Onsdag d. 30/8 kl. 01.00 gik fødslen af vores Y-kuld i gang. Desværre kom der to døde hvalpe som en start, flotte store hvalpe, men ingen liv.
En hvalp mere var på vej og kunne mærkes lige bag bækkenkanten. Den kom ikke videre.
Mavefornemmelsen var helt forkert og der blev taget kontakt til dyrlægen for at få lavet kejsersnit.
Inden vi pakkede Lollipop i bilen, var tanken dog at den hvalp der kunne mærkes skulle ud. Det lykkedes at få den ud og den var levende! Til stor glæde for alle.
Afsted til dyrlægen, en køretur på 30 min. Med det samme blev der tager røntgen af Lollipops mave, hvor det var tydeligt at der var flere hvalpe. Løsningen blev akut kejsersnit. Klokken var nu 03.00.
En lille time senere var hvalpene ude. En død og tre levende. Den ene af de levende var en meget lille tæve, men hun trak vejret og søgte Lollipop. Den lille tæve havde skæve forben, dyrlægen mente det ville rette sig og hun skulle have en chance.
Dyrlægen sagde det var godt vi var kommet ind, havde vi ventet bare 30 min mere, så havde alle hvalpe højst sandsynligt været døde.
Normalt ligger hvalpene oppe i børhornene og frigives en efter en. Hos Lollipop lå alle hvalpene i livmoderen og var ikke kommet længere. Så det tyder på at alle hvalpe var blevet frigivet fra børhornene næsten samtidigt.
Lollipop kom hurtigt til sig selv igen og viste omsorg for hvalpene. Lollipop og hvalpene blev pakket i bilen og turen gik nu hjemad.
Vel hjemme blev Lollipop og hvalpene lagt til rette i hvalpekassen. Den mindste tæve ville dog ikke spise, hun søgte frem, men havde ikke nogen sutterefleks. Og efter det første døgn blev hendes benstilling værre, selv om hun fik massage og let stræk flere gange i døgnet.
Desværre måtte vi sige farvel til den mindste tæve.
Derfor ligger Lollipop nu med hendes to drenge og ene pige og hygger sig. Hvalpene har allerede lagt godt på sig og tror de fleste landmand ville være misundelige på deres tilvækst.
Dette på trods af at Lollipop er på både smertestillende og antibiotika.
Lollipop er en fantastisk mor, kærlig og omsorgsfuld og hendes tre små Y’er får det som blommen i et æg. Nu glæder vi os bare til at nyde de skønne pelsklumper sammen med Lollipop de næste mange uger 💕
Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at de tre store og fine hvalpe er døde. Lollipop har brugt energi på at “lave” dem, men samtidig er jeg virkelig glad for at tre hvalpe overlevede og at vi nu kan nyde dem de næste 8 uger 💕