Miljøtræning af hvalpen

Det er virkelig noget som ligger meget højt på vores “to do” liste og noget alle vores hvalpekøbere får at vide gang på gang.

Chodsky Pes er en gård- og hyrdehund, en kvæghyrde, en hund der kan gø og tænke selvstændigt. En hund som elsker sin familie højere end noget andet og som hellere end gerne vil være din træningsmakker for livet, hvis du da ellers er interessant at samarbejde med 😉

Det lille nye familiemedlem er jo den sødeste og blødeste lille uldtot, som bider i alt der bevæger sig, stopper og gør når noget ser skummelt ud og som helst vil være tæt på familien hele tiden.

Derfor er vores tanke, at det første i skal træne sammen er miljøtræning, at kunne ligge og slappe af i alt slags miljø. Og det kan startes op dagen efter hvalpen er kommet hjem. Denne træning er langt mere vigtig end sit, dæk og stå, for det skal den lille hvalp hurtigt få lært. At træne ro giver en mindre gøende hund!

Hvalpen skal med ud og bare være… ind på gågaden og bare sidde, ud og kigge på fodboldkampe, stå ved indgangen til storcentret og bare stå og være. Når hvalpen slapper af, sidder eller ligger roligt, så får den nogle gode guffer. Altså bare træne ro/at være kedelig/bare være der uden at registrere andet.

Dette kræver ofte at man må sige fra overfor folk, som meget gerne vil over og klappe og nusse med den søde hvalp. Hvalpen træner og en del af træningen er også at den ikke skal opsøge alt og alle 😉

Der kan fåes rigtig god inspiration på Instagram 👍 på profilen godfamiliehund som kan findes https://instagram.com/godfamiliehund?igshid=uwdkbjw0cxnf

Efterhånden skal der scrolles noget ned på hendes side, men hun forklarer det rigtig godt og hendes side er bestemt værd at scrolle tilbage på. Flere gode videoer omkring miljøtræning og ro, lidt omkring alene hjemme også og lidt andre gode træningsråd 👏👏

En Fur And Paws hvalp…

Vores hvalpe vokser op, som en del af familien inde i vores hus. Der er hunde, børn, leg og larm omkring hvalpene fra dag et.

Vi forsøger hele tiden at udfordre hvalpene i det tempo de nu engang er klar til, at se på de udfordringer i. Bilture, besøg rundt omkring ved skov og strand, dyrlægebesøg, familiebesøg og når tiden tillader det, så kommer de også med i skole og børnehave.

Samtidig med dette, så er hvalpekøbere også meget velkommen til at besøge hvalpene fra 4-ugers alderen.

Hvalpene er klar til at rejse fra de fylder 8 uger, ikke en dag før. Ved denne tid er de blevet chippet, vaccineret og blevet tjekket ved dyrlægen. Nu er de klar til deres nye familie…

De får en lille startpakke med fra os, den indeholder 12 kg HIKE hvalpefoder, halsbånd og line, legetøj og tæppe som de har haft her hos os og derfor lugter af mor og søskende, lidt hundeguffer og selvfølgelig deres stamtavle fra Dansk Kennel Klub. Dertil kommer også medlemsskab af Dansk Chodsky Pes Klub, som er vores interesseforening for racen. Samtidig så har vi lavet en lukket gruppe på facebook, kun for folk med hunde fra vores kennel.

Derudover står vi til rådighed med svar på (næsten) alt, hele hundens liv. Vi elsker alle vores hvalpe og vi griner og græder sammen med vores hvalpekøbere.

Forventede hvalpe…

Vi forventer hvalpe efter Vela og Emma i starten af juni 🤞🐾💕🐾 forhåbentligt får disse to skønne tæver et kuld hvalpe hver. Vi krydser ihvertfald fingre 🤞

Hvis du kan tilbyde en hvalp fra et af disse kuld et godt brugshunde hjem, så skriv gerne 👍😊

Overvejer du en hvalp?

Vi har mulighed for at åbne op for vores venteliste igen, men kun for folk, som vil træne med deres kommende hund 😊 en Chodsky Pes er en brugshund, der skal lave noget.

Træning af vores Chodsky Pes er vigtig, taget i betragtning racens aner og hvad de tidligere har været anvendt til.
Træningen bør være af positiv karakter for, at opnå de bedst mulige resultater med sin Chodsky Pes.
En Chodsky Pes er en fantastisk hund og arbejde med, den er klog og meget lærenem, dog kan den være stædig og indimellem vil den gerne gå sin egne veje, men har man forståelse for hvilken træning ens Chodsky Pes skal have, får man stor glæde og mange sjove oplevelser.

Tænk over hvad det er der gør denne race attraktiv for lige præcis dig! Hvorfor tænker du at det lige skal være en hvalp herfra der skal være din makker de næste 10-14 år? Orker du at have hvalp/teenagehund i 2-2,5 år? Har du erfaring med hund? Er der mulighed for træning i det område du bor i? Vil du investere tiden i at få lagt en masse miljøtræning ind, så hunden lærer at slappe af fra starten? Det er nemlig også her grunden skal ligges i forhold til at mindske gøen hos racen. Den hænger på dig, som hundeejer! Ikke hunden.

Og lige en slutlinie, vores hvalpe vokser op inde i vores hus, sammen med os, som en del af familien.

Lukket hvalpegruppe

En lukket Facebook-gruppe for alle dem der har hentet en hvalp hjem fra vores kennel, et sted hvor man kan dele stort og småt om hunde og træning, både positivt og negativt 😊 nogle gange kan man godt føle man står stille og har brug for nogle gode råd for at komme videre. Andre gange vil man gerne dele at ens hund har været en stjerne 😊

Har du hund fra os og er du ikke medlem af gruppen endnu, så find den.

https://www.facebook.com/groups/401671134616847/

Så er det tid til Åbent hus igen.

Da vi har flere som gerne vil møde vores hunde, laver vi en omgang åbent hus. Kom og hils på vores hunde og se hvad en Chodsky Pes er for en størrelse og få en snak om racen.

Det foregår udendørs, i tidsrummet kl. 10-11.30, så er der regnvejr, så husk regntøjet.
Der er mulighed for at gå ind og anvende toilettet, men ellers ser vi helst at folk bliver udendørs.

Har du hund med, skal den føres i snor eller sidde i bilen.

Det foregår på adressen, Sømosevej 37, 9610 Nørager.
Alle er velkommen 😊

Miljøtræning og socialisering

Som lille ny hvalp er der mange ting, der skal læres, og mange situationer, der skal afkodes. Dette er noget der ligger os nært og vi ligger meget stor vægt på dette!

Der er mange ting, som skal læres og undersøges.
Derfor kan det være en god ide med et skema, som dette, at forholde sig til, så man ved at det her har hvalpene prøvet. En ting er socialisering og miljøtræning her hos os, men arbejdet fortsætter når hvalpen rejser ud til sin nye familie 😊 Her kan skemaet også anvendes 👍

Vi har fundet en lille artikel der fortæller lidt omkring det her:
https://www.dkk.dk/uploads/documents/Nyheder/Den-gode-start-om-socialisering-og-miljøtræning.pdf

“Sørg for, at hvalpen får flest mulige positive oplevelser inden den er et år gammel. De første ca. 6 mdr. er de vigtigste, det er nemