Lollipops to drenge vokser og har så småt fået øjne nu 🐾🐾
Lollipop er en rigtig dygtig mor, forsigtig og kærlig 💕
Hvalpene er til meget modtagelige for berøring her i starten af livet og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres dagligt.
Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en forde for hvalpen senere i livet.
Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene. Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Tæven stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.
Lollipop blir rundere og rundere og vi glæder os til at se hvem der gemmer sig derinde 💕
Allerede om et par uger får vi dem at se 🤞
Fra denne uge af begynder fostrenes kløer at dannes og tarmsystemet ses i fostrets bughule. Kønsorganer begynder tydeligt at ligne han- eller hunkønsorganer.
Lollipop er nu parret med Bowie Červená jiskra og vi krydser fingre for at der kommer et kuld skønne hvalpe i slutningen af februar 🤞
Lollipop er en kærlig og kreativ tæve, som gerne tilbyder aktiviteter dagen lang, men som samtidig også er en kæmpe hyggetrold. Hun elsker at gå spor eller træne rally og freestyle, men samtidig sidder hun også gerne på knæet og bliver nusset i lang tid af gangen.
Bowie lever livet, som aktiv familiehund, der gerne har næsen fremme, hvor der sker noget. Han er samtidig en hyggetrold der elsker at blive nusset på maven. Bowie er import fra Tjekkiet og hans stamtavle kan ses her: http://www.kpchp.org/pes.php?pes=7268
Vi forventer racetypiske hvalpe, hvilket vil sige aktive og kreative hunde. Hunde som gerne vil arbejde, de skal mentalt stimuleres og trænes med hver dag. Hundene ønsker et tæt samarbejde med deres ejer/familie.
Hvis du tænker du kan tilbyde en hvalp fra denne kombination et godt og aktivt hjem, uden alt for mange timer alene hjemme, så tag gerne kontakt.
Chodsky Pes er en arbejdende race, som oprindeligt har været anvendt til vagt- og hyrdehund.
Racen elsker at blive udfordret og stiller krav til hundeføreren i træningen. De kræver et samarbejde og at man indimellem kan ryste posen med træningsideer – og det er jo det der gør det så spændende!
Hvis man læser på racestandarden fra Tjekkiet, står der også at det er en “working breed”, altså en arbejdende race. Det der er vigtigt er dog at huske, at den mentale stimulering er mindst ligeså vigtigt som den fysiske.
Hvis ikke hundene bliver aktiveret, så er de kreative nok til at finde på noget selv. Det kan være alt fra at grave store huller i haven, tømme potteplanter, åbne vinduer og døre til at sove på spisebordet og tømme bogreolerne eller gø af alt hvad der rører sig og jagte fugle i haven.
Din hund har krav på kvalitetstid med dig, især hvis den tilbringer nogle timer alene hver dag. Har du tænkt over, hvordan du får din hunds træning til at falde ind inden hverdag?
Hvad kan du egentlig tilbyde din hund, hvis du begynder at kigge nærmere på døgnets 24 timer? En del timer går fra til at sove, hvordan fordeler de resterende timer sig?
Og vi glæder os til forhåbentligt at se hvad hun gemmer på, når vi når til slut af denne måned 🤞💕
Vi glæder os rigtig meget til denne kombination, to fantastiske hundeforældrer, der rigtig gerne vil lave noget. Man skal ikke være i tvivl om at en Chodsky Pes er en brugshund, som skal lave et eller andet.
Vi forventer nogle skønne aktive hunde ud fra denne kombination.
Besøget gik rigtig godt og Marie er nu parret 🤞🐾💕🐾 og vi krydser fingre for at der kommer nogle fine arbejdshunde med en super mentalitet ud af den kombination.
Hvis du tænker du kan tilbyde et godt og aktivt hjem til en hvalp, så skriv gerne 👍
Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.
I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.
Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.
Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.
Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.