Planlagt parring

Vi har på at kunne parre Lollipop med Fur And Paws Marshall i løbet af sommeren og forhåbentligt vil det resultere i et kuld hvalpe efteråret 2023 💕

Lollipop – Dansk udstillings champion 👏

Lollipop er en skøn og aktiv hund, med en kæmpe personlighed 💜 hun er med på næsten alle typer af træning, vi har trænet lydighed og rally, udstilling og Heelwork to music og spor… Lollipop elsker spor!

Lollipop på spor arbejde 🐾💜🐾

Lollipop har røntgen af albuer og hofter uden nogle anmærkninger 👍 hun har været til mentalbeskrivelse ved Dansk Kennel Klub og klaret det super flot 👏

Marshall – fået excellent på udstilling.

Fur And Paws Marshall helbror til vores egen Marie og er afkom af vores Emma. En linie som har givet nogle hunde med en fantastisk mentalitet.

Marshall 😊 Klar til eftersøgning

Marshall går DcH lydighed og er godkendt eftersøgningshund i DcH. Han har røntgen af albuer og hofter uden nogle anmærkninger 👍 har været til mentalbeskrivelse ved Dansk Kennel Klub og klaret det super godt 💪

Marshall har flere placeringer i DcH 👏

Med den her kombination regner vi med mentalt stærke hunde, hunde med en stor arbejdsglæde.

Så mangler du en aktiv træningsmakker, så giv lyd og fortæl lidt om dig selv 👍 men du skal have gjort dig overvejelser omkring racen!

Marshall 💙

Disse hvalpe vil kræve at komme ud og lave noget hver dag, for at de trives. Præcis ligesom alle andre Chodsky Pes hunde 🐾🐾

Derfor er det vigtigt at du tænker ind i hverdagen, hvordan du kan få trænet dit kommende familiemedlem.

Marshall nyder skyggen 🐾

Ingen Chodsky Pes trivedes ved at gå en halv times tur dagligt og ellers bare være i en stor have 🤷‍♀️

Om du bor i lejlighed eller på landet, det betyder ikke så meget. Der er fordele og ulemper ved det hele, men hunden skal stimuleres mentalt hver dag og have mulighed for at komme ud og løbe.

Marshall som hvalp 💙🐾💙

Opfylder du disse ting, så er en Chodsky Pes verdens bedste hund 💕 det kræver at du som hundefører/ejer kan tænke ud af boksen ind imellem, for en Chodsky Pes lærer hurtigt og kommer derfor hurtigt til at kede sig 😉

Lollipop med i fotostudie 💕

Tag endelig kontakt, hvis i tænker at en Chodsky Pes kan passe ind hos jer 😊

Afslapning i teltet på udstilling, hundene ligger løse og spise tyggeben – lige op og ned af hinanden. Ingen sure miner der 😊

7 uger gamle X’er

Alt skal undersøges

Hvalpene fortsætter deres udvikling, de bliver mere mobile og har brug for mere og mere plads og flere og flere oplevelser. Selvom de har mod på det hele, så er det fortsat vigtigt, at de kun udsættes for positive oplevelser, så de bliver tillidsfulde og nysgerrige voksne hunde.

Afslapning

Så længe de er hos deres mor og sammen vil deres indbyrdes leg blive mere og mere voldsom, og det giver dem et godt billede af egen og søskendes styrker og svagheder, en uvurderlig erfaring, der følger dem ud i den virkelige verden. Moderens rolle skifter til også at være opdragende, hvor hun både udnytter tilfældige og selvskabte situationer til at sætte grænser.

Leg i haven

Jo ældre hvalpen bliver, jo mere oplevelse og “action” skal der til for at tilfredsstille dens behov, hvilket stiller større og større krav til den eller de mennesker, der skal sørge for det samtidig med at de sørger for, at alle oplevelser er positive.

7 uger og i dag er de blevet chippet

Marie er scannet drægtig

Og vi glæder os til forhåbentligt at se hvad hun gemmer på, når vi når til slut af denne måned 🤞💕

Klumpen i midten er en hvalp 😉

Vi glæder os rigtig meget til denne kombination, to fantastiske hundeforældrer, der rigtig gerne vil lave noget. Man skal ikke være i tvivl om at en Chodsky Pes er en brugshund, som skal lave et eller andet.

Linus og Marie på skue i Nørager, hvor Marie blev Best In Show 💕🌟💕 den smukkeste hund af dem alle.

Vi forventer nogle skønne aktive hunde ud fra denne kombination.

