Alba x Ozzy

Fur And Paws True Love, også kaldet Alba i daglig tale, venter vores C2-kuld her i slutningen af januar.

Alba

Overvejelserne bag dette kuld har været mange og Alba er parret med vores egen hanhund Ozzy.

Ozzy

Hvalpe fra denne kombination kan forventes at blive medium størrelse, god tan farve og med masser af energi.

Alba

Alba er 4 generation Fur And Paws, og hun er en aldeles skøn familiehund, legesyg, glad og kærlig overfor alle, hun er skøn at arbejde med, der er ikke noget hun hellere vil end at gøre en glad og går til enhver opgave med energi og glæde.

DK24664/2021
Født:28.09.2021
Mor: Fur And Paws Incredible Isa
Far: Garegårdens Charming Fenris

Alba trænes i lydighed, rally og dogdancing. 
Alba har sin egen side på Instagram. 

DM n/a

AD = 0/0
HD = A/A
Mentalbeskrivet i Dansk Kennel Klub
Dansk udstillingschampion

Ozzy

Ozzy er en mild og mentalt stabil han. Han er ikke bare en smuk udstillingshund, hans mentalitet er også helt i top Han tager alt i stiv pote og han er bare skøn og venlig.

Samtidig er han sund og rask. Der er taget røntgen af hofte og albuer, samt lænd.

DK03685/2022
Født: 05. Juni 2021
Mor: Zinnia Dotty z Gipova
Far: Emenike Manu Chod’ák

Ozzy er en fantastisk udstillingshund, samtidigt har han startet lydighedskonkurrencer. Han elsker at gå spor og er glad for canicross.
ED = 0
HD = A
LTV = 0 

DM fri

LocusD D/D

Eksteriørbeskrevet i Sverige

BH-VT

IGBH1

Dansk junior champion
Dansk junior club champion
Dansk junior winner 2022
Århus junior winner 2022
Århus winner 2022
Bering junior winner og Bering winner 2022

Dansk Champion, Dansk Klub Champion, Norsk Champion, Nordisk champion

Ozzy

Kunne du tænke dig en hvalp fra dette kuld, så tag gerne kontakt.

Alba og planerne

Egentlig var tanken jo at køre til Tjekkiet med Alba, dog er det sådan at vi har en uges ferie her i slutningen af november. Det passer så selvfølgelig med at Albas løbetid lige rammer med denne 🫣

Alba

Tankerne var derfor omkring at vente til næste løbetid, men Alba er nu 4,5 år gammel og det her er hendes første kuld og så når hun at blive 5,5 år og det er for sent for første kuld.

Derfor har vi valgt at parre med vores egen hanhund, Ozzy, denne gang.

Ozzy

Ozzy er en skøn hund og er importeret fra Tjekkiet 🇨🇿 han passer derfor fint sammen med Albas linier. Ozzy har lavet et par kuld og disse viser god arbejdsvilje og skønt temperament 💙

Vi håber på parring slut november 🤞

Sansa 🤞💕🐾

Sansa har været med på tur til Tjekkiet og møde Herbie. Det blev til rigtig mange kilometer i bilen og et par overnatninger i Tjekkiet.

Resultatet blev 2 vellykkede parringer, mellem disse to fantastiske hunde.

Herbie har et ligeså fantastisk temperament som Sansa. Så nu krydser vi fingre for at alt går som det skal og at vi i starten af 2025 får lov at møde nogle skønne hvalpe fra denne kombination.

Herbie

Jack Russel hvalpe i August

Vores skønne Nala er drægtig og vi venter hvalpe i slut August 💕

Vi opdrætter sunde og sociale hvalpe, der er korrekt præget og socialiseret og som har et godt temperement og et godt eksteriør – og hvor kvalitet er vægtet højt.

Pelstyperne bliver normalt ruhåret og broken, med henvisning til de linier vi anvender i vores opdræt, men da det er en Jack Russell Terrier vi har med at gøre, kan det ikke udelukkes at der kan forekomme en hvalp i et kuld der er tættere på glathåret end på broken 🙂 Det hører dog til sjældenhederne.

Alle potentielle hvalpekøbere forventes at komme på besøg, og hilse på os og hundeflokken og få en god hundesnak om hvordan vi gør tingene her i kennelen, inden man beslutter sig. I er meget velkomne!

Bemærk, at ingen hvalpe fordeles til deres nye hjem før tidligst efter 7. uge, og vi forbeholder os altid retten til førstevalget og til fordelingen.

Ingen hvalpe forlader vores kennel før de er mindst 8 uger gamle. Efter aftale, kan hvalpen være hos os en uge efter den er fyldt 8 uger!

Hvalpe herfra leveres udelukkende som familiehunde, da det ikke er muligt at forudsige hvordan en 8 ugers hvalp vil udvikle sig. Hvalpen har naturligvis muligheden for at udvikle sig til en udstillingshund med henvisning til de linier vi bruger i vores avl, men det kan vi ikke give nogen garanti for. Vores opdræt er en all-round hvalp af god kvalitet, og kan naturligvis bruges til en masse aktiviteter, herunder eventuelt udstilling, men også til agility, lydighed, sporarbejde og jagt og mange andre aktiviteter. De er særdeles lærenemme og elsker at arbejde.

Musejagt

Jack Russell Terrieren er oprindelig fremavlet som en lille hurtig jagtterrier, og vi fastholder gennem vores opdræt racens oprindelige gener og adfærd, men vi går specifikt efter et opdræt der uden problemer kan fungere ude hos familierne. Vi lægger vægt på, at vores hvalpe er mentalt stabile og godt socialiseret.

Knap en uge

Hvalpene er nu knap en uge gamle og Marie passer rigtig godt på dem 🤩

Marie og vidunderne

De første to uger sker der meget i hvalpenes liv 😊

  • Fuldstændig afhængig af moderen
  • Kan kun kravle lidt
  • Reagerer på lugt og varme/kulde. Går efter varmen fra mor og søskende
  • Moderen sørger for, at hvalpen dier og holder dem rene og varme
  • Har fysisk kontakt med mennesker hver dag, da det forøger størrelsen af hvalpens hjerne og udvikler nervesystemet, gennem puppy culture programmet
  • Fordoble fødselsvægt på 10 dage
  • Åbner øjnene efter 10-14 dage
Seks små lækkerheder

Stimulering af hvalpene

Early Neurological Stimulation (ENS) er en del af Puppy Culture programmet og påbegyndes på dag 3 og fortsættes helt til dag 16. Videnskabelige undersøgelser har vist, at små udfordringer og stresspåvirkninger i afmålte doser og med rettidig omhu er gode for hvalpenes udvikling. Gøres det rigtigt, hjælper det med at skabe stærke, sunde og harmoniske voksne hunde igennem at påvirke deres nervesystems udvikling og modning. 

Fordelene ved ENS er bl.a. større tolerance over for stress, større modstandsdygtighed over for sygdom og generelt bedre helbred.

Puppy Culture er baseret på den nyeste videnskabelige forskning og er derfor i stadig udvikling. Fokus er på at give hvalpene positive læringsoplevelser og socialiseringsmuligheder tilpasset deres aktuelle udviklingstrin.

Programmet tilpasses den enkelte hvalp og inkluderer aktiviteter som vænner hvalpene til alle mulige forskellige lyde, overflader og andre indtryk under trygge forhold, så de har masser af muligheder for at lege og gå på opdagelse under udviklingen af deres psyke.

Hvalpene introduceres også til alderssvarende kommunikation og samarbejde med mennesker, bl.a. lærer de at tilbyde adfærd og være nysgerrige og kreative i mødet med nye opgaver og indtryk. 

Parring

Første parring er gjort mellem Marie og Ozzy i dag, så nu håber vi på hvalpe i slutningen af april 🤞

Der skulle meget gerne blive en tæve fra dette kuld, som vi skal beholde hjemme.

Marie er fra den ene af vores oprindelige linier af racen og den linie indeholder alt det vi ser som værdier i racen og som kan bidrage med positivt til racen.

Så forhåbentligt en ny træningsmakker til de næste mange år! 💕🐾💕

Ventetiden…

Der måles temperatur på Sansa flere gange om dagen, for at se hvornår der er temperatur fald. Så har vi en ide om hvornår vi kan forvente snarlig fødsel 💕

Der er kogt kylling og lavet kyllingesuppe til dagen hvor hun føder og dagene efter 👍

Vi er klar 😉🤞🐾🤞

Sansa er en lille tæve (16 kg) og hendes mor Haley havde let ved drægtigheden og fødslen, så vi håber alt går planmæssigt 💕

Sansa startede med opblokning i dag, så måske får vi snart at se hvad der gemmer sig derinde.

