Parring

Det er ikke altid det går som man har tænkt sig… eller faktisk er det sjældent at planerne blir som man troede 😉

Sansa

Efter at Sansa have fået taget progesteronmåling og ikke var klar helt som tænkt i weekenden, men først i starten af ugen. Ja, så måtte vi have tålmodighed.

Sansa

Sansa blev hentet og så gik turen mod den planlagte hanhund, her blev der forsøgt flere parringer – uden held!?! En smule frustrerende når man ved at man ikke har super mange dage hvor tæven er klar. Men efter et døgns tid, hvor hundene blev lukket sammen flere gange uden held blev der taget en ny beslutning.

Sansa

Der blev regnet indavlsgrad på flere hanhunde, da den skal være så lav så mulig og gerne på 4-5 generationer. Til slut faldt valget på Gibaltarik Nikko Lukato Gold, vores egen Ozzy.

Ozzy og Sansa

Så turen gik hjemad igen og Sansa er nu parret uden problemer med Ozzy 💕

Parring

Nu er det bare at vente og vente og have god tålmodighed 😉 og så håber vi på et fint kuld hvalpe om cirka 9 uger 🤞💕🤞

Ozzy var egentlig planlagt til at parre Alba til næste år, så nu går jagten ind på at finde en egnet hanhund til parring med Alba næste år 😊

Er en Chodsky Pes noget for dig?

Marie

Chodsky Pes er kendt for at være selvsikker og vagtsom. Den har tendens til at gø i forbindelse med advarsel for indtrængende. Den knytter sig tæt til en enkelt person i hjemmet, men dette afholder den ikke for at nyde selskab fra andre familiemedlemmer. Den er selvstændig og kan blive destruktiv hvis ikke den stimuleres tilstrækkeligt mentalt.

Emma, Ozzy, Nala og Marie

Det er en hunderace, der har behov for både fysisk og mental aktivering. I takt med at alderen stiger, er denne hunderace kendt for at bibeholde et højt aktivitetsniveau.

Ozzy og Marie

En Chodsky Pes er en selvstændig, men arbejdspålidelig og intelligent brugshund. Den opnår en god kontakt med sin træner og formår at udføre de ønskede ordrer. Det er en hund, der er god til at aflæse instrukser og kan derfor med fordel anvendes til ambitiøs lydigheds- og præcisions-træning. Det er en hund, der egner sig til alle former for brugshundearbejde og er velegnet til aktiviteter, der kræver en stor udholdenhed.

Sportræning

Det er en race som ikke gider for mange gentagelser og som ikke bare gør tingene for at gøre dig glad, men spørger: “hvis jeg gør det her for dig, hvad får jeg så ud af det?”

Det kan derfor kræve at man som hundeejer har mod på at springe ud i noget nyt og ryste posen lidt, hvis ikke tingene fungerer 😉

Marie

En Chodsky Pes er velegnet til familiehund, så længe der er fokus på den rette mentale og fysiske stimulering. Den er generelt glad for børn og tålmodig i sin væremåde. Det er en intelligent hund, der egner sig til mere eller mindre alle træningsformer. Den har behov for positivt forstærket belønning samt en belønning der fastholder koncentrationen.

Emma

Så hvad kan du tilbyde hunden? Kig indad og spørg dig selv om du kan og vil investere din fritid på hund, både om morgenen inden du tager på arbejde og når du kommer hjem. Det er ikke nok med en indhegnet villahave som luftning inden den skal være alene hjemme! Kan du give hunden en opgave, så den bliver stimuleret både fysisk og mentalt? Hvilke andre hunderacer har du kigget på? En Chodsky Pes er IKKE en mini schæfer, langt fra…

Molly (“Amazing Atlanta” fra vores A-kuld)

Chodsky Pes træf

Vi er med til Chodsky træf hvert år og i år er ingen undtagelse 😊 i år er der bare den lille fordel for dig der endnu ikke har fået fingre i denne lækre race og som er nysgerrig på racen.

Der er nemlig åbnet op for muligheden for at komme og hilse på racen i et par timer.

Læs meget mere på http://www.dcpk.dk

Vi forventer at hvalpekøbere

  • vil holde kontakten til os igennem hundens liv.
  • røntgenfotograferer hundens hofter og albuer omkring 1-1,5 års alderen og får resultatet registreret hos DKK. Forvent at det koster omkring 2.000 – 2.500 kr.
  • deltager i mentalbeskrivelse som Dansk Kennel Klub arrangerer. Forvent at det koster 600 – 700 kr.
  • forstår at når man køber en racehund, så forpligter man sig også til de ovennævnte ting for at hjælpe med at bevare/udvikle racens sundhed og egenskaber.
  • forstår at Chodsky’en er en aktiv hund, der fungerer bedst med passende aktivering – og at dette ikke er daglig boldkast og vild leg.
  • behandler deres hund som en del af familien, og sørger for hundens fysiske og mentale helbred.

