Udstationeringsvært

Kunne du tænke dig at være udstationeringsvært, så tag kontakt 😊

Lige pt søger vi til en voksen tæve 🐾

Du skal have kendskab til hyrdehunde, have trænet hund før og have tid i din hverdag til træning og masser af nærvær.

Derudover skal du bo indenfor en times kørsel fra os.

S-kuldet

I går blev de 6 uger 😳 de bliver så store.. for noget tid siden fik de navne.

Hvalpene har et større og større behov for at blive stimuleret i de her sidste uger. Og det er nødvendigt, at de får nye input, der kan udvikle dem på dette vigtige stadie af deres liv. Derfor skal ikke udelukkende være i haven og i leg med de andre hvalpe i kuldet – de skal opleve noget af det som de kommer til at opleve fremover.

  • Hverdagslyde som støvsuger, kaffemaskine, biler, smækkende dør osv.
  • Specielle lyde som metal imod metal, papirpose eller plastic med luft i, der bliver knaldet, smide godbidder i en papkasse osv.
  • Visuelle input som at opholde sig udenfor, plæneklipper og havetraktor, at være i et fremmed hus og have, forholde sig til nye mennesker og enkelte venlige hunde, køre i bil osv.
  • Indlæring af for eksempel indkald, at blive børstet, få kigget tænder, få klippet klør osv.

Vi forsøger at give hvalpene en god ballast til deres fremtidige liv 💕 og vi forsøger at skynde os langsomt. Hvalpene skalvære trygge og have tid til at fordøje nye indtryk.

7 uger gamle

Vi kan se at hvalpenes motoriske egenskaber udvikler sig. Dette i takt med at hvalpenes krop og ben bliver mere ”strømlinet” og bedre egnet til både, at bevæge sig hurtigere og til bedre at holde balancen.

Tur til stranden.

Fra ikke at have haft en kropsbevidsthed kan vi nu se, at hvalpene lærer at koordinere deres bevægelser. De begynder at galopere og kan løbe rundt om hjørner uden at falde (i hvert tilfælde ikke hver gang) 😉 De bevæger sig længere væk på kortere tid, hvilket de udnytter til fulde, når de nysgerrigt undersøger de omgivelser, de befinder sig i.

På gåtur med tæver og hvalpe.

Hvalpenes indbyrdes leg har nu skiftet karakter og bliver mere voldsom og hårdhændet, hvilket hjælper hvalpene til at få en indlæring om sin egen og søskendes styrker og svagheder.

En uundværlig viden, som de tager med sig i ”erfaringsrygsækken”, når de skal ud i den virkelige verden og forholde sig til fremmede hunde.

Der spises kaninører.

Hvalpene har et større og større behov for at blive stimuleret nu. Vi giver dem derfor nye input, der kan udvikle dem på dette vigtige stadie af deres liv. De skal ikke udelukkende være i haven og i leg med de andre hvalpe i kuldet – de skal drage erfaringer med den verden, der kommer til at omgive dem i fremtiden.

Det vi tænker med er bl.a.

  • Hverdagslyde som støvsuger, biler, smækkende dør osv.
  • Specielle lyde som metal imod metal, papirpose eller plastic med luft i, der bliver knaldet, smide godbidder i en papkasse, ned i bøtter osv.
  • Visuelle input som at opholde sig rundt omkring på ejendommen, biler, at være i et fremmed hus og have, forholde sig til nye mennesker og enkelte venlige hunde, køre i bil osv.
  • Indlæring af for eksempel indkald, at blive børstet, få kigget tænder, få klippet klør osv.
Alle kommer når der kaldes 😊

En meget vigtig pointe er, at hvalpene udelukkende får positive oplevelser med de situationer, de socialiseres i. Det hjælper dem til at blive tillidsfulde og nysgerrige, voksne hunde, der oplever den store verden som tryg at befinde sig i 💕

Vand skal der til 😊

En Fur And Paws hvalp…

Vores hvalpe vokser op, som en del af familien inde i vores hus. Der er hunde, børn, leg og larm omkring hvalpene fra dag et.

Vi forsøger hele tiden at udfordre hvalpene i det tempo de nu engang er klar til, at se på de udfordringer i. Bilture, besøg rundt omkring ved skov og strand, dyrlægebesøg, familiebesøg og når tiden tillader det, så kommer de også med i skole og børnehave.

Samtidig med dette, så er hvalpekøbere også meget velkommen til at besøge hvalpene fra 4-ugers alderen.

Hvalpene er klar til at rejse fra de fylder 8 uger, ikke en dag før. Ved denne tid er de blevet chippet, vaccineret og blevet tjekket ved dyrlægen. Nu er de klar til deres nye familie…

De får en lille startpakke med fra os, den indeholder 12 kg HIKE hvalpefoder, halsbånd og line, legetøj og tæppe som de har haft her hos os og derfor lugter af mor og søskende, lidt hundeguffer og selvfølgelig deres stamtavle fra Dansk Kennel Klub. Dertil kommer også medlemsskab af Dansk Chodsky Pes Klub, som er vores interesseforening for racen. Samtidig så har vi lavet en lukket gruppe på facebook, kun for folk med hunde fra vores kennel.

Derudover står vi til rådighed med svar på (næsten) alt, hele hundens liv. Vi elsker alle vores hvalpe og vi griner og græder sammen med vores hvalpekøbere.

Overvejer du en hvalp?

