Udstationering af voksen tæve

Kunne du tænke dig at få en voksen tæve i udstationering, så læs videre 👍

En udstationering foregår på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien, men på papiret er vi fortsat ejere af hunden.

Vi er berettiget til at få 2 kuld hvalpe på tæven, hvor vi har det fulde ejerskab over kuldet. Derefter overgår det fulde ejerskab til udstationeringsfamilien.

At have en tæve udstationeret kræver noget af værtsfamilien. En tæve skal være hos os fra slutningen af drægtigheden og indtil hvalpene er fyldt 8-10 uger. Det er derfor vigtigt at tæven er vant til, at komme hos os – og føler sig tryg hos os.

Vi er økonomisk forpligtigede til at holde alle udgifter vedrørende avl, sundhedsundersøgelser, avlskåring og de udstillinger vi ønsker, at medbringe hunden på. Udstationeringsfamilien er forpligtiget til at betale alle daglige udgifter herunder f.eks foder, dyrlægeregninger og forsikring.

Denne tæve er dog godkendt til avl allerede og har gjort en god karriere i udstillingsringen. Derfor vil der ikke være fokus på dette, dog er det vigtigt at ny ejer er villig til at træne. Tæven er allerede trænet i spor, rallylydighed og heelwork to music og det skal ny ejer ville træne videre med. Dette er et krav der ikke kan fraviges!

Udstillingshygge

Der skrives naturligvis en fyldestgørende kontrakt om udstationeringsforholdet.

Fordelen for os ved at have udstationeringer er, at vi kan have flere avlshunde til rådighed uden at have for mange hunde hjemme. Vi ved samtidig, at hunden kan leve et almindeligt familieliv hos udstationeringsfamilien. Det er vigtigt at understrege, at udstationerede hunde skal blive ved værtsfamilien hele deres liv – vi kan/vil kun tage hunden hjem, hvis kontrakten misligholdes eller dyreværnsloven ikke overholdes.

Spor

Vi ønsker at have tæt kontakt til udstationeringsfamilien, så vi kan følge hunden på tæt hold. Familien skal være bosat i det jyske.

Lydighedstræning

Altså foregår en udstationering på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien. Familien får som udgangspunkt hunden gratis. På papiret er opdrætter ejer af hunden og forbliver ejere af hunden indtil en fast bestemt dato.

Læs evt. mere her https://www.hunden.dk/nyheder/fra-bladet-er-udstationering-noget-for-dig/68487

Løb på banen i Bjerringbro

X drengene 🐾

Motorik og trang til at udforske nyt

Nu da hvalpene er blevet 5 uger, kan vi se, at hvalpene sammen eller individuelt søger længere og længere væk fra tæven og det kendte miljø for at udforske nyt og spændende, ”uopdaget” land. Dette kan både være indenfor i hjemmet og ude i haven.

Hvalpene er med i hele huset.

De motoriske egenskaber udvikler sig også. Dette i takt med at hvalpenes krop og ben bliver mere ”strømlignet” og egnet til både at bevæge sig hurtigere og til bedre at holde balancen.

Afslapning

Leg og indbyrdes forhold

Hvalpenes syn er i starten af perioden udviklet til at se bevægelser og genstande på en 1-2 meters afstand. Og hørelsen er nu helt udviklet. De er gode til at komme når der kaldes.

Nu hvor bevidstheden i forhold til omgivelserne er meget skærpet, får hvalpene meget mere kontakt med hinanden – og deres indbyrdes, sociale forhold udvikler sig.

Hvalpene får opblødt hvalpefoder

Tævens opdragende rolle

Lollipop følger med i hvalpenes udvikling og – når hvalpene er klar til at forstå forbud og opdragelse – i stigende grad påtage sig denne rolle. Det betyder, at den indbyrdes leg får et mere opdragende formål.

En okseklov er rigtig lækker.

Hun kan eksempelvis demonstrere ved at efterlade et kødben midt i hvalpeflokken. Herefter vil hun typisk afvente, at en af hvalpene tager initiativ til at tage kødbenet. Dette forsøg vil resultere i en øjeblikkelig tilrettevisning, ved at hun knurrer, går frem og tager kødbenet. Hun skaber situationen for at lære hvalpene at respektere de grænser, der bliver sat for dem.

Okseører er godt

Aktiviteter, der stimulerer

Hvalpene har et større og større behov for at blive stimuleret i de her uger. Det er nødvendigt, at de får nye input, der kan udvikle dem på dette vigtige stadie af deres liv.

Legetøj er spændende.

Hvalpene er ikke udelukkende i haven og i leg med de andre hvalpe i kuldet – de skal drage erfaringer med den verden, der kommer til at omgive dem i fremtiden:

  • Hverdagslyde som støvsuger, kaffemaskine, biler, smækkende dør osv.
  • Specielle lyde som metal imod metal, papirpose eller plastic med luft i, der bliver knaldet, smide godbidder i en papkasse osv.
  • Visuelle input som at opholde sig udenfor, kigge på forbikørende biler, at være i et fremmed hus og have, forholde sig til nye mennesker og enkelte venlige hunde, køre i bil osv.
  • Indlæring af for eksempel indkald, at blive børstet, få kigget tænder, få klippet klør osv.

Marie er scannet drægtig

Og vi glæder os til forhåbentligt at se hvad hun gemmer på, når vi når til slut af denne måned 🤞💕

Klumpen i midten er en hvalp 😉

Vi glæder os rigtig meget til denne kombination, to fantastiske hundeforældrer, der rigtig gerne vil lave noget. Man skal ikke være i tvivl om at en Chodsky Pes er en brugshund, som skal lave et eller andet.

Linus og Marie på skue i Nørager, hvor Marie blev Best In Show 💕🌟💕 den smukkeste hund af dem alle.

Vi forventer nogle skønne aktive hunde ud fra denne kombination.

Marie 💕

Hvalpene vokser

Hvalpene er startet op på hvalpefoder (Royal Canin starter mousse) og de er vilde med det 😉

Hvalpenes første foder

Kira er god til at passe dem, hun ligger med dem, nusser dem og sørger for at der er plads til dem alle 💕

Hvalpene har fået klippet negle, der er 6×18 negle 😉

Afslapning

U-kuldet

Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.

I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.

Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.

Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.

Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.

Udstationeringsvært

Kunne du tænke dig at være udstationeringsvært, så tag kontakt 😊

Lige pt søger vi til en voksen tæve 🐾

Du skal have kendskab til hyrdehunde, have trænet hund før og have tid i din hverdag til træning og masser af nærvær.

Derudover skal du bo indenfor en times kørsel fra os.

Hunde der er glade for vand

Ja, alle vores Chodsky Pes er glade for vand. Det er ikke dem alle der er glade for at svømme, men vand har en tiltrækningskraft på dem 😉

Derudover bliver vores hunde vasket cirka hver 2. måned i gennemsnit, nogle oftere, hvis de skal med på udstilling.

Når vores hunde har været ude og blive våde eller er blevet vasket, så får de tørredækken på efterfølgende. Det tager vand og lugt af hund.

Det er vigtigt at hjælpe hundene med at blive tørre igen, da de ellers let kan få problemer med huden. Især da vi ofte har hundene meget inde, så ligger de med fugtig pels og bliver varme og fugtige.

Vi bliver ofte spurgt hvad vi bruger af tørredækken og vores hunde går med Siccaro dækkener.

Vi bruger dette: https://siccaro.dk/products/supremepro-hundetoerredaekken

Tæverne en str. L og hannerne en str. XL

Vi har fået en rabatkode, der giver 15% rabat ved Siccaro. Koden er “Tina” 😊

Nogle racer har mere lyd end andre

Der er stor forskel på, hvor “snaksaglige” hunde er. Dette kan blandt andet knytte sig til hunderacen. Husk på, at nogle racer faktisk er avlet til at gø; det gælder for eksempel visse hyrde- og vagthunde. Og herunder også Chodsky Pes.

Der skal trænes for at dæmpe denne adfærd, det kan sagtens lade sig gøre, men der skal gøres en indsats fra hundeførers side.

Bowie gø’er af spøgelserne til mentalbeskrivelse

Der er selvfølgelig altid undtagelser, men det er en god idé at overveje racens lydniveau, inden man anskaffer sig en hvalp. Særlig hvis man har naboer tæt på eller generelt er lidt sensitiv overfor høje lyde.

Noget af det vi forsøger med vores hunde er at træne så tidligt, som muligt. Lære hvalpen et positivt mønster inden den havner i teenager fasen 😉

Beløn ikke gøen. Sørg for at undgå at skælde ud, tale til, kigge på eller røre ved din hund, hvis den gør ad dig. Hvis adfærden er umulig at ignorere eller intensiveres, så gå kortvarigt væk fra din hund.

Beløn altid for ro. Husk at have fokus på at belønne din hund, når den udviser en ønsket adfærd. Så vær rundhåndet med godbidder og ros i de situationer, hvor din hund afholder sig fra at gø. Hav gerne en skål med godbidder stående inden for rækkevidde, så du kan nå at belønne din hund i momentet.

Emma

Genkend mønsteret og forebyg adfærden. Overvej, om det er i nogle særlige situationer. Begynder din hund for eksempel at gø, når der kommer gæster på besøg? Du kan med fordel komme din hund i forkøbet i situationer, hvor den normalt vil gø ved for eksempel at give den et tyggeben eller et fyldt aktivitetslegetøj, som inviterer til rolig adfærd.

Træn på en alternativ adfærd. Det er langt mere effektivt at træne på en ønsket adfærd, som kan være et bedre alternativ for din hund, end det er at korrigere uønsket adfærd. Det kunne for eksempel være, at du lærer din hund at “gå i kurv” og belønner den for roligt at blive liggende.

Afsted på udstilling… hundene ligger og slapper af i teltet med en snack.

Vi venter…

På at vi kan scanne Kira og se om hun har hvalpe i maven 💕

Hyggehund

Indtil videre er der ikke så meget at se på hende, hun spiser og er aktiv som hun plejer… dog begynder hun at løbe langsommere og langsommere når vi cykler 😉 overskuddet er ikke så stort mere og det tager vi selvfølgelig hensyn til.

Tempo og længde på turene sættes efter hundene 👍

Kira er ligeså kælen, som hun plejer at være 💕

💕

Skønne Enzo Fabaro Silesia

Kan jo kun sige at Enzo er ligeså skøn, som hans ejer Karla beskriver ham.

Rolig og afbalanceret og samtidig en god energi. En rigtig bamse, men en flot lang pels.

Enzo
Enzo
Enzo
Enzo som hvalp
Enzo som hvalp