Y-kuldet er rejst

Lollipop og y-kuldet

I denne uge rejste den sidste hvalp hjem til hans familie 🩷💙❤️

Der er tomt i huset, selvom vi har 4 voksne Chodsky Pes og en Jack Russel 😊

Y-kuldet

Når hvalpene er præcis 8 uger gamle, er de, ifølge dansk lovgivning, klar til at flytte hjemmefra. Nogle opdrættere beholder dem lidt længere, men det er ulovligt at fjerne dem fra deres mor før.

Du kan altså ikke hente din hvalp, når den er 7 uger og 6 dage gammel, selvom det skulle passe bedre i din kalender.

Når man får sådan en 8 uger gammel hvalp med hjem, er der mange ting at tænke på. Der er nogle forberedelser, man bør klare, og nogle leveregler, man lige så godt kan indføre fra dag 1. Hvalpen skal lære mange ting. Fx at man ikke må bide i mennesker 😉🐾

Fur And Paws Yesterday “Arthur”

Når hvalpen flytter hjem til dig, så husk at den kommer fra trygge omgivelser, hvor den både har haft sine søskende og sin mor i nærheden. Hvalpen har derfor brug for at blive tryg i sit nye hjem, og den bedste måde at gøre den tryg på, er ved at lade den være i nærheden af dig.

Fur And Paws Yellow Rose “Luna”

Når hvalpen flytter ind, skal hjemmet ”sikres”. Det betyder at hjemmet skal gennemgås fra ende til anden for at sikre, at der ikke er nogen steder hvalpen kan komme til skade. Sørg for at holde lukket ind til rum med mange ting og ledninger og anskaf evt. en babylåge, så du nemmere kan holde hvalpen i bestemte dele af hjemmet. 

Sørg også for at fjerne de genstande, du ikke kan tilgive at hvalpen bider i. Dyre sko, arvestykket og nips osv.

Fur And Paws Yankee “Banto”

Når hvalpen flytter ind ved dig, bliver dens verden pludselig kæmpestor. Den skal lære at fremmede mennesker, andre dyr, biler, lyde og alt andet der er i dens nærhed, er en del af dens liv. Socialiseringen starter med andre ord med det samme, men det er vigtigt at gå langsomt frem. 

For at få succes med socialiseringen er en god tommelfingerregel at se verden gennem hvalpens øjne. Begynd derfor med korte, positive møder med mennesker og dyr og tag gerne små ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpen er naturligt nysgerrig og vil derfor gerne udforske. Hvis du støtter den i det, vil dens selvtillid hurtigt vokse, og den vil følge trygt med dig, hvor du går.

Lollipop

Nu glæder vi os til at følge hvalpene i deres nye familier 💙🩷❤️

Åbent hus

Kom og mød en Chodsky Pes i det nordjyske d. 24/6-2023 fra kl. 10-12, her hos os 🐾

Vi viser vores hunde frem og fortæller lidt generelt om racen. Der vil også være tid til spørgsmål 😊

Vi er ude i vores gårdsplads, anset vejret, så tag tøj på til at være ude ☀️

Og en lille ekstra bemærkning er at det næsten altid blæser her, så husk en trøje uanset hvad. Er der vindstille der hvor du bor, så blæser det her… blæser det der hvor du bor, så er der storm her 😉 så er i advaret 😂

Chodsky Pes træf 2023

Vil du møde forskellige Chodsky Pes og se hvordan racen er? Så kom og kig til Dansk Chodsky Pes træf 2023.

En række Chodsky Pes 💕

Der er lige pt tilmeldt 40 Chodsky Pes til træffet, som afholdes på Fyn.

Programmet for weekenden d. 17-18 juni er også super spændende og man er velkommen til at tilmelde sig uden hund 🐾

Vi kommer med to hunde 🐾

Se mere om træffet og meld jer til på hjemmesiden https://dcpk.dk/indbydelse-til-chodsky-pes-traef-d-17-18-juni-2023/

Mentalbeskrivelse

En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og velfungerende. Vi ved, at hundens mentalitet er arvelig.

Marie med til mentalbeskrivelse

Alle hunde kan blive mentalbeskrevet, såfremt der er udarbejdet en ønskeprofil for racen. Der skal dog være udarbejdet en profil, der viser en hund med den for racen helt ideelle mentalitet. Mentalbeskrivelse af en enkelt hund tager ca. 1 time. Ved afslutning af mentalbeskrivelsen, vil testlederen gennemgå hundens reaktioner på de enkelte momenter og svare på spørgsmål.

Bowie til mentalbeskrivelse

Mentalbeskrivelsen er ikke en konkurrence, men udelukkende en beskrivelse af den enkelte hunds reaktioner på en række momenter, hundens nysgerrighed og ikke mindst, hvordan hunden afreagerer igen. Der er altså ikke noget der er rigtigt eller forkert her.

Ozzy 💙

Anvendt med omtanke og ærlighed overfor sig selv, tror vi, at det kan blive et godt redskab for os som opdrættere, når vi skal finde den rigtige kombination af forældredyr til vores opdræt.

Marie 💜

Vi glæder os over at flere at vores hvalpekøbere er gode til at komme afsted til mentalbeskrivelserne, rundt omkring i landet.

7 uger gamle X’er

Alt skal undersøges

Hvalpene fortsætter deres udvikling, de bliver mere mobile og har brug for mere og mere plads og flere og flere oplevelser. Selvom de har mod på det hele, så er det fortsat vigtigt, at de kun udsættes for positive oplevelser, så de bliver tillidsfulde og nysgerrige voksne hunde.

