Vi har efter mange og lange og svære overvejelser valgt at Lollipop skal finde en ny familie omkring årsskiftet 🐾
Lollipop er en meget kærlig hund, der elsker at træne/lave noget sammen med hendes familie. Ikke bare gåture, men dogparkour, spor, nosework, tricks, hvis du foreslår noget… så er hun klar 💕 hun er højt elsket, så det har ikke været en let beslutning!
Lollipop
Det virker heldigvis som om at der allerede er fundet det mest perfekte hjem til Lollipop. Et sted hvor hun kan være i centrum og få brugt hendes energi 💕 samtidig med at der vil være opgaver til hende i løbet af hverdagen, så hendes, til tider meget, aktive hjerne kan få noget at lave 😊 dette gør også at hun måske rejser lidt før årsskiftet.
Lollipop
Grunden til dette er at vi har valgt at skære ned i antal hunde, da vores hverdag ser lidt anderledes ud nu end den tidligere har gjort.
Vi kommer derfor heller ikke til at lave så mange kuld fremadrettet 😉
Den skønne Kehla fandt relativt hurtigt et nyt hjem, hvor hun har selskab af hendes nevø. Begge hunde nyder hinandens selskab og Kehla er ved at falde godt til i hendes nye hjem.
I weekenden var vi til Chodsky træf på Fyn, det var hyggeligt at møde kendte og nye ansigter.
Nogle træner, nogle holder pause i skyggen
Der var lagt et godt program både lørdag og søndag.
Emma i nosework
Der var mulighed for at prøve spor, rally, hoopers, nosework og body fitness 🐾
Ikke let at få 40 hunde og mennesker med på billeder…Men det lykkedes, selvom det blev på flere billederEn, to, mange 🐾🐾Og så var stort set alle foreviget 😉
Kom og mød en Chodsky Pes i det nordjyske d. 24/6-2023 fra kl. 10-12, her hos os 🐾
Vi viser vores hunde frem og fortæller lidt generelt om racen. Der vil også være tid til spørgsmål 😊
Vi er ude i vores gårdsplads, anset vejret, så tag tøj på til at være ude ☀️
Og en lille ekstra bemærkning er at det næsten altid blæser her, så husk en trøje uanset hvad. Er der vindstille der hvor du bor, så blæser det her… blæser det der hvor du bor, så er der storm her 😉 så er i advaret 😂
En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og velfungerende. Vi ved, at hundens mentalitet er arvelig.
Marie med til mentalbeskrivelse
Alle hunde kan blive mentalbeskrevet, såfremt der er udarbejdet en ønskeprofil for racen. Der skal dog være udarbejdet en profil, der viser en hund med den for racen helt ideelle mentalitet. Mentalbeskrivelse af en enkelt hund tager ca. 1 time. Ved afslutning af mentalbeskrivelsen, vil testlederen gennemgå hundens reaktioner på de enkelte momenter og svare på spørgsmål.
Bowie til mentalbeskrivelse
Mentalbeskrivelsen er ikke en konkurrence, men udelukkende en beskrivelse af den enkelte hunds reaktioner på en række momenter, hundens nysgerrighed og ikke mindst, hvordan hunden afreagerer igen. Der er altså ikke noget der er rigtigt eller forkert her.
Ozzy 💙
Anvendt med omtanke og ærlighed overfor sig selv, tror vi, at det kan blive et godt redskab for os som opdrættere, når vi skal finde den rigtige kombination af forældredyr til vores opdræt.
Marie 💜
Vi glæder os over at flere at vores hvalpekøbere er gode til at komme afsted til mentalbeskrivelserne, rundt omkring i landet.
Vi har på at kunne parre Lollipop med Fur And Paws Marshall i løbet af sommeren og forhåbentligt vil det resultere i et kuld hvalpe efteråret 2023 💕
Lollipop – Dansk udstillings champion 👏
Lollipop er en skøn og aktiv hund, med en kæmpe personlighed 💜 hun er med på næsten alle typer af træning, vi har trænet lydighed og rally, udstilling og Heelwork to music og spor… Lollipop elsker spor!
Lollipop på spor arbejde 🐾💜🐾
Lollipop har røntgen af albuer og hofter uden nogle anmærkninger 👍 hun har været til mentalbeskrivelse ved Dansk Kennel Klub og klaret det super flot 👏
Marshall – fået excellent på udstilling.
Fur And Paws Marshall helbror til vores egen Marie og er afkom af vores Emma. En linie som har givet nogle hunde med en fantastisk mentalitet.
Marshall 😊 Klar til eftersøgning
Marshall går DcH lydighed og er godkendt eftersøgningshund i DcH. Han har røntgen af albuer og hofter uden nogle anmærkninger 👍 har været til mentalbeskrivelse ved Dansk Kennel Klub og klaret det super godt 💪
Marshall har flere placeringer i DcH 👏
Med den her kombination regner vi med mentalt stærke hunde, hunde med en stor arbejdsglæde.
Så mangler du en aktiv træningsmakker, så giv lyd og fortæl lidt om dig selv 👍 men du skal have gjort dig overvejelser omkring racen!
Marshall 💙
Disse hvalpe vil kræve at komme ud og lave noget hver dag, for at de trives. Præcis ligesom alle andre Chodsky Pes hunde 🐾🐾
Derfor er det vigtigt at du tænker ind i hverdagen, hvordan du kan få trænet dit kommende familiemedlem.
Marshall nyder skyggen 🐾
Ingen Chodsky Pes trivedes ved at gå en halv times tur dagligt og ellers bare være i en stor have 🤷♀️
Om du bor i lejlighed eller på landet, det betyder ikke så meget. Der er fordele og ulemper ved det hele, men hunden skal stimuleres mentalt hver dag og have mulighed for at komme ud og løbe.
Marshall som hvalp 💙🐾💙
Opfylder du disse ting, så er en Chodsky Pes verdens bedste hund 💕 det kræver at du som hundefører/ejer kan tænke ud af boksen ind imellem, for en Chodsky Pes lærer hurtigt og kommer derfor hurtigt til at kede sig 😉
Lollipop med i fotostudie 💕
Tag endelig kontakt, hvis i tænker at en Chodsky Pes kan passe ind hos jer 😊
Afslapning i teltet på udstilling, hundene ligger løse og spise tyggeben – lige op og ned af hinanden. Ingen sure miner der 😊