Parring

Lollipop er nu parret med Bowie Červená jiskra og vi krydser fingre for at der kommer et kuld skønne hvalpe i slutningen af februar 🤞

Lollipop

Lollipop er en kærlig og kreativ tæve, som gerne tilbyder aktiviteter dagen lang, men som samtidig også er en kæmpe hyggetrold. Hun elsker at gå spor eller træne rally og freestyle, men samtidig sidder hun også gerne på knæet og bliver nusset i lang tid af gangen.

Lollipop

Bowie lever livet, som aktiv familiehund, der gerne har næsen fremme, hvor der sker noget. Han er samtidig en hyggetrold der elsker at blive nusset på maven.
Bowie er import fra Tjekkiet og hans stamtavle kan ses her: http://www.kpchp.org/pes.php?pes=7268

Bowie

Vi forventer racetypiske hvalpe, hvilket vil sige aktive og kreative hunde. Hunde som gerne vil arbejde, de skal mentalt stimuleres og trænes med hver dag. Hundene ønsker et tæt samarbejde med deres ejer/familie.

Bowie

Hvis du tænker du kan tilbyde en hvalp fra denne kombination et godt og aktivt hjem, uden alt for mange timer alene hjemme, så tag gerne kontakt.

Hvalpenes stamtavle

En aktiv race

Chodsky Pes er en arbejdende race, som oprindeligt har været anvendt til vagt- og hyrdehund. 

Canicross/biathlon

Racen elsker at blive udfordret og stiller krav til hundeføreren i træningen. De kræver et samarbejde og at man indimellem kan ryste posen med træningsideer – og det er jo det der gør det så spændende!

Lydighedstræning

Hvis man læser på racestandarden fra Tjekkiet, står der også at det er en “working breed”, altså en arbejdende race. 
Det der er vigtigt er dog at huske, at den mentale stimulering er mindst ligeså vigtigt som den fysiske. 

Hyrdning på får

Hvis ikke hundene bliver aktiveret, så er de kreative nok til at finde på noget selv. Det kan være alt fra at grave store huller i haven, tømme potteplanter, åbne vinduer og døre til at sove på spisebordet og tømme bogreolerne eller gø af alt hvad der rører sig og jagte fugle i haven. 

Nosework

Din hund har krav på kvalitetstid med dig, især hvis den tilbringer nogle timer alene hver dag. Har du tænkt over, hvordan du får din hunds træning til at falde ind inden hverdag?

Træning til canicross

Hvad kan du egentlig tilbyde din hund, hvis du begynder at kigge nærmere på døgnets 24 timer? En del timer går fra til at sove, hvordan fordeler de resterende timer sig?

Bid arbejde (grp C)

Hvalpene vokser

Marie gør alt det hun kan for st passe hendes skønne hvalpe og de vokser så flot 💕

Skønne små!
Søskende 💕

Marie er scannet drægtig

Og vi glæder os til forhåbentligt at se hvad hun gemmer på, når vi når til slut af denne måned 🤞💕

Klumpen i midten er en hvalp 😉

Vi glæder os rigtig meget til denne kombination, to fantastiske hundeforældrer, der rigtig gerne vil lave noget. Man skal ikke være i tvivl om at en Chodsky Pes er en brugshund, som skal lave et eller andet.

Linus og Marie på skue i Nørager, hvor Marie blev Best In Show 💕🌟💕 den smukkeste hund af dem alle.

Vi forventer nogle skønne aktive hunde ud fra denne kombination.

Marie 💕

Marie er parret

Weekenden bød på en tur til Brno i Tjekkiet 🚗

Archibald er godkendt redningshund i Tjekkiet

Med på turen var Marie, som skulle møde Archibald Atra Talpa (link til hans stamtavle er her http://www.kpchp.org/pes.php?pes=6687)

Archibald

Besøget gik rigtig godt og Marie er nu parret 🤞🐾💕🐾 og vi krydser fingre for at der kommer nogle fine arbejdshunde med en super mentalitet ud af den kombination.

Marie

Hvis du tænker du kan tilbyde et godt og aktivt hjem til en hvalp, så skriv gerne 👍

Parring mellem Marie og Archi
Hvalpenes stamtavle

Hvalpene vokser

Hvalpene er startet op på hvalpefoder (Royal Canin starter mousse) og de er vilde med det 😉

Hvalpenes første foder

Kira er god til at passe dem, hun ligger med dem, nusser dem og sørger for at der er plads til dem alle 💕

Hvalpene har fået klippet negle, der er 6×18 negle 😉

Afslapning

U-kuldet

Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.

