
Fordelen for os ved at have udstationeringer er, at vi kan have flere avlshunde til rådighed uden at have for mange hunde hjemme. Vi ved samtidig, at hunden kan leve et almindeligt familieliv hos udstationeringsfamilien. Det er vigtigt at understrege, at udstationerede hunde skal blive ved værtsfamilien hele deres liv – vi kan/vil kun tage hunden hjem, hvis kontrakten misligholdes eller dyreværnsloven ikke overholdes.
Spor
Vi ønsker at have tæt kontakt til udstationeringsfamilien, så vi kan følge hunden på tæt hold. Familien skal være bosat i det jyske.
Lydighedstræning
Altså foregår en udstationering på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien. Familien får som udgangspunkt hunden gratis. På papiret er opdrætter ejer af hunden og forbliver ejere af hunden indtil en fast bestemt dato.
Selvom vi har flere hunde og har luft omkring os, da vi bor på et nedlagt landbrug med 1 ha jord, som hundene kan løbe frit på.
Isa i vores have
Ja, skal vores hunde altså også lave noget hver dag 😊 vi træner små lydighedsting og tricks, giver dem mental opgaver, hvor de får brugt næse og hjerne.
Bikejouring med Luna
4-5 gange om ugen cykler vi 3-10 km med hundene og 1-2 gange om ugen er de med til hundetræning.
Træning med Ozzy
Hundene kan klare sig med andre ting, men det er mere for at give et indblik i, at der skal altså laves noget med dem 😉
Arcus i canicross
Om man vælger at fylde helt andre ting ind i sin hverdag med hunden er ikke så vigtigt. Det vigtigste er at man laver et eller andet og investerer noget tid, især i hvalpe og unghundetiden.
Lollipop på spor
Vi får ofte kommentarer om at hundene jo hurtigt falder til ro og ser så afslappede ud, når der kommer fremmede her. Ja, men det gør de også kun fordi de er med ude og lave noget.
Lollipops to drenge vokser og har så småt fået øjne nu 🐾🐾
X og X
Lollipop er en rigtig dygtig mor, forsigtig og kærlig 💕
Hvalpene er til meget modtagelige for berøring her i starten af livet og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres dagligt.
Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en forde for hvalpen senere i livet.
Afslapning
Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene. Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Tæven stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.
Der er to hvalpe ledige fra dette kuld, de sælges kun til folk som forstår at Chodsky Pes er en aktiv race med lyd i.
Hundene skal aktiveres mentalt og fysisk og der skal trænes på at dæmpe gøen fra den dag hvalpen kommer hjem!
Mener du at du kan tilbyde en af disse hvalpe et godt hjem, så tag gerne kontakt. Inden du gør dette, så skal du have sat dig ind i hvilken type hund racen er og ikke bare fordi den er smuk eller ligner en mini schæfer. Det er ikke en mini schæfer!
Chodsky Pes er en kvæghyrde og vil hellere end gerne samarbejde, men den har også sin egen mening og vilje. Hvilket jo er det vi elsker ved racen!