6 dage gamle er hvalpene nu 💕 Sansa og hvalpene har det godt og alle hvalpene tager nu på som de gerne skal.
De første 3 uger af hvalpenes levetid, er det vigtigt at tæven og hvalpene får ro, og at der ikke kommer (unødig) besøg i hjemmet. Hvalpene dier og sover det meste af tiden, og tæven skal have lov til at passe sine hvalpe i rolige og uforstyrret omgivelser som muligt.
Selvom hvalpe bruger al deres tid i kravleafstand fra kravlegården eller moderen i denne periode, vil menneskers regelmæssige og forsigtige håndtering hjælpe hvalpene til at bedre klare stress og menneskekontakt senere i livet.
På vores kennel facebook side er der oprettet et album med kuld Z, hvor der allerede er kommet en del billeder 😊 Facebook album med kuld Z
Der måles temperatur på Sansa flere gange om dagen, for at se hvornår der er temperatur fald. Så har vi en ide om hvornår vi kan forvente snarlig fødsel 💕
Der er kogt kylling og lavet kyllingesuppe til dagen hvor hun føder og dagene efter 👍
Vi er klar 😉🤞🐾🤞
Sansa er en lille tæve (16 kg) og hendes mor Haley havde let ved drægtigheden og fødslen, så vi håber alt går planmæssigt 💕
Sansa startede med opblokning i dag, så måske får vi snart at se hvad der gemmer sig derinde.
Bobby bor lige pt hjemme hos os, imens han leder efter hans nye familie. Bobby bliver 2 år til februar og er en skøn fyr med en masse energi, som han meget gerne vil bruge på træning og løbeture. Får han ikke brugt energien her, så har han, som de fleste andre Chodsky’er, en rigtig god fantasi 😉 Bobby skal ud til nogen som vil anvende ham til træning af en eller anden form. Han skal lave noget! Gerne et hjem uden for mange alenetimer og til nogen som ikke har små børn, da Bobby har så svært ved ikke at se dem som legekammerater og det er måske ikke alle børn der synes det er fedt. Er der voksen opsyn, så er det ikke noget problem, men 5 minutter uden og så kan han altså ikke lade være 😊 Andre hunde er ok, han er som de fleste Chodsky’er frembrusende ved møder, hvis han får lov. Fortæller man ham at han skal tage det stille og roligt, så gør han det. Små hunde trigger lidt jagtinstinkt, men siger man Nej, så afbryder han med det samme.
Hos os fungerer han med de andre hunde, samt diverse andre dyr på matriklen.
Bobby elsker at træne, han kan de gængse kommandoer og ved også hvad spor handler om – selvom han tror det gælder om at komme til enden hurtigst muligt 🫣😂 så der er lige lidt at træne på. Han er let at have med i byen, går pænt i snor, gø’er ikke uhæmmet, kan komme med et lille vuf ellers intet. Kan komme med i bil, både i bur og løs i bagagerummet uden problemer. Han har ligget alene i bilen, både i bur og løs og han sover bare. Kan være alene hjemme og har hos os været i hundegård alene også.
Han er en virkelig skøn hund, han måler 55 cm over skulderen (max mål for hanhunde), vejer 25 kg og havde jeg lidt flere timer i døgnet til at træne hund, så blev han her hos mig. Han tilbyder så meget og vil så gerne træne, men er samtidig meget typisk Chodsky, hvilket jeg elsker 💙
Sansa har snart termin, det blir så spændende hvad der gemmer sig derinde 💕
Maven vokser og der begynder at kunne ses en lille babybule 🐾🐾
Inden længe skal der gøres klar til at Sansa kan flytte ind i hvalpekassen og finde ro 😊
7. uge: Nu vil pelsen vokse ud og farverne kunne ses. Poterne og trædepuderne er færdige og fostret ligner den færdige hvalp. Fostret kan dog ikke overleve udenfor livmoderen. Fra nu af øges størrelsen markant på fostrene og fra dag 49 kan man se fostrene på røntgenbilleder.
Uge 8: Fostrene er færdigdannede og kan føles igennem maveskindet. Tæven kan være besværet af sin vægt og mælkekirtlerne er spændte.
Uge 9: I den sidste uge forbereder tæven sig til fødslen. Hun hviler, er mere stille og måske mindre social end normalt.
Så kan du tilbyde et hundekyndigt hjem, hvor der er plads og tid til en aktiv hund, som meget gerne vil lave noget sammen med dig, så tag gerne kontakt 🐾
Det er ikke altid det går som man har tænkt sig… eller faktisk er det sjældent at planerne blir som man troede 😉
Efter at Sansa have fået taget progesteronmåling og ikke var klar helt som tænkt i weekenden, men først i starten af ugen. Ja, så måtte vi have tålmodighed.
Sansa blev hentet og så gik turen mod den planlagte hanhund, her blev der forsøgt flere parringer – uden held!?! En smule frustrerende når man ved at man ikke har super mange dage hvor tæven er klar. Men efter et døgns tid, hvor hundene blev lukket sammen flere gange uden held blev der taget en ny beslutning.
Der blev regnet indavlsgrad på flere hanhunde, da den skal være så lav så mulig og gerne på 4-5 generationer. Til slut faldt valget på Gibaltarik Nikko Lukato Gold, vores egen Ozzy.
Så turen gik hjemad igen og Sansa er nu parret uden problemer med Ozzy 💕
Nu er det bare at vente og vente og have god tålmodighed 😉 og så håber vi på et fint kuld hvalpe om cirka 9 uger 🤞💕🤞
Ozzy var egentlig planlagt til at parre Alba til næste år, så nu går jagten ind på at finde en egnet hanhund til parring med Alba næste år 😊