Dyrlægetjek

I dag var hvalpene til dyrlægetjek, og de klarede det alle super godt 💕

Alle hvalpene var igennem tjekket som indeholder følgende:

  • Hundens øjne: øjnenes form undersøges, øjenlågenes udformning og evt. tåreflåd undersøges
  • Hundens ører: hundens ører efterses for specielt øremider, og øreflappen undersøges for f.eks sår og hårløshed.
  • Hundens mundhule: mælketænder, tandstilling og tandkødet undersøges.
  • Hundens lymfeknuder: de lymfeknuder, der ligger under huden, mærkes igennem for at afsløre, om der er infektion i bestemte områder i kroppen
  • Hud og hårlag: her gennemgås pelskvaliteten. Desuden undersøges for skæl og sår. Undersøgelsen afslører ligeledes utøj, herunder lopper og rovmider.
  • Hundens ben og poter: leddene bøjes igennem for at afsløre smerte, og poterne gennemgås for sår og betændelse
  • Dyrlægen lytter på hjertet
  • Dyrlægen mærker bughulen igennem for at afsløre, om hunden har smerte. Ofte spørges til hundens afføring og urin. I nogle tilfælde beder dyrlægen om en afføringsprøve, som undersøges for indvoldorm.
  • Hundens kønsorganer: dyrlægen checker om begge testikler er nede i pungen.

Herefter bliver hvalpene vaccineret mod smitsomme de sygdomme: hundesyge, leverbetændelse og parvovirusdiarre.

Der er billeder af hele z-kuldet her på siden under hvalpe og på vores Facebook side er der et helt album, med hverdags billeder fra fødsel og frem til nu 🐾 https://www.facebook.com/share/14FriCuEyy/?

Hvalpene har været med på ældrecentret, det gjorde lykke og efter at have underholdt alle beboerne, var hvalpene trætte 💕

Det er også blevet til et besøg i Ravnkilde børneunivers, det tog hvalpene super godt 👏