Sommer og sol

Det er rigtigt blevet sommer, vi nyder det og det samme gør vores voksne hunde. Hvalpene holder sig helst i skyggen og sover gerne på fliserne eller i gruset.

De voksne hunde vil gerne være med i solen og søger derefter selv skyggen, når de får det for varmt.

Hunde har ikke svedkirtler i huden ligesom os mennesker, og derfor har de svært ved at komme af med varmen. De sveder gennem at halse (sveder via mund/tunge) og gennem poterne.

Man skal være opmærksom på at Chodsky’ens tykke voksen pels med underuld og dækhår også er god til at isolere mod varmen, selvom de har sort pels!

Vi har vandskålen flere steder, både ude og inde. Udenfor har vi også et par baljer og små soppebassiner stående.

Hvis der er nok vand til rådighed, vil hundene selv sørge for, at få drukket nok.

Vores hunde elsker også at bade 😉

Marie 💕

Derudover skal hundene altid have mulighed for, at søge ind i skyggen. Vores hunde har altid mulighed for at finde en eller anden form for skygge og ligge på kølemåtter når der er så varmt.

Chodsky Pes følger jo gerne med ejeren rundt også ude i haven og det er derfor vigtigt, at man husker, at sørge for sin hund 😊 især de unge hunde.

Som hundeejer er der også brug for luftning, og selvom man gerne vil holde sin hund aktiv, bør man ikke lufte og motionere den midt på dagen, når temperaturerne er så høje, som de er for tiden.

Vi går ikke ture midt på dagen, kun morgen eller aften, når der er så varmt.

Den mørke asfalt kan blive så varm, at hunden brænder poterne, hvis den træder ud på det. Derfor er det bedst at gå tur, hvor der græs når solen står på ☀️

Brug din sunde fornuft er nok budskabet 😉gå på den side af vejen, hvor der er skygge, hvis det er muligt. Søg generelt skyggen og gå ikke for lang tid i bagende sol.

Isa og Lollipop nyder skyggen

Åbent hus d. 15/8-2021

Så er det tid til åbent hus igen 😊 vi åbner op søndag d. 15/8 fra kl. 10 til kl. 12.

Alle der gerne vil møde racen og se vores hunde er meget velkommen 👍

Det er selvfølgelig her på adressen og gældende Corona restriktioner bliver overholdt. Samtidig med at der vil forefindes håndsprit ved lågen.

Hvalpene er nu 4 uger

Q og R kuldet spiser sammen 💕

3 – 5 ugers alderen er flokprægningsperioden.

Når hvalpene er omkring 3 uger gamle, ville de hvis de var født som vildhunde eller ulve komme ud af hulen og blive introduceret for resten af flokken.

Denne periode kaldes for prægningsfasen, fordi det er her hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal acceptere mennesket som en del af dens flok.

Vi tager dagligt hvalpen fra flokken, og i fred og ro nusser, kæler og taler med den. Dette giver også mulighed for, at undersøge om hvalpen er sund og rask. Vores erfaring er, at jo mere kontakt med mennesker, både børn og voksne, hvalpen får i denne periode jo bedre 😊

Og så er de jo ved at være så søde, at man slet ikke kan lade dem være når man lige skal forbi dem.

Chodsky træf 2021

Sidste år blev træffet aflyst, så i år glæder vi os ekstra meget til at komme afsted 😊

Vi er kun med lørdag i år, da vi har små hvalpe herhjemme. Er du interesseret i at læse mere om træffet eller vil du med, så skriv endelig til Marianne 👍

https://dcpk.dk/arrangementer/dansk-chodsky-pes-traef-2021/

Vela’s hvalpe

Vela har fået 8 fine hvalpe, fordelt på 5 tæver og 3 hanner 💕

Alle har det godt og Vela er faldet godt til i rollen som mor til 8. Dette er vores Q-kuld og der vil komme et foto album her på hjemmesiden under hvalpe, hvor der vil blive lagt billeder op. Samtidig vil der blive lagt billeder og film op, stort set dagligt på Instagram og facebook.

Dem der er skrevet op til hvalpe bliver kontaktet i slutningen af denne uge, hvis der er en hvalp til dem. Her modtager man også info omkring kontrakt, depositum og alt muligt andet godt 😉

Alle hvalpe fra dette kuld er reserverede!

Det nærmer sig…

Vela har termin d. 1/6 og Emma har d. 3/6 💕🤞💕

Vela begynder at fylde lidt.

Det kan være svært at forudse, hvornår fødslen går i gang, men vi tager tævens temperatur 2 gange dagligt i ugen op til fødslen. Her vil vi se et temperaturfald på ca. 1° C ca. 1 døgn før fødslen. Temperaturen stiger til normal-værdi igen inden fødslen. Tævens normaltemperatur ligger lige over 38° C.

Snart bliver hvalpekasserne gjort klar, så tæverne har er roligt sted at “bygge rede”.

Hvalpekassen skal være rummelig nok til tæve og hvalpe de første 3-4 uger. Vores tæver ligger på VetBed tæpper i kassen.

Emma fylder også mere og så bliver hun hurtigere træt end før.

Emma er scannet drægtig

Så nu krydser vi fingre for hvalpe i starten af juni 🤞🤞 dette er Emmas sidste kuld og derfor håber vi ekstra meget på at der bliver en fin tæve, som kan blive boende her i huset.

Alle hvalpe er afsat – ingen ledige hvalpe!

Emma 💕

Emma er parret med Argon od Medvedi jámy, en flot fyr, hvor i kan se hans stamtavle her http://www.kpchp.org/pes.php?pes=5953

Denne kombination forventer vi kan give racetypiske hvalpe, med fantastisk mentalitet uanset om du vil have en aktiv familiehund eller en trænings- og konkurrencemakker.

Argon
Argon
Argon

Miljøtræning af hvalpen

Det er virkelig noget som ligger meget højt på vores “to do” liste og noget alle vores hvalpekøbere får at vide gang på gang.

Chodsky Pes er en gård- og hyrdehund, en kvæghyrde, en hund der kan gø og tænke selvstændigt. En hund som elsker sin familie højere end noget andet og som hellere end gerne vil være din træningsmakker for livet, hvis du da ellers er interessant at samarbejde med 😉

Det lille nye familiemedlem er jo den sødeste og blødeste lille uldtot, som bider i alt der bevæger sig, stopper og gør når noget ser skummelt ud og som helst vil være tæt på familien hele tiden.

Derfor er vores tanke, at det første i skal træne sammen er miljøtræning, at kunne ligge og slappe af i alt slags miljø. Og det kan startes op dagen efter hvalpen er kommet hjem. Denne træning er langt mere vigtig end sit, dæk og stå, for det skal den lille hvalp hurtigt få lært. At træne ro giver en mindre gøende hund!

Hvalpen skal med ud og bare være… ind på gågaden og bare sidde, ud og kigge på fodboldkampe, stå ved indgangen til storcentret og bare stå og være. Når hvalpen slapper af, sidder eller ligger roligt, så får den nogle gode guffer. Altså bare træne ro/at være kedelig/bare være der uden at registrere andet.

Dette kræver ofte at man må sige fra overfor folk, som meget gerne vil over og klappe og nusse med den søde hvalp. Hvalpen træner og en del af træningen er også at den ikke skal opsøge alt og alle 😉

Der kan fåes rigtig god inspiration på Instagram 👍 på profilen godfamiliehund som kan findes https://instagram.com/godfamiliehund?igshid=uwdkbjw0cxnf

Efterhånden skal der scrolles noget ned på hendes side, men hun forklarer det rigtig godt og hendes side er bestemt værd at scrolle tilbage på. Flere gode videoer omkring miljøtræning og ro, lidt omkring alene hjemme også og lidt andre gode træningsråd 👏👏

En Fur And Paws hvalp…

Vores hvalpe vokser op, som en del af familien inde i vores hus. Der er hunde, børn, leg og larm omkring hvalpene fra dag et.

Vi forsøger hele tiden at udfordre hvalpene i det tempo de nu engang er klar til, at se på de udfordringer i. Bilture, besøg rundt omkring ved skov og strand, dyrlægebesøg, familiebesøg og når tiden tillader det, så kommer de også med i skole og børnehave.

Samtidig med dette, så er hvalpekøbere også meget velkommen til at besøge hvalpene fra 4-ugers alderen.

Hvalpene er klar til at rejse fra de fylder 8 uger, ikke en dag før. Ved denne tid er de blevet chippet, vaccineret og blevet tjekket ved dyrlægen. Nu er de klar til deres nye familie…

De får en lille startpakke med fra os, den indeholder 12 kg HIKE hvalpefoder, halsbånd og line, legetøj og tæppe som de har haft her hos os og derfor lugter af mor og søskende, lidt hundeguffer og selvfølgelig deres stamtavle fra Dansk Kennel Klub. Dertil kommer også medlemsskab af Dansk Chodsky Pes Klub, som er vores interesseforening for racen. Samtidig så har vi lavet en lukket gruppe på facebook, kun for folk med hunde fra vores kennel.

Derudover står vi til rådighed med svar på (næsten) alt, hele hundens liv. Vi elsker alle vores hvalpe og vi griner og græder sammen med vores hvalpekøbere.