Sommer og sol

Det er rigtigt blevet sommer, vi nyder det og det samme gør vores voksne hunde. Hvalpene holder sig helst i skyggen og sover gerne på fliserne eller i gruset.

De voksne hunde vil gerne være med i solen og søger derefter selv skyggen, når de får det for varmt.

Hunde har ikke svedkirtler i huden ligesom os mennesker, og derfor har de svært ved at komme af med varmen. De sveder gennem at halse (sveder via mund/tunge) og gennem poterne.

Man skal være opmærksom på at Chodsky’ens tykke voksen pels med underuld og dækhår også er god til at isolere mod varmen, selvom de har sort pels!

Vi har vandskålen flere steder, både ude og inde. Udenfor har vi også et par baljer og små soppebassiner stående.

Hvis der er nok vand til rådighed, vil hundene selv sørge for, at få drukket nok.

Vores hunde elsker også at bade 😉

Marie 💕

Derudover skal hundene altid have mulighed for, at søge ind i skyggen. Vores hunde har altid mulighed for at finde en eller anden form for skygge og ligge på kølemåtter når der er så varmt.

Chodsky Pes følger jo gerne med ejeren rundt også ude i haven og det er derfor vigtigt, at man husker, at sørge for sin hund 😊 især de unge hunde.

Som hundeejer er der også brug for luftning, og selvom man gerne vil holde sin hund aktiv, bør man ikke lufte og motionere den midt på dagen, når temperaturerne er så høje, som de er for tiden.

Vi går ikke ture midt på dagen, kun morgen eller aften, når der er så varmt.

Den mørke asfalt kan blive så varm, at hunden brænder poterne, hvis den træder ud på det. Derfor er det bedst at gå tur, hvor der græs når solen står på ☀️

Brug din sunde fornuft er nok budskabet 😉gå på den side af vejen, hvor der er skygge, hvis det er muligt. Søg generelt skyggen og gå ikke for lang tid i bagende sol.

Isa og Lollipop nyder skyggen