Vi venter…

På at vi kan scanne Kira og se om hun har hvalpe i maven 💕

Hyggehund

Indtil videre er der ikke så meget at se på hende, hun spiser og er aktiv som hun plejer… dog begynder hun at løbe langsommere og langsommere når vi cykler 😉 overskuddet er ikke så stort mere og det tager vi selvfølgelig hensyn til.

Tempo og længde på turene sættes efter hundene 👍

Kira er ligeså kælen, som hun plejer at være 💕

💕

Skønne Enzo Fabaro Silesia

Kan jo kun sige at Enzo er ligeså skøn, som hans ejer Karla beskriver ham.

Rolig og afbalanceret og samtidig en god energi. En rigtig bamse, men en flot lang pels.

Enzo
Enzo
Enzo
Enzo som hvalp
Enzo som hvalp

Temperament og helbred

Disse to ting er noget vi vægter højt i vores opdræt, derefter kommer udseende.

Det er de færreste hunde der bliver aflivet pga fejl udseende eller forkert farve, men desværre er dårligt temperament og svær sygdom noget der ligger højt på listen over årsager til aflivning.

Lollipop og Kira

Både temperament og helbred er noget der nedarves i et eller andet omfang. Særligt usikkerhed og nervøsitet er arveligt. Dette er bl.a. en af grundene til at vi har vores tæver med til mentalbeskrivelse ved dansk kennel klub.

Ved helbredet nedarves de fleste sygdomme recessivt, dvs at sygdommen skal arves fra begge forældre for at komme til udtryk. Dette kan man se ved fx degenerativ myelopathi (DM) og derfor tester vi vores tæver og de hanner vi bruger i avlen for DM.

Ud på tur

Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi hører dog ikke helt til i denne kategori, da de nedarves mere komplekst og mindre forudsigeligt. Fakta er dog, at hunde med sunde hofter og albuer er mindre sandsynlige til at give afkom med dårlige hofter og albuer.

Vores hunde har selvfølgelig røntgen af hofter og albuer og resultatet er registreret ved Dansk Kennel Klub. Vi har også et meget stort ønske om, at vores hvalpekøbere får foretaget røntgen. På den måde kan vi se om de kombinationer vi laver er med til at bidrage til noget nyttigt.

Arbejdsegenskaber nedarves i så lille en målestok, at det for den almindelige hundeejer er uinteressant. Stressniveau og drifter ses mere, ligesom prægningen fra opdrætteren i hvalpetiden sætter tydelige spor i hundens adfærd resten af dens liv.

Store og små går fint i spænd her i huset

Ved væddeløbsheste har undersøgelser vist, at arbejdsegenskaber kun nedarves med 10%. 90% er derfor miljø og dermed til stor del os som hundeejeres ansvar!

S-kuldet 8 uger

Tiden flyver altid afsted når vi har hvalpe og før vi får set os om, ja så er de 8 uger gået og hvalpene er klar til at flytte.

Hvalpene var til tjek ved dyrlægen inden. Her bliver de vejet, sundhedstjekket og vaccineret.

Chippet bliver de er par dage tidligere af en person fra Dansk Kennel Klub.

Sansa

Vi er så heldige at Sara der også har Haley, gerne ville have en udstationeringshvalp fra os og derfor bliver søde Sansa i “familien” 💕

To af drengene skal til Norge og pga vacciner, så har vi glæde af de to drenge til d. 20/12 💙

En hund til Norge

Ja, vi havde en flot ung hanhund, som søgte nyt hjem og vi har været så heldige at det mest perfekte hjem er dukket op i Norge.

Derfor er han nu afhentet og rejst til hans nye hjem 💙

En ledig hanhvalp…

Fra Isas kuld 🐾 det ser nu endelig ud til at vi er kommet i bund med vores ventelister og derfor har vi nu en ledig hanhvalp fra Isas kuld.

Isas hvalpe

Og ventelisten er dermed også klar til at få nogen skrevet på igen, så der lukkes op for at interesserede kan blive skrevet op 😊👍 det har været meget skønt at komme lidt i bund.

Vi har dog allerede nogle der står på venteliste til næste kuld, som vi forventer i 2022.

Isa har termin i næste uge

Derfor er hun nu flyttet ind i hvalpekassen på værelset 🐾

Isa

Her er der mulighed for at hun kan få lidt mere ro, både omkring fødsel og i den første tid med hvalpene 💕

Isa og hendes bamse 🐾

Voksne hunde til salg

Lige pt har vi to voksne hunde der søger et nyt hjem.

Den ene er en hanhund på 1 år 💙 søger et hjem der har haft hund før og som vil fortsætte med at arbejde med ham indenfor lydighed eller rally. Han er en skøn og mild dreng der elsker alt og alle. Han vil gerne med på biltur.

Den anden er en tæve på 5 år ❤️ søger et hjem hvor der er plads udenfor, så hun kan løbe og lege med familien. Ikke i byen. Hun elsker mennesker og især børn. Hun går ikke af vejen for at lege, løbe eller cykle en tur. Hun leger også gerne med andre hunde. Der er en del lyd i hende, hvis man møder andre hunde på tur. Dette kan afledes med legetøj. Hun er glad for at køre bil, kan være alene hjemme og er i det hele taget en skøn hund.

Hvis du/i vil vide mere, så skriv en mail 😊

Sommer og sol

Det er rigtigt blevet sommer, vi nyder det og det samme gør vores voksne hunde. Hvalpene holder sig helst i skyggen og sover gerne på fliserne eller i gruset.

De voksne hunde vil gerne være med i solen og søger derefter selv skyggen, når de får det for varmt.

Hunde har ikke svedkirtler i huden ligesom os mennesker, og derfor har de svært ved at komme af med varmen. De sveder gennem at halse (sveder via mund/tunge) og gennem poterne.

Man skal være opmærksom på at Chodsky’ens tykke voksen pels med underuld og dækhår også er god til at isolere mod varmen, selvom de har sort pels!

Vi har vandskålen flere steder, både ude og inde. Udenfor har vi også et par baljer og små soppebassiner stående.

Hvis der er nok vand til rådighed, vil hundene selv sørge for, at få drukket nok.

Vores hunde elsker også at bade 😉

Marie 💕

Derudover skal hundene altid have mulighed for, at søge ind i skyggen. Vores hunde har altid mulighed for at finde en eller anden form for skygge og ligge på kølemåtter når der er så varmt.

Chodsky Pes følger jo gerne med ejeren rundt også ude i haven og det er derfor vigtigt, at man husker, at sørge for sin hund 😊 især de unge hunde.

Som hundeejer er der også brug for luftning, og selvom man gerne vil holde sin hund aktiv, bør man ikke lufte og motionere den midt på dagen, når temperaturerne er så høje, som de er for tiden.

Vi går ikke ture midt på dagen, kun morgen eller aften, når der er så varmt.

Den mørke asfalt kan blive så varm, at hunden brænder poterne, hvis den træder ud på det. Derfor er det bedst at gå tur, hvor der græs når solen står på ☀️

Brug din sunde fornuft er nok budskabet 😉gå på den side af vejen, hvor der er skygge, hvis det er muligt. Søg generelt skyggen og gå ikke for lang tid i bagende sol.

Isa og Lollipop nyder skyggen

Hvalpene er nu 4 uger

Q og R kuldet spiser sammen 💕

3 – 5 ugers alderen er flokprægningsperioden.

Når hvalpene er omkring 3 uger gamle, ville de hvis de var født som vildhunde eller ulve komme ud af hulen og blive introduceret for resten af flokken.

Denne periode kaldes for prægningsfasen, fordi det er her hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører. Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal acceptere mennesket som en del af dens flok.

Vi tager dagligt hvalpen fra flokken, og i fred og ro nusser, kæler og taler med den. Dette giver også mulighed for, at undersøge om hvalpen er sund og rask. Vores erfaring er, at jo mere kontakt med mennesker, både børn og voksne, hvalpen får i denne periode jo bedre 😊

Og så er de jo ved at være så søde, at man slet ikke kan lade dem være når man lige skal forbi dem.