Hvalpe forventes november

Sansa og Ozzy kombinationen forventer vi giver nogle mentalt stabile hunde der kan vil være alsidige indenfor hundesporten.

Søger du en træningsmakker, så skriv gerne 🐾

Parring

Det er ikke altid det går som man har tænkt sig… eller faktisk er det sjældent at planerne blir som man troede 😉

Sansa

Efter at Sansa have fået taget progesteronmåling og ikke var klar helt som tænkt i weekenden, men først i starten af ugen. Ja, så måtte vi have tålmodighed.

Sansa

Sansa blev hentet og så gik turen mod den planlagte hanhund, her blev der forsøgt flere parringer – uden held!?! En smule frustrerende når man ved at man ikke har super mange dage hvor tæven er klar. Men efter et døgns tid, hvor hundene blev lukket sammen flere gange uden held blev der taget en ny beslutning.

Sansa

Der blev regnet indavlsgrad på flere hanhunde, da den skal være så lav så mulig og gerne på 4-5 generationer. Til slut faldt valget på Gibaltarik Nikko Lukato Gold, vores egen Ozzy.

Ozzy og Sansa

Så turen gik hjemad igen og Sansa er nu parret uden problemer med Ozzy 💕

Parring

Nu er det bare at vente og vente og have god tålmodighed 😉 og så håber vi på et fint kuld hvalpe om cirka 9 uger 🤞💕🤞

Ozzy var egentlig planlagt til at parre Alba til næste år, så nu går jagten ind på at finde en egnet hanhund til parring med Alba næste år 😊

Y-kuldet er rejst

Lollipop og y-kuldet

I denne uge rejste den sidste hvalp hjem til hans familie 🩷💙❤️

Der er tomt i huset, selvom vi har 4 voksne Chodsky Pes og en Jack Russel 😊

Y-kuldet

Når hvalpene er præcis 8 uger gamle, er de, ifølge dansk lovgivning, klar til at flytte hjemmefra. Nogle opdrættere beholder dem lidt længere, men det er ulovligt at fjerne dem fra deres mor før.

Du kan altså ikke hente din hvalp, når den er 7 uger og 6 dage gammel, selvom det skulle passe bedre i din kalender.

Når man får sådan en 8 uger gammel hvalp med hjem, er der mange ting at tænke på. Der er nogle forberedelser, man bør klare, og nogle leveregler, man lige så godt kan indføre fra dag 1. Hvalpen skal lære mange ting. Fx at man ikke må bide i mennesker 😉🐾

Fur And Paws Yesterday “Arthur”

Når hvalpen flytter hjem til dig, så husk at den kommer fra trygge omgivelser, hvor den både har haft sine søskende og sin mor i nærheden. Hvalpen har derfor brug for at blive tryg i sit nye hjem, og den bedste måde at gøre den tryg på, er ved at lade den være i nærheden af dig.

Fur And Paws Yellow Rose “Luna”

Når hvalpen flytter ind, skal hjemmet ”sikres”. Det betyder at hjemmet skal gennemgås fra ende til anden for at sikre, at der ikke er nogen steder hvalpen kan komme til skade. Sørg for at holde lukket ind til rum med mange ting og ledninger og anskaf evt. en babylåge, så du nemmere kan holde hvalpen i bestemte dele af hjemmet. 

Sørg også for at fjerne de genstande, du ikke kan tilgive at hvalpen bider i. Dyre sko, arvestykket og nips osv.

Fur And Paws Yankee “Banto”

Når hvalpen flytter ind ved dig, bliver dens verden pludselig kæmpestor. Den skal lære at fremmede mennesker, andre dyr, biler, lyde og alt andet der er i dens nærhed, er en del af dens liv. Socialiseringen starter med andre ord med det samme, men det er vigtigt at gå langsomt frem. 

For at få succes med socialiseringen er en god tommelfingerregel at se verden gennem hvalpens øjne. Begynd derfor med korte, positive møder med mennesker og dyr og tag gerne små ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpen er naturligt nysgerrig og vil derfor gerne udforske. Hvis du støtter den i det, vil dens selvtillid hurtigt vokse, og den vil følge trygt med dig, hvor du går.

Lollipop

Nu glæder vi os til at følge hvalpene i deres nye familier 💙🩷❤️