Marie er parret

Weekenden bød på en tur til Brno i Tjekkiet 🚗

Archibald er godkendt redningshund i Tjekkiet

Med på turen var Marie, som skulle møde Archibald Atra Talpa (link til hans stamtavle er her http://www.kpchp.org/pes.php?pes=6687)

Archibald

Besøget gik rigtig godt og Marie er nu parret 🤞🐾💕🐾 og vi krydser fingre for at der kommer nogle fine arbejdshunde med en super mentalitet ud af den kombination.

Marie

Hvis du tænker du kan tilbyde et godt og aktivt hjem til en hvalp, så skriv gerne 👍

Parring mellem Marie og Archi
Hvalpenes stamtavle

Hvalpene vokser

Hvalpene er startet op på hvalpefoder (Royal Canin starter mousse) og de er vilde med det 😉

Hvalpenes første foder

Kira er god til at passe dem, hun ligger med dem, nusser dem og sørger for at der er plads til dem alle 💕

Hvalpene har fået klippet negle, der er 6×18 negle 😉

Afslapning

Brugshund vs sofahund

Der dukker på Facebook, med jævne mellemrum, en tråd op som omhandler om en Chodsky Pes er en brugshund eller en hygge-/familiehund.

Marie og Ozzy

Vores erfaring er, at en Chodsky Pes fungerer godt til begge dele. Chodsky Pes er ikke ”kun” en brugshund, ligeledes er den så sandelig også meget mere end ”kun” en familiehund.

Kenzi og Zoey

En Chodsky Pes er kategoriseret, som en brugshund og derfor skal den også aktiveres. Dette gælder både mentalt og fysisk. En vogtende hyrdehund, er også både vågen og alarmerer når og hvis den ser og hører noget.

Træning med Lollipop

Dog skal man tænke over, at bare fordi det er en brugshund, så er det ingen undskyldning for, at den måske er fremme i skoene – stresset – laver udfald eller i det hele taget ikke kan slappe af og at hunden er ude af stand til at være sammen med andre hunde. Det er en dårlig undskyldning for, at der er noget galt. Her har vi, som ejere et stort ansvar.

Træning til canicross/bikejouring. Albert med Lollipop, Arcus og Kira.

En Chodsky Pes skal være en hel hund og være i stand til, at begå sig i vores samfund. Bliver hunde ikke introduceret ordentligt til dette og lærer at begå sig i det, så er det os som ejere den falder tilbage på.

Hvalpe med på tur til stranden.

Efter vores overbevisning kan en Chodsky Pes ikke styres med muskler, men skal styres mentalt via det sammenhold man får med den gennem den daglige træning – samvær og samarbejde. Dette sammenhold får man ikke, hvis man ikke bruger tid sammen med hunden.

Udstilling med Arcus og Isa

Man skal kunne læse sin hund. I hundens verden aflæser de lynhurtigt, hvad og hvornår og er du ikke tilstrækkelig vågen, så er de hurtigt videre. Så det er vores opgave at være på forkant med situationen og efter bedste evne styre denne.

Mimmi

Det er helt ok, at alle hunde ikke kan sammen men det er vores opgave, at beskytte dem så de undgår de situationer hvor det kan gå galt. Feks. går vi sjældent i hundeskoven, vi kender vores hunde, men vi kender ikke de hunde, samt de ejere der ellers færdes i skoven. Der skal kun en dårlig oplevelse til og det er en risiko vi ikke vil udsætte vores hunde for.

Albert afsted til canicross med Arcus

En Chodsky Pes er nødt til dagligt, at blive stimuleret mentalt og fysisk, med samvær – træning – oplevelser osv. Men dette er vel egentlig gældende for rigtig mange racer.

Isa

Det at Chodsky Pes er en brugshund og vogtende hyrdehund er ikke en undskyldning man kan tillade sig, at bruge i forhold til om hunden er udadreagerende eller gøende. Dette er dog noget af det vi ofte hører 😉