Motorik og trang til at udforske nyt
Nu da hvalpene er blevet 5 uger, kan vi se, at hvalpene sammen eller individuelt søger længere og længere væk fra tæven og det kendte miljø for at udforske nyt og spændende, ”uopdaget” land. Dette kan både være indenfor i hjemmet og ude i haven.
De motoriske egenskaber udvikler sig også. Dette i takt med at hvalpenes krop og ben bliver mere ”strømlignet” og egnet til både at bevæge sig hurtigere og til bedre at holde balancen.
Leg og indbyrdes forhold
Hvalpenes syn er i starten af perioden udviklet til at se bevægelser og genstande på en 1-2 meters afstand. Og hørelsen er nu helt udviklet. De er gode til at komme når der kaldes.
Nu hvor bevidstheden i forhold til omgivelserne er meget skærpet, får hvalpene meget mere kontakt med hinanden – og deres indbyrdes, sociale forhold udvikler sig.
Tævens opdragende rolle
Lollipop følger med i hvalpenes udvikling og – når hvalpene er klar til at forstå forbud og opdragelse – i stigende grad påtage sig denne rolle. Det betyder, at den indbyrdes leg får et mere opdragende formål.
Hun kan eksempelvis demonstrere ved at efterlade et kødben midt i hvalpeflokken. Herefter vil hun typisk afvente, at en af hvalpene tager initiativ til at tage kødbenet. Dette forsøg vil resultere i en øjeblikkelig tilrettevisning, ved at hun knurrer, går frem og tager kødbenet. Hun skaber situationen for at lære hvalpene at respektere de grænser, der bliver sat for dem.
Aktiviteter, der stimulerer
Hvalpene har et større og større behov for at blive stimuleret i de her uger. Det er nødvendigt, at de får nye input, der kan udvikle dem på dette vigtige stadie af deres liv.
Hvalpene er ikke udelukkende i haven og i leg med de andre hvalpe i kuldet – de skal drage erfaringer med den verden, der kommer til at omgive dem i fremtiden:
- Hverdagslyde som støvsuger, kaffemaskine, biler, smækkende dør osv.
- Specielle lyde som metal imod metal, papirpose eller plastic med luft i, der bliver knaldet, smide godbidder i en papkasse osv.
- Visuelle input som at opholde sig udenfor, kigge på forbikørende biler, at være i et fremmed hus og have, forholde sig til nye mennesker og enkelte venlige hunde, køre i bil osv.
- Indlæring af for eksempel indkald, at blive børstet, få kigget tænder, få klippet klør osv.