Vi gør opmærksom på at:

  • vi skriver et passende antal potentielle hvalpekøbere op på reservationslisten til kuldet i tiden op til fødslen. 
    Et par dage efter hvalpene er født, så kontakter vi alle på listen om hvorvidt der vil være en han- eller tævehvalp til dem.
  • hvalpene matches med deres ejere omkring 7 ugers alderen. Du kan ikke vælge selv. De fordeles ud fra alle hvalpekøbernes ønsker og behov sammenholdt med vores observationer af hvalpene og evt. en hvalpetest.
  • vi tager ikke noget depositum. Hvis du ikke ønsker at købe hvalpen, så fortæl os det blot så hurtigt som muligt.
  • der er først en bindende aftale, når du har accepteret hvalpen efter fordelingen ved 7 ugers alderen. Vi forbeholder os også retten til at træde tilbage fra en reservation indtil da.

En Chodsky Pes

En Chodsky Pes er en dejlig aktiv hund, som er yderst arbejdsivrig og klog. Derfor er den meget velegnet som sports- og konkurrence hund.

Gå pænt i snor


Den er lærevillig og trives bedst, hvis den har en blanding af mentale opgaver og fysiske aktiviteter fx agility, lydighed, spor, hyrdning, eftersøgning, nosework, rally lydighed, hoopers mv. listen er uudtømmelig.

Canicross/bikejouring

En Chodsky Pes er glad, bare du foretager dig noget sammen med den.

Udstilling


Chodsky Pes indgår meget gerne i familiens dagligdag og deltager i alle aktiviteter. Racen er meget loyal og trofast.

Væddeløb på greyhoundbanen


Hvis ikke hunden får opfyldt dens behov, kan det komme til udtryk i kreativ/uønsket adfærd og den kan også blive verbal. Så længe den er velstimuleret har man en ven for livet og et værdsat familie medlem.

Biathlon træning

I forhold til træning og opdragelse skal man træne positivt og være opmærksom på ikke at komme til at lave for mange gentagelser eller blive vred, da de fleste Chodsky Pes så vil “tjekke ud”.

Håndtering

Som belønning i ens træning kan man ofte bruge en blanding af leg, godbidder og social belønning. En Chodsky Pes responderer godt på det hele, der selvfølgelig individ forskelle.

Spor træning

Vores opdræt

Kennel Fur And Paws er en lille kennel med stueopdræt af Chodsky Pes. Vores hunde bor inde i vores hus og er en del af familien.

Vi bestræber os på at opdrætte fysiske og mentalt sunde hvalpe, som matcher racens standard og er i stand til at bidrage til, at racen forbliver sund.

Vi vægter, at hvalpene udvikler sig til at være livlige, nysgerrige, harmoniske, velfungerende sociale hunde, som vil kunne anvendes til hundesport og være en aktiv del af en familie.

Hvalpene vokser op i et kærligt og lærerigt miljø, hvor vi gør meget ud af at præge og socialisere hvalpene, så de udvikler sig til at blive afbalanceret hvalpe, der er klar til at møde verdenen sammen med deres nye familie.

Lollipops mave

Lollipop bliver bredere og bredere, hun har nu fået hvalpekassen ind på kontoret. Lollipop flyttede ind i den med det samme 😉

Lollipop

Der kan tydeligt mærkes liv i maven og Lollipop elsker at blive nusset på maven 💕

Chodsky træf 2023

I weekenden var vi til Chodsky træf på Fyn, det var hyggeligt at møde kendte og nye ansigter.

Nogle træner, nogle holder pause i skyggen

Der var lagt et godt program både lørdag og søndag.

Emma i nosework

Der var mulighed for at prøve spor, rally, hoopers, nosework og body fitness 🐾

Ikke let at få 40 hunde og mennesker med på billeder…
Men det lykkedes, selvom det blev på flere billeder
En, to, mange 🐾🐾
Og så var stort set alle foreviget 😉

Åbent hus

Kom og mød en Chodsky Pes i det nordjyske d. 24/6-2023 fra kl. 10-12, her hos os 🐾

Vi viser vores hunde frem og fortæller lidt generelt om racen. Der vil også være tid til spørgsmål 😊

Vi er ude i vores gårdsplads, anset vejret, så tag tøj på til at være ude ☀️

Og en lille ekstra bemærkning er at det næsten altid blæser her, så husk en trøje uanset hvad. Er der vindstille der hvor du bor, så blæser det her… blæser det der hvor du bor, så er der storm her 😉 så er i advaret 😂

Aktiv hundefører søges

🐾 Jacko søger en ny ejer, som vil fortsætte hans træning… lige pt træner han i PH og har fået en hel oprykning til patruljeklassen, som den første Chodsky Pes nogensinde 💪👏

Jacko har som de fleste Chodsky noget lyd i sig og kan være udfarende når han ser en anden hund. Derfor skal ny ejer ville arbejde med dette.

Ellers er han, som Chodsky er som flest, en hyggehund, som gerne vil slappe af og nusse, når bare han bliver aktiveret ind imellem.

Han er fri i røntgen, har lavet mentalbeskrivelse og eksteriørbeskrivelse.
En helt igennem skøn hund 😊

9🐶🐶🐶kr

Han søger ny ejer, da nuværende ejer får ændret livssituation til sommer pga længere udenlandsophold og desværre ikke har mulighed for at opfylde Jackos behov.