Afslapning

Så længe de er hos deres mor og sammen vil deres indbyrdes leg blive mere og mere voldsom, og det giver dem et godt billede af egen og søskendes styrker og svagheder, en uvurderlig erfaring, der følger dem ud i den virkelige verden. Moderens rolle skifter til også at være opdragende, hvor hun både udnytter tilfældige og selvskabte situationer til at sætte grænser.

Leg i haven

Jo ældre hvalpen bliver, jo mere oplevelse og “action” skal der til for at tilfredsstille dens behov, hvilket stiller større og større krav til den eller de mennesker, der skal sørge for det samtidig med at de sørger for, at alle oplevelser er positive.

7 uger og i dag er de blevet chippet

X drengene 🐾

Motorik og trang til at udforske nyt

Nu da hvalpene er blevet 5 uger, kan vi se, at hvalpene sammen eller individuelt søger længere og længere væk fra tæven og det kendte miljø for at udforske nyt og spændende, ”uopdaget” land. Dette kan både være indenfor i hjemmet og ude i haven.

Hvalpene er med i hele huset.

De motoriske egenskaber udvikler sig også. Dette i takt med at hvalpenes krop og ben bliver mere ”strømlignet” og egnet til både at bevæge sig hurtigere og til bedre at holde balancen.

Afslapning

Leg og indbyrdes forhold

Hvalpenes syn er i starten af perioden udviklet til at se bevægelser og genstande på en 1-2 meters afstand. Og hørelsen er nu helt udviklet. De er gode til at komme når der kaldes.

Nu hvor bevidstheden i forhold til omgivelserne er meget skærpet, får hvalpene meget mere kontakt med hinanden – og deres indbyrdes, sociale forhold udvikler sig.

Hvalpene får opblødt hvalpefoder

Tævens opdragende rolle

Lollipop følger med i hvalpenes udvikling og – når hvalpene er klar til at forstå forbud og opdragelse – i stigende grad påtage sig denne rolle. Det betyder, at den indbyrdes leg får et mere opdragende formål.

En okseklov er rigtig lækker.

Hun kan eksempelvis demonstrere ved at efterlade et kødben midt i hvalpeflokken. Herefter vil hun typisk afvente, at en af hvalpene tager initiativ til at tage kødbenet. Dette forsøg vil resultere i en øjeblikkelig tilrettevisning, ved at hun knurrer, går frem og tager kødbenet. Hun skaber situationen for at lære hvalpene at respektere de grænser, der bliver sat for dem.

Okseører er godt

Aktiviteter, der stimulerer

Hvalpene har et større og større behov for at blive stimuleret i de her uger. Det er nødvendigt, at de får nye input, der kan udvikle dem på dette vigtige stadie af deres liv.

Legetøj er spændende.

Hvalpene er ikke udelukkende i haven og i leg med de andre hvalpe i kuldet – de skal drage erfaringer med den verden, der kommer til at omgive dem i fremtiden:

  • Hverdagslyde som støvsuger, kaffemaskine, biler, smækkende dør osv.
  • Specielle lyde som metal imod metal, papirpose eller plastic med luft i, der bliver knaldet, smide godbidder i en papkasse osv.
  • Visuelle input som at opholde sig udenfor, kigge på forbikørende biler, at være i et fremmed hus og have, forholde sig til nye mennesker og enkelte venlige hunde, køre i bil osv.
  • Indlæring af for eksempel indkald, at blive børstet, få kigget tænder, få klippet klør osv.

At have flere hunde…

Alle er klar 🐾

Selvom vi har flere hunde og har luft omkring os, da vi bor på et nedlagt landbrug med 1 ha jord, som hundene kan løbe frit på.

Isa i vores have


Ja, skal vores hunde altså også lave noget hver dag 😊 vi træner små lydighedsting og tricks, giver dem mental opgaver, hvor de får brugt næse og hjerne.

Bikejouring med Luna


4-5 gange om ugen cykler vi 3-10 km med hundene og 1-2 gange om ugen er de med til hundetræning.

Træning med Ozzy


Hundene kan klare sig med andre ting, men det er mere for at give et indblik i, at der skal altså laves noget med dem 😉

Arcus i canicross


Om man vælger at fylde helt andre ting ind i sin hverdag med hunden er ikke så vigtigt. Det vigtigste er at man laver et eller andet og investerer noget tid, især i hvalpe og unghundetiden.

Lollipop på spor


Vi får ofte kommentarer om at hundene jo hurtigt falder til ro og ser så afslappede ud, når der kommer fremmede her. Ja, men det gør de også kun fordi de er med ude og lave noget.

Ozzy

X’erne vokser 💙

Lollipops to drenge vokser og har så småt fået øjne nu 🐾🐾

X og X

Lollipop er en rigtig dygtig mor, forsigtig og kærlig 💕

Hvalpene er til meget modtagelige for berøring her i starten af livet og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres dagligt.

Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en forde for hvalpen senere i livet.

Afslapning

Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene. Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Tæven stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.

💕

Hvalpene vokser

Hvalpene er startet op på hvalpefoder (Royal Canin starter mousse) og de er vilde med det 😉

Hvalpenes første foder

Kira er god til at passe dem, hun ligger med dem, nusser dem og sørger for at der er plads til dem alle 💕

Hvalpene har fået klippet negle, der er 6×18 negle 😉

Afslapning

U-kuldet

Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.

I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.

Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.

Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.

Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.