I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.

Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.

Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.

Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.

Kiras hvalpe 💕

Så fik vi mødt vores U-kuld 💕 d. 15. Marts kom der 6 hvalpe til verden, 2 tæver og 4 hanner. Kira er super dygtig til at passe dem og er så forsigtig omkring dem.

Kira nusser 💕

Kira gik i fødsel d. 14. Marts og fik en hanhvalp, derefter holdt hun pause… og pausen blev lige lang nok 😉 vi forsøgte at stimulere hende, gå med hende og intet kunne sætte veerne igang.

De skønne hvalpe 💕

Derfor blev der taget kontakt til dyrlægevagten 🙈 og da hun havde haft vepause på flere timer og hun ikke havde nogle tegn på at komme igang og ingen hvalpe havde fundet vej ned i bækkenet – ja, så måtte vi en tur til dyrlægen for at tjekke om alt var ok.

Åben mælkebar 🐾💕🐾

Ingen fejl på hverken Kira eller hvalpe. Kira var helt rolig og afslappet.

Røntgen viste flere hvalpe og de lå fortsat højt oppe, ultralyd viste at hvalpene alle havde det godt, dog havde den bagerste hvalp en smule lavere puls – dette er tegn på begyndende stress.

I samarbejde med dyrlægen, valgte vi at der skulle laves kejsersnit. Ingen grund til at vente flere timer og forsøge at vestimulere mere og gøre Kira alt for udmattet. Risikoen for kejsersnit ville jo stadig være der.

Kira har klaret det hele super flot, hun er en fantastisk mor 💕

Kira

Kan tilføje at et kejsersnit i vagt koster 27.000 kroner 🙈😂

Udstationeringsvært

Kunne du tænke dig at være udstationeringsvært, så tag kontakt 😊

Lige pt søger vi til en voksen tæve 🐾

Du skal have kendskab til hyrdehunde, have trænet hund før og have tid i din hverdag til træning og masser af nærvær.

Derudover skal du bo indenfor en times kørsel fra os.

Nogle racer har mere lyd end andre

Der er stor forskel på, hvor “snaksaglige” hunde er. Dette kan blandt andet knytte sig til hunderacen. Husk på, at nogle racer faktisk er avlet til at gø; det gælder for eksempel visse hyrde- og vagthunde. Og herunder også Chodsky Pes.

Der skal trænes for at dæmpe denne adfærd, det kan sagtens lade sig gøre, men der skal gøres en indsats fra hundeførers side.

Bowie gø’er af spøgelserne til mentalbeskrivelse

Der er selvfølgelig altid undtagelser, men det er en god idé at overveje racens lydniveau, inden man anskaffer sig en hvalp. Særlig hvis man har naboer tæt på eller generelt er lidt sensitiv overfor høje lyde.

Noget af det vi forsøger med vores hunde er at træne så tidligt, som muligt. Lære hvalpen et positivt mønster inden den havner i teenager fasen 😉

Beløn ikke gøen. Sørg for at undgå at skælde ud, tale til, kigge på eller røre ved din hund, hvis den gør ad dig. Hvis adfærden er umulig at ignorere eller intensiveres, så gå kortvarigt væk fra din hund.

Beløn altid for ro. Husk at have fokus på at belønne din hund, når den udviser en ønsket adfærd. Så vær rundhåndet med godbidder og ros i de situationer, hvor din hund afholder sig fra at gø. Hav gerne en skål med godbidder stående inden for rækkevidde, så du kan nå at belønne din hund i momentet.

Emma

Genkend mønsteret og forebyg adfærden. Overvej, om det er i nogle særlige situationer. Begynder din hund for eksempel at gø, når der kommer gæster på besøg? Du kan med fordel komme din hund i forkøbet i situationer, hvor den normalt vil gø ved for eksempel at give den et tyggeben eller et fyldt aktivitetslegetøj, som inviterer til rolig adfærd.

Træn på en alternativ adfærd. Det er langt mere effektivt at træne på en ønsket adfærd, som kan være et bedre alternativ for din hund, end det er at korrigere uønsket adfærd. Det kunne for eksempel være, at du lærer din hund at “gå i kurv” og belønner den for roligt at blive liggende.

Afsted på udstilling… hundene ligger og slapper af i teltet med en snack.