Sommer og sol

Det er rigtigt blevet sommer, vi nyder det og det samme gør vores voksne hunde. Hvalpene holder sig helst i skyggen og sover gerne på fliserne eller i gruset.

De voksne hunde vil gerne være med i solen og søger derefter selv skyggen, når de får det for varmt.

Hunde har ikke svedkirtler i huden ligesom os mennesker, og derfor har de svært ved at komme af med varmen. De sveder gennem at halse (sveder via mund/tunge) og gennem poterne.

Man skal være opmærksom på at Chodsky’ens tykke voksen pels med underuld og dækhår også er god til at isolere mod varmen, selvom de har sort pels!

Vi har vandskålen flere steder, både ude og inde. Udenfor har vi også et par baljer og små soppebassiner stående.

Hvis der er nok vand til rådighed, vil hundene selv sørge for, at få drukket nok.

Vores hunde elsker også at bade 😉

Marie 💕

Derudover skal hundene altid have mulighed for, at søge ind i skyggen. Vores hunde har altid mulighed for at finde en eller anden form for skygge og ligge på kølemåtter når der er så varmt.

Chodsky Pes følger jo gerne med ejeren rundt også ude i haven og det er derfor vigtigt, at man husker, at sørge for sin hund 😊 især de unge hunde.

Som hundeejer er der også brug for luftning, og selvom man gerne vil holde sin hund aktiv, bør man ikke lufte og motionere den midt på dagen, når temperaturerne er så høje, som de er for tiden.

Vi går ikke ture midt på dagen, kun morgen eller aften, når der er så varmt.

Den mørke asfalt kan blive så varm, at hunden brænder poterne, hvis den træder ud på det. Derfor er det bedst at gå tur, hvor der græs når solen står på ☀️

Brug din sunde fornuft er nok budskabet 😉gå på den side af vejen, hvor der er skygge, hvis det er muligt. Søg generelt skyggen og gå ikke for lang tid i bagende sol.

Isa og Lollipop nyder skyggen

Chodsky træf 2021

Sidste år blev træffet aflyst, så i år glæder vi os ekstra meget til at komme afsted 😊

Vi er kun med lørdag i år, da vi har små hvalpe herhjemme. Er du interesseret i at læse mere om træffet eller vil du med, så skriv endelig til Marianne 👍

https://dcpk.dk/arrangementer/dansk-chodsky-pes-traef-2021/

Lukket hvalpegruppe

En lukket Facebook-gruppe for alle dem der har hentet en hvalp hjem fra vores kennel, et sted hvor man kan dele stort og småt om hunde og træning, både positivt og negativt 😊 nogle gange kan man godt føle man står stille og har brug for nogle gode råd for at komme videre. Andre gange vil man gerne dele at ens hund har været en stjerne 😊

Har du hund fra os og er du ikke medlem af gruppen endnu, så find den.

https://www.facebook.com/groups/401671134616847/

8 skønne hvalpe

Luna fik d. 12/11 et dejligt kuld hvalpe på 6 hanner og 2 tæver. Hun klarede det super flot.

Desværre havde en tæve ganespalte og derfor blev hun aflivet ret kort tid efter fødslen. Og oveni dette blev en af hannerne klemt ihjel under Luna. Det var hårdt at miste 2 hvalpe lige det første døgn! Og det er første gang vi oplever både en med ganespalte og at der er en hvalp der bliver klemt ihjel under moderen. Meget trist!

Så må vi glæde os ekstra meget over de resterende 6 hvalpe ❤️ 💙💙💙💙💙 de tager alle på som de skal og ser fine ud.

Alle hvalpe er afsat!