Vores skønne Nala er drægtig og vi venter hvalpe i slut August 💕
Vi opdrætter sunde og sociale hvalpe, der er korrekt præget og socialiseret og som har et godt temperement og et godt eksteriør – og hvor kvalitet er vægtet højt.
Pelstyperne bliver normalt ruhåret og broken, med henvisning til de linier vi anvender i vores opdræt, men da det er en Jack Russell Terrier vi har med at gøre, kan det ikke udelukkes at der kan forekomme en hvalp i et kuld der er tættere på glathåret end på broken 🙂 Det hører dog til sjældenhederne.
Alle potentielle hvalpekøbere forventes at komme på besøg, og hilse på os og hundeflokken og få en god hundesnak om hvordan vi gør tingene her i kennelen, inden man beslutter sig. I er meget velkomne!
Bemærk, at ingen hvalpe fordeles til deres nye hjem før tidligst efter 7. uge, og vi forbeholder os altid retten til førstevalget og til fordelingen.
Ingen hvalpe forlader vores kennel før de er mindst 8 uger gamle. Efter aftale, kan hvalpen være hos os en uge efter den er fyldt 8 uger!
Hvalpe herfra leveres udelukkende som familiehunde, da det ikke er muligt at forudsige hvordan en 8 ugers hvalp vil udvikle sig. Hvalpen har naturligvis muligheden for at udvikle sig til en udstillingshund med henvisning til de linier vi bruger i vores avl, men det kan vi ikke give nogen garanti for. Vores opdræt er en all-round hvalp af god kvalitet, og kan naturligvis bruges til en masse aktiviteter, herunder eventuelt udstilling, men også til agility, lydighed, sporarbejde og jagt og mange andre aktiviteter. De er særdeles lærenemme og elsker at arbejde.
Musejagt
Jack Russell Terrieren er oprindelig fremavlet som en lille hurtig jagtterrier, og vi fastholder gennem vores opdræt racens oprindelige gener og adfærd, men vi går specifikt efter et opdræt der uden problemer kan fungere ude hos familierne. Vi lægger vægt på, at vores hvalpe er mentalt stabile og godt socialiseret.
Vi har jo lille Rosa, vores lille super hund af racen Prazsky Krysarik. Hun er ikke særlig stor, hun vejer 1700 gram. Det siger jo lidt om hendes størrelse ? Du kan læse mere om racen her: https://www.dkk.dk/race/prazsky-krysarik
Rosa er vores første hund af racen Prazsky Krysarik og nu venter vi hvalpe ? Rosa har været en tur i Tyskland og besøge Milo, hvilket der kom en fin parring ud af.
Nu venter vi med spænding på, at se hvad der gemmer sig inden i Rosas voksende mave. Og med termin d. 25/7, så er der ikke længe til før vi forhåbentligt får lov at se de små skønheder.
Alle hvalpe burde blive korthårede og i farven black/tan ??