Lollipop er nu parret med Bowie Červená jiskra og vi krydser fingre for at der kommer et kuld skønne hvalpe i slutningen af februar 🤞
Lollipop er en kærlig og kreativ tæve, som gerne tilbyder aktiviteter dagen lang, men som samtidig også er en kæmpe hyggetrold. Hun elsker at gå spor eller træne rally og freestyle, men samtidig sidder hun også gerne på knæet og bliver nusset i lang tid af gangen.
Bowie lever livet, som aktiv familiehund, der gerne har næsen fremme, hvor der sker noget. Han er samtidig en hyggetrold der elsker at blive nusset på maven.
Bowie er import fra Tjekkiet og hans stamtavle kan ses her: http://www.kpchp.org/pes.php?pes=7268
Vi forventer racetypiske hvalpe, hvilket vil sige aktive og kreative hunde. Hunde som gerne vil arbejde, de skal mentalt stimuleres og trænes med hver dag. Hundene ønsker et tæt samarbejde med deres ejer/familie.
Hvis du tænker du kan tilbyde en hvalp fra denne kombination et godt og aktivt hjem, uden alt for mange timer alene hjemme, så tag gerne kontakt.