Kira er parret

Det blev til to vellykkede parringer med Enzo i Tjekkiet. Så nu er det bare at vente 🤞 og håbe.

Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 – 72 dage, alt afhængig af hvilken dag tæven har haft ægløsning.

Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger. Og så er vi henne medio marts.

Kira og Enzo
Første parring 💕
Anden parring 💕

Kira er i løbetid

Så kom Kira i løbetid, næsten 2 måneder senere end forventet 😉

Turen går længst væk i Tjekkiet 🙈

Enzos ejer beskriver ham som en glad og aktiv hund, som elsker at træne. Samtidig er han også meget glad for at hygge på sofaen 💙

Vi forventer os glade og aktive brugshunde af denne kombination.

Hvis du mener du kan tilbyde en hvalp et godt og aktivt hjem, så skriv en mail til os.

Hofte og albuedysplasi

Som tidligere omtalt, så har miljøet en stor betydning for dysplasi. Man kan være med til at forebygge problemet, via korrekt fysisk aktivitet og optimal fodring. Men uheld kan selvfølgelige forekomme, uanset hvor meget vi forebygger.

Hoftebillede

Hvalpe der er i vækst er specielt udsatte. Hvalpes er bløde og meget modtagelige for STØDSKADER. Når muskler og sener ikke formår, at holde knoglerne på plads og adskilt fra hinanden i leddene, fx ved hop eller overdreven fysisk aktivitet (trætte muskler), kan det give øget slid i leddene.

Når hunden er færdig med at vokse, så blir knoglerne hårde og mere modstandsdygtige. Men man skal stadig passe på leddene. Overbelaster man leddene ved overdrevet eller pludselig aktivitet med kolde muskler kan også give skader.

Overvægt og/eller dårlig muskulatur pga dårlig fodring/motionering er også en belastning for leddene.

Fri leg og motion er vigtig for holdbarheden

Hvalpe må lege og motionere en helt masse, det man skal lade være med er, at lokke overdrevent. Her kan man let lokke hunden ud over de grænser den har for muskeltræthed.

Hvad er lokke? Fx. fysisk leg med børn og hunde, gå ture, kaste med pind/bold.

Løber hunden rundt og leger med sig selv i haven, så tæller det ikke som lokken.

Glatte gulve…når hunden går på glatte gulve, såsom trægulve og fliser, så skal de bruge deres kroppe meget, bare for ikke at skride lidt ud i hver enkelt skridt. Det kan give fejl belastning af div. muskler og sener. Så aktivitet/leg/træning bør foregå på skridsikre tæpper eller blot udendørs.

Løb på glatte gulve giver ofte forstrækningsskader (her kan leddet let blive påvirket).

I hundes naturlige omgivelser er der ingen større søskende eller forældre der er aktive i timevis dagligt (som vi mennesker er) og derved lokker til overdreven fysisk aktivitet. Faktisk er der ved undersøgelser af vildtlevende hundene set at de hviler/sover i op til 20 timer om dagen.

Dette er dog forskelligt fra race til race og hunde der lever vildt, er næsten altid sammen med deres flok og har sjældent alene tid 😉

Motion skal der til også hos den voksne hund

Temperament og helbred

Disse to ting er noget vi vægter højt i vores opdræt, derefter kommer udseende.

Det er de færreste hunde der bliver aflivet pga fejl udseende eller forkert farve, men desværre er dårligt temperament og svær sygdom noget der ligger højt på listen over årsager til aflivning.

Lollipop og Kira

Både temperament og helbred er noget der nedarves i et eller andet omfang. Særligt usikkerhed og nervøsitet er arveligt. Dette er bl.a. en af grundene til at vi har vores tæver med til mentalbeskrivelse ved dansk kennel klub.

Ved helbredet nedarves de fleste sygdomme recessivt, dvs at sygdommen skal arves fra begge forældre for at komme til udtryk. Dette kan man se ved fx degenerativ myelopathi (DM) og derfor tester vi vores tæver og de hanner vi bruger i avlen for DM.

Ud på tur

Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi hører dog ikke helt til i denne kategori, da de nedarves mere komplekst og mindre forudsigeligt. Fakta er dog, at hunde med sunde hofter og albuer er mindre sandsynlige til at give afkom med dårlige hofter og albuer.

Vores hunde har selvfølgelig røntgen af hofter og albuer og resultatet er registreret ved Dansk Kennel Klub. Vi har også et meget stort ønske om, at vores hvalpekøbere får foretaget røntgen. På den måde kan vi se om de kombinationer vi laver er med til at bidrage til noget nyttigt.