Marie 💕

Marie er parret

Weekenden bød på en tur til Brno i Tjekkiet 🚗

Archibald er godkendt redningshund i Tjekkiet

Med på turen var Marie, som skulle møde Archibald Atra Talpa (link til hans stamtavle er her http://www.kpchp.org/pes.php?pes=6687)

Archibald

Besøget gik rigtig godt og Marie er nu parret 🤞🐾💕🐾 og vi krydser fingre for at der kommer nogle fine arbejdshunde med en super mentalitet ud af den kombination.

Marie

Hvis du tænker du kan tilbyde et godt og aktivt hjem til en hvalp, så skriv gerne 👍

Parring mellem Marie og Archi
Hvalpenes stamtavle

Hvalpene vokser

Hvalpene er startet op på hvalpefoder (Royal Canin starter mousse) og de er vilde med det 😉

Hvalpenes første foder

Kira er god til at passe dem, hun ligger med dem, nusser dem og sørger for at der er plads til dem alle 💕

Hvalpene har fået klippet negle, der er 6×18 negle 😉

Afslapning

U-kuldet

Kiras hvalp er nu 8 dage gamle og Kira er meget kærlig og omsorgsfuld.

I de første uger af hvalpens liv, kan hvalpen hverken se eller høre. De lever igennem deres føle-, lugte- og smagssans. Hvalpen er til gengæld yderst modtagelig for berøring og det er vigtigt i denne periode, at hvalpene håndteres af os, uden at stresse Kira.

Neurologisk stimulering dagligt fra dag 3-16 kan være en fordel for hvalpen senere i livet.

Omkring dag 14 begynder hvalpene at åbne øjnene.

Hvalpene kan i denne periode skubbe sig rundt i cirkler, men ikke gå eller stå. De lugter sig frem til tævens patter og kan ikke selv komme af med afføring. Kira stimulerer hvalpene til at have afføring ved at slikke dem.

Kiras hvalpe 💕

Så fik vi mødt vores U-kuld 💕 d. 15. Marts kom der 6 hvalpe til verden, 2 tæver og 4 hanner. Kira er super dygtig til at passe dem og er så forsigtig omkring dem.

Kira nusser 💕

Kira gik i fødsel d. 14. Marts og fik en hanhvalp, derefter holdt hun pause… og pausen blev lige lang nok 😉 vi forsøgte at stimulere hende, gå med hende og intet kunne sætte veerne igang.

De skønne hvalpe 💕

Derfor blev der taget kontakt til dyrlægevagten 🙈 og da hun havde haft vepause på flere timer og hun ikke havde nogle tegn på at komme igang og ingen hvalpe havde fundet vej ned i bækkenet – ja, så måtte vi en tur til dyrlægen for at tjekke om alt var ok.

Åben mælkebar 🐾💕🐾

Ingen fejl på hverken Kira eller hvalpe. Kira var helt rolig og afslappet.

Røntgen viste flere hvalpe og de lå fortsat højt oppe, ultralyd viste at hvalpene alle havde det godt, dog havde den bagerste hvalp en smule lavere puls – dette er tegn på begyndende stress.

I samarbejde med dyrlægen, valgte vi at der skulle laves kejsersnit. Ingen grund til at vente flere timer og forsøge at vestimulere mere og gøre Kira alt for udmattet. Risikoen for kejsersnit ville jo stadig være der.

Kira har klaret det hele super flot, hun er en fantastisk mor 💕

Kira

Kan tilføje at et kejsersnit i vagt koster 27.000 kroner 🙈😂

Hvalpe ventes medio marts

Kira er drægtig og venter hvalpe medio marts 💕🤞💕 vi krydser nu alt for at resten af drægtigheden går som den skal og at der bliver født nogle super lækre hvalpe 🐾🐾🐾

Scanningsbillede

De sorte cirkler er hvalpe, men det er ikke muligt at tælle hvalpene udfra disse billeder. Både fordi der kan være hvalpe ovenpå hinanden, hvalpe man ikke kan se og nogle af hvalpene er muligvis med på flere af billederne. Det er heller ikke vigtigt for os at vide, hvor mange der kommer, men rart at vide, at hun er drægtig.

Scanningsbillede

Vi venter…

På at vi kan scanne Kira og se om hun har hvalpe i maven 💕

Hyggehund

Indtil videre er der ikke så meget at se på hende, hun spiser og er aktiv som hun plejer… dog begynder hun at løbe langsommere og langsommere når vi cykler 😉 overskuddet er ikke så stort mere og det tager vi selvfølgelig hensyn til.

Tempo og længde på turene sættes efter hundene 👍

Kira er ligeså kælen, som hun plejer at være 💕

💕