Vores S-kuld

Hvalpene vokser pænt og Haley er en dygtig mor, der nusser dem og sørger for at ligge ved dem.

Der er allerede kommet billeder i albummet under hvalpe —> S-kuldet 🐾🐾

S-kuldet 💕

Voksne hunde til salg

Lige pt har vi to voksne hunde der søger et nyt hjem.

Den ene er en hanhund på 1 år 💙 søger et hjem der har haft hund før og som vil fortsætte med at arbejde med ham indenfor lydighed eller rally. Han er en skøn og mild dreng der elsker alt og alle. Han vil gerne med på biltur.

Den anden er en tæve på 5 år ❤️ søger et hjem hvor der er plads udenfor, så hun kan løbe og lege med familien. Ikke i byen. Hun elsker mennesker og især børn. Hun går ikke af vejen for at lege, løbe eller cykle en tur. Hun leger også gerne med andre hunde. Der er en del lyd i hende, hvis man møder andre hunde på tur. Dette kan afledes med legetøj. Hun er glad for at køre bil, kan være alene hjemme og er i det hele taget en skøn hund.

Hvis du/i vil vide mere, så skriv en mail 😊

Hvalpene er nu 4 uger

Q og R kuldet spiser sammen 💕

3 – 5 ugers alderen er flokprægningsperioden.

Når hvalpene er omkring 3 uger gamle, ville de hvis de var født som vildhunde eller ulve komme ud af hulen og blive introduceret for resten af flokken.

Denne periode kaldes for prægningsfasen, fordi det er her hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal acceptere mennesket som en del af dens flok.

Vi tager dagligt hvalpen fra flokken, og i fred og ro nusser, kæler og taler med den. Dette giver også mulighed for, at undersøge om hvalpen er sund og rask. Vores erfaring er, at jo mere kontakt med mennesker, både børn og voksne, hvalpen får i denne periode jo bedre 😊

Og så er de jo ved at være så søde, at man slet ikke kan lade dem være når man lige skal forbi dem.

Chodsky træf 2021

Sidste år blev træffet aflyst, så i år glæder vi os ekstra meget til at komme afsted 😊

Vi er kun med lørdag i år, da vi har små hvalpe herhjemme. Er du interesseret i at læse mere om træffet eller vil du med, så skriv endelig til Marianne 👍

https://dcpk.dk/arrangementer/dansk-chodsky-pes-traef-2021/

Det nærmer sig…

Vela har termin d. 1/6 og Emma har d. 3/6 💕🤞💕

Vela begynder at fylde lidt.

Det kan være svært at forudse, hvornår fødslen går i gang, men vi tager tævens temperatur 2 gange dagligt i ugen op til fødslen. Her vil vi se et temperaturfald på ca. 1° C ca. 1 døgn før fødslen. Temperaturen stiger til normal-værdi igen inden fødslen. Tævens normaltemperatur ligger lige over 38° C.

Snart bliver hvalpekasserne gjort klar, så tæverne har er roligt sted at “bygge rede”.

Hvalpekassen skal være rummelig nok til tæve og hvalpe de første 3-4 uger. Vores tæver ligger på VetBed tæpper i kassen.

Emma fylder også mere og så bliver hun hurtigere træt end før.

Tålmodighed

Ja, det skal der til når man venter på løbetider 😉 Vi håber at foråret og at tæverne nu har fældet færdigt, betyder at der snart viser sig nogle løbetider.

Som sagt, så skal Emma og Vela parres med hanhunde fra udlandet. Derfor er der mange ting der skal passe sammen og meget der skal koordineres, for at få det hele til at gå op.

Vi starter med at tage blodprøve af tæven, for at finde den rigtige dag at parre på. Nogle gange er det nok med en blodprøve, andre gange skal der flere blodprøver til med et par dages mellemrum. Det gør vi, for at fange den dag tæven har ægløsning. Derfor står den på en par ture til dyrlægen, inden vi er klar til at køre med tæven.

Når så tæven er klar til at blive parret, ja så er det bare om at få pakket bilen og komme afsted. Ofte er det en køretur derned på 12-13 timer, for at komme til den rette hanhund 😊

Efter tæven er parret 2 gange, så går turen hjem igen. Endnu en tur på 12-13 timer og en helt masse kilometer.

Hjemme igen, ja så skal der endnu mere tålmodighed til. Nu skal vi vente på at tæven kommer 4 uger hen i drægtigheden, inden vi kan scanne og se om der overhovedet er nogle hvalpe.

Glæden er stor, hvis der viser sig nogle små liv ved scanningen. Så er vi et skridt videre på vejen og vi må endnu engang væbne os med tålmodighed.

Først ved fødslen ser vi hvor mange hvalpe der kommer, om alle er levende ved fødslen, hvordan hanner og tæver er fordelt og hvordan tæven og hvalpene klarer sig igennem de første kritiske dage.

Efter alt dette, så kan vi endelig kontakte nogle håbefulde hvalpekøbere og fortælle om der kom den ønskede hvalp eller ej. Det er aldrig sjovt at ringe og fortælle, at der desværre ikke var en hvalp i dette kuld.

Det sværeste er dog, hvis der skulle ske en af hvalpene noget og en af dem dør. For det første mister man en lille uldtot, for det andet skal man ringe og fortælle en håbefuld hvalpekøber, at de desværre ikke kan få en hvalp alligevel. Det er tungt!

Heldigvis går det godt, langt de fleste gange og vi kan nyde de skønneste uldtotter 💕 og samtidig have en god kontakt til hvalpekøberne.

Lukket hvalpegruppe

En lukket Facebook-gruppe for alle dem der har hentet en hvalp hjem fra vores kennel, et sted hvor man kan dele stort og småt om hunde og træning, både positivt og negativt 😊 nogle gange kan man godt føle man står stille og har brug for nogle gode råd for at komme videre. Andre gange vil man gerne dele at ens hund har været en stjerne 😊

Har du hund fra os og er du ikke medlem af gruppen endnu, så find den.

https://www.facebook.com/groups/401671134616847/

Far til vores O-kuld

Eron Krosandra er far til vores O-kuld, som lige nu ligger sammen med Luna og hygger. Han er en ung hanhund, som bor sammen med hans familie (som også tæller Yorick Krosandra -far til vores N-kuld) i den sydøstlige del af Tjekkiet. Langt væk fra Danmark 😉

Her trænes Eron i lydighed og grp C arbejde, hvilket han gør ret godt 💪

Eron Krosandra
Eron Krosandra