Arbejdsegenskaber nedarves i så lille en målestok, at det for den almindelige hundeejer er uinteressant. Stressniveau og drifter ses mere, ligesom prægningen fra opdrætteren i hvalpetiden sætter tydelige spor i hundens adfærd resten af dens liv.

Store og små går fint i spænd her i huset

Ved væddeløbsheste har undersøgelser vist, at arbejdsegenskaber kun nedarves med 10%. 90% er derfor miljø og dermed til stor del os som hundeejeres ansvar!

Kuld T flytter hjemmefra

Vi kan snart sige farvel til kuld T, de 8 uger er igen fløjet afsted 💕

Tæven, Fur And Paws True Love, er vi så heldige skal blive i “familien”, da Hanne og hendes familie har tilbudt sig som udstationering 💜

Fur And Paws True Love aka Alba 💕

I weekenden fik vi taget nye billeder af hvalpene og de ligger i albummet under kuld T 😊

Vi bliver aldrig helt klar til at sige farvel til hvalpene, men vi forsøger at klæde både hvalpe og hvalpekøbere godt på inden hvalpen flytter.

Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser, der styrker dens mentale udvikling. Hvalpen bør stimuleres i, at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans.

Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fratager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen. I naturen ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet.

Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde.

Ud på tur

Planlagt parring 2021

Vi håber på at Kira kommer i løbetid her i slutningen af 2021 og nu har vi endelig fundet en hanhund 🤞

Enzo

Hanhunden bor i det sydlige af Tjekkiet og hedder Enzo Fabaro Silesia, er røntgen fri i hofter og albuer, testet fri for DM og har været på udstillinger. Han er godkendt til avl i Tjekkiet, hvilket vil sige at han er eksteriør beskrevet både som helt ung og som lidt ældre, samt har gennemgået deres mentalbeskrivelse.

Han lever et aktivt liv sammen med sine ejere og kan bidrage med nye gener til avlen i Danmark.

Enzo
Enzo

S-kuldet 8 uger

Tiden flyver altid afsted når vi har hvalpe og før vi får set os om, ja så er de 8 uger gået og hvalpene er klar til at flytte.

Hvalpene var til tjek ved dyrlægen inden. Her bliver de vejet, sundhedstjekket og vaccineret.

Chippet bliver de er par dage tidligere af en person fra Dansk Kennel Klub.

Sansa

Vi er så heldige at Sara der også har Haley, gerne ville have en udstationeringshvalp fra os og derfor bliver søde Sansa i “familien” 💕

To af drengene skal til Norge og pga vacciner, så har vi glæde af de to drenge til d. 20/12 💙

En hund til Norge

Ja, vi havde en flot ung hanhund, som søgte nyt hjem og vi har været så heldige at det mest perfekte hjem er dukket op i Norge.

Derfor er han nu afhentet og rejst til hans nye hjem 💙

S-kuldet

I går blev de 6 uger 😳 de bliver så store.. for noget tid siden fik de navne.

Hvalpene har et større og større behov for at blive stimuleret i de her sidste uger. Og det er nødvendigt, at de får nye input, der kan udvikle dem på dette vigtige stadie af deres liv. Derfor skal ikke udelukkende være i haven og i leg med de andre hvalpe i kuldet – de skal opleve noget af det som de kommer til at opleve fremover.

  • Hverdagslyde som støvsuger, kaffemaskine, biler, smækkende dør osv.
  • Specielle lyde som metal imod metal, papirpose eller plastic med luft i, der bliver knaldet, smide godbidder i en papkasse osv.
  • Visuelle input som at opholde sig udenfor, plæneklipper og havetraktor, at være i et fremmed hus og have, forholde sig til nye mennesker og enkelte venlige hunde, køre i bil osv.
  • Indlæring af for eksempel indkald, at blive børstet, få kigget tænder, få klippet klør osv.

Vi forsøger at give hvalpene en god ballast til deres fremtidige liv 💕 og vi forsøger at skynde os langsomt. Hvalpene skalvære trygge og have tid til at fordøje nye indtryk.

En ledig hanhvalp…

Fra Isas kuld 🐾 det ser nu endelig ud til at vi er kommet i bund med vores ventelister og derfor har vi nu en ledig hanhvalp fra Isas kuld.

Isas hvalpe

Og ventelisten er dermed også klar til at få nogen skrevet på igen, så der lukkes op for at interesserede kan blive skrevet op 😊👍 det har været meget skønt at komme lidt i bund.

Vi har dog allerede nogle der står på venteliste til næste kuld, som vi forventer i 2022.