Knap en uge

Hvalpene er nu knap en uge gamle og Marie passer rigtig godt på dem 🤩

Marie og vidunderne

De første to uger sker der meget i hvalpenes liv 😊

  • Fuldstændig afhængig af moderen
  • Kan kun kravle lidt
  • Reagerer på lugt og varme/kulde. Går efter varmen fra mor og søskende
  • Moderen sørger for, at hvalpen dier og holder dem rene og varme
  • Har fysisk kontakt med mennesker hver dag, da det forøger størrelsen af hvalpens hjerne og udvikler nervesystemet, gennem puppy culture programmet
  • Fordoble fødselsvægt på 10 dage
  • Åbner øjnene efter 10-14 dage
Seks små lækkerheder

Stimulering af hvalpene

Early Neurological Stimulation (ENS) er en del af Puppy Culture programmet og påbegyndes på dag 3 og fortsættes helt til dag 16. Videnskabelige undersøgelser har vist, at små udfordringer og stresspåvirkninger i afmålte doser og med rettidig omhu er gode for hvalpenes udvikling. Gøres det rigtigt, hjælper det med at skabe stærke, sunde og harmoniske voksne hunde igennem at påvirke deres nervesystems udvikling og modning. 

Fordelene ved ENS er bl.a. større tolerance over for stress, større modstandsdygtighed over for sygdom og generelt bedre helbred.

Puppy Culture er baseret på den nyeste videnskabelige forskning og er derfor i stadig udvikling. Fokus er på at give hvalpene positive læringsoplevelser og socialiseringsmuligheder tilpasset deres aktuelle udviklingstrin.

Programmet tilpasses den enkelte hvalp og inkluderer aktiviteter som vænner hvalpene til alle mulige forskellige lyde, overflader og andre indtryk under trygge forhold, så de har masser af muligheder for at lege og gå på opdagelse under udviklingen af deres psyke.

Hvalpene introduceres også til alderssvarende kommunikation og samarbejde med mennesker, bl.a. lærer de at tilbyde adfærd og være nysgerrige og kreative i mødet med nye opgaver og indtryk.