Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.
I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.
Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.
Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.
Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.
Så fik vi mødt vores U-kuld 💕 d. 15. Marts kom der 6 hvalpe til verden, 2 tæver og 4 hanner. Kira er super dygtig til at passe dem og er så forsigtig omkring dem.
Kira gik i fødsel d. 14. Marts og fik en hanhvalp, derefter holdt hun pause… og pausen blev lige lang nok 😉 vi forsøgte at stimulere hende, gå med hende og intet kunne sætte veerne igang.
Derfor blev der taget kontakt til dyrlægevagten 🙈 og da hun havde haft vepause på flere timer og hun ikke havde nogle tegn på at komme igang og ingen hvalpe havde fundet vej ned i bækkenet – ja, så måtte vi en tur til dyrlægen for at tjekke om alt var ok.
Ingen fejl på hverken Kira eller hvalpe. Kira var helt rolig og afslappet.
Røntgen viste flere hvalpe og de lå fortsat højt oppe, ultralyd viste at hvalpene alle havde det godt, dog havde den bagerste hvalp en smule lavere puls – dette er tegn på begyndende stress.
I samarbejde med dyrlægen, valgte vi at der skulle laves kejsersnit. Ingen grund til at vente flere timer og forsøge at vestimulere mere og gøre Kira alt for udmattet. Risikoen for kejsersnit ville jo stadig være der.
Kira har klaret det hele super flot, hun er en fantastisk mor 💕
Kan tilføje at et kejsersnit i vagt koster 27.000 kroner 🙈😂
Der er stor forskel på, hvor “snaksaglige” hunde er. Dette kan blandt andet knytte sig til hunderacen. Husk på, at nogle racer faktisk er avlet til at gø; det gælder for eksempel visse hyrde- og vagthunde. Og herunder også Chodsky Pes.
Der skal trænes for at dæmpe denne adfærd, det kan sagtens lade sig gøre, men der skal gøres en indsats fra hundeførers side.
Der er selvfølgelig altid undtagelser, men det er en god idé at overveje racens lydniveau, inden man anskaffer sig en hvalp. Særlig hvis man har naboer tæt på eller generelt er lidt sensitiv overfor høje lyde.
Noget af det vi forsøger med vores hunde er at træne så tidligt, som muligt. Lære hvalpen et positivt mønster inden den havner i teenager fasen 😉
Beløn ikke gøen. Sørg for at undgå at skælde ud, tale til, kigge på eller røre ved din hund, hvis den gør ad dig. Hvis adfærden er umulig at ignorere eller intensiveres, så gå kortvarigt væk fra din hund.
Beløn altid for ro. Husk at have fokus på at belønne din hund, når den udviser en ønsket adfærd. Så vær rundhåndet med godbidder og ros i de situationer, hvor din hund afholder sig fra at gø. Hav gerne en skål med godbidder stående inden for rækkevidde, så du kan nå at belønne din hund i momentet.
Genkend mønsteret og forebyg adfærden. Overvej, om det er i nogle særlige situationer. Begynder din hund for eksempel at gø, når der kommer gæster på besøg? Du kan med fordel komme din hund i forkøbet i situationer, hvor den normalt vil gø ved for eksempel at give den et tyggeben eller et fyldt aktivitetslegetøj, som inviterer til rolig adfærd.
Træn på en alternativ adfærd. Det er langt mere effektivt at træne på en ønsket adfærd, som kan være et bedre alternativ for din hund, end det er at korrigere uønsket adfærd. Det kunne for eksempel være, at du lærer din hund at “gå i kurv” og belønner den for roligt at blive liggende.
D. 5. Marts fra kl. 10 til kl. 11.30, holder vi åbent hus, hvor du/i kan komme og møde hundene, se racen i virkeligheden og spørge løs, hvis der er noget i ønsker svar på 😊 vi er ude, så sørg for at få tøj på efter vejret.
Kira er drægtig og venter hvalpe medio marts 💕🤞💕 vi krydser nu alt for at resten af drægtigheden går som den skal og at der bliver født nogle super lækre hvalpe 🐾🐾🐾
De sorte cirkler er hvalpe, men det er ikke muligt at tælle hvalpene udfra disse billeder. Både fordi der kan være hvalpe ovenpå hinanden, hvalpe man ikke kan se og nogle af hvalpene er muligvis med på flere af billederne. Det er heller ikke vigtigt for os at vide, hvor mange der kommer, men rart at vide, at hun er drægtig.
På at vi kan scanne Kira og se om hun har hvalpe i maven 💕
Indtil videre er der ikke så meget at se på hende, hun spiser og er aktiv som hun plejer… dog begynder hun at løbe langsommere og langsommere når vi cykler 😉 overskuddet er ikke så stort mere og det tager vi selvfølgelig hensyn til.