Hundesmiley

Vi har endnu engang haft uanmeldt besøg af Fødevarestyrelsen og igen har vi fået en glad smiley. Der var altså ingen anmærkninger til vores hold af hundene 😊

Besøgsrapporten kan læses på Fødevarestyrelsen side omkring hundesmiley 👍

Begrebet kennel er ikke en beskyttet titel. Det betyder, at enhver, som laver et kuld hvalpe kan kalde sig for en kennel 🤔

Holder man som opdrætter tre eller flere avlstæver, og avles der tre eller flere kuld hvalpe årligt, er der imidlertid tale om erhvervsmæssigt opdræt. I det tilfælde skal man indhente tilladelse til opdrættet fra Fødevarestyrelsen: http://kortlink.dk/foedevarestyrelsen/vhwz 👍

For at opnå denne tilladelse skal man opfylde kravene, som står beskrevet i
“Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt
hundepensioner og hundeinternater”, som der kan læses her: http://kortlink.dk/retsinformation/vhx3

I denne bekendtgørelse fastsættes krav for bl.a. indretning, socialisering, pasning, personale og pasningsvejledninger. Desuden fremgår det, hvordan Fødevarestyrelsen fører tilsyn med opdrættet og på www.findhundesmiley.dk kan du se, hvilke virksomheder der har tilladelse til erhvervsmæssigt opdræt, og få indblik i de seneste to kontrolrapporter for virksomheden. Det er dermed din garanti for, at opdrættet foregår under kontrollerede forhold 💪👏

Kenneler, der anvender færre end tre avlstæver eller får færre end tre kuld hvalpe årligt, er ikke omfattet af bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt hundehold og Fødevarestyrelsens kontrol. 😊

Det betyder samtidig, at de som regel ikke er en del af hundesmiley-ordningen. Men de skal selvfølgelig stadig overholde reglerne i Dyreværnsloven og reglerne for salg af hvalpe. 😉

Vokser som ukrudt…

Ja, hvalpene vokser rigtig fint 😊

Velas hvalpe

Vela har helt styr på hendes 8 små, og de begynder så småt at stavre lidt rundt i kassen. Inden længe blir der fart på, det vare ikke længe før de får øjne 😊

Emma er også frisk igen, så der er masser af mælk til hendes to drenge 💙

Emmas drenge

Der kommer billeder i album Q og R et par gange i løbet af hver uge. Det er ok at tage låne et billede derfra, vil man have et af billederne uden vandmærke og i større opløsning til fx fremkaldelse, så skriv 👍

Udstilling

Vi har været afsted på udstilling denne weekend. Både Lollipop og Isa har været med og må sige at de klarede sig rigtig godt.

Lollipop kan nu kalde sig klubjuniorchampion og dansk juniorchampion 😊

Lollipop “in action”

Isa gjorde det også rigtig godt og kan nu kalde sig dansk champion 👏

Opstilling foran dommerteltet, stor koncentration.

Sådan en udstilling er ikke kun for at se om hunden er pæn 😉

Det er også fantastisk miljøtræning, med andre hunde, mennesker, en dommer der skal se tænder/tandstilling, hunden mærkes igennem fra snude til hale af en fremmed person.

Hunden skal kunne fremvises på en rolig måde i en langsom trav rundt i ringen.

Det er super godt socialisering og miljøtræning 😊👍