Vi har mulighed for at åbne op for vores venteliste igen, men kun for folk, som vil træne med deres kommende hund 😊 en Chodsky Pes er en brugshund, der skal lave noget.

Træning af vores Chodsky Pes er vigtig, taget i betragtning racens aner og hvad de tidligere har været anvendt til.
Træningen bør være af positiv karakter for, at opnå de bedst mulige resultater med sin Chodsky Pes.
En Chodsky Pes er en fantastisk hund og arbejde med, den er klog og meget lærenem, dog kan den være stædig og indimellem vil den gerne gå sin egne veje, men har man forståelse for hvilken træning ens Chodsky Pes skal have, får man stor glæde og mange sjove oplevelser.

Tænk over hvad det er der gør denne race attraktiv for lige præcis dig! Hvorfor tænker du at det lige skal være en hvalp herfra der skal være din makker de næste 10-14 år? Orker du at have hvalp/teenagehund i 2-2,5 år? Har du erfaring med hund? Er der mulighed for træning i det område du bor i? Vil du investere tiden i at få lagt en masse miljøtræning ind, så hunden lærer at slappe af fra starten? Det er nemlig også her grunden skal ligges i forhold til at mindske gøen hos racen. Den hænger på dig, som hundeejer! Ikke hunden.

Og lige en slutlinie, vores hvalpe vokser op inde i vores hus, sammen med os, som en del af familien.

Så er det tid til Åbent hus igen.

Da vi har flere som gerne vil møde vores hunde, laver vi en omgang åbent hus. Kom og hils på vores hunde og se hvad en Chodsky Pes er for en størrelse og få en snak om racen.

Det foregår udendørs, i tidsrummet kl. 10-11.30, så er der regnvejr, så husk regntøjet.
Der er mulighed for at gå ind og anvende toilettet, men ellers ser vi helst at folk bliver udendørs.

Har du hund med, skal den føres i snor eller sidde i bilen.

Det foregår på adressen, Sømosevej 37, 9610 Nørager.
Alle er velkommen 😊

Miljøtræning og socialisering

Som lille ny hvalp er der mange ting, der skal læres, og mange situationer, der skal afkodes. Dette er noget der ligger os nært og vi ligger meget stor vægt på dette!

Der er mange ting, som skal læres og undersøges.
Derfor kan det være en god ide med et skema, som dette, at forholde sig til, så man ved at det her har hvalpene prøvet. En ting er socialisering og miljøtræning her hos os, men arbejdet fortsætter når hvalpen rejser ud til sin nye familie 😊 Her kan skemaet også anvendes 👍

Vi har fundet en lille artikel der fortæller lidt omkring det her:
https://www.dkk.dk/uploads/documents/Nyheder/Den-gode-start-om-socialisering-og-miljøtræning.pdf

“Sørg for, at hvalpen får flest mulige positive oplevelser inden den er et år gammel. De første ca. 6 mdr. er de vigtigste, det er nemlig i denne periode, at hvalpen er specielt modtagelig for de nye indtryk.” (Dansk Kennel Klub, dkk.dk)

Dansk Kennelklub har lavet en side, som er god at tjekke, til de første måneder med din hvalp. Siden indeholder tips og gode råd, info om hvalpetræning, socialisering og miljøtræning m.v. 🐾
https://www.dkk.dk/køb-af-hund/den-første-tid-med-hvalpen/socialisering-og-miljøtræning

Dyrefondet har lavet en folder, hvor de redegør for vigtigheden af positive oplevelser i hvalpens første del af sit liv mm. Se den lille folder her:
https://www.dyrefondet.dk/media/1261/2462004_hvalpen_folder_tweb.pdf

Her har vi samlet lidt forskellige gode videoer og artikler, som vi synes indeholder en masse gode fif til den første tid med din nye hvalp.
Du kan jo vælge det, du synes giver mening for dig og din hvalp 👍

Fra foderforhandleren ‘Olivers Petfood’ er her en rigtig fin lille video med gode råd, når du har fået din hvalp hjem 🐾
https://youtu.be/XdBQ8wYGLTU

En lille film om renlighedstræning af din hvalp fra ‘Olivers Petfood’.🐾
https://youtu.be/TDQOEibQmXs

Dyreværnets video i to dele om at give sin hund den bedste start i sit nye hjem. I videoerne er det Dyreværnets hundetræner og adoptionsansvarlige, Maria Rønde Jakobsen, der giver de gode råd.

Del 1
https://youtu.be/tDjTYxOJtE4

Del 2
https://youtu.be/Mbgr0171UZQ

Miljøtræning:
PowerDog: Miljøtræning på din hvalps præmisser. Hvordan skaber du en miljøstærk hund? Og hvordan træner du bedst din hund i at det er helt OK at bevæge sig i forskelligt miljø, underlag og lyde?
https://youtu.be/9bO35UNLXyo

DogCoach.dk: Adfærdsrådgiver Merethe Børgart Olesen giver gode fif til miljøtræning af hunden i hverdagen. Se med her:
Video 1
https://youtu.be/0RpV5oG79gM

DogCoach.dk: Alene hjemme træning.
https://youtu.be/RwQmzAA2Q2M

Video 2
https://youtu.be/MPHKK0HSumo

Ny hvalp i hjemmet – Det skal du være opmærksom på, lavet af Topdanmark Forsikring og Pension.
https://youtu.be/mKh776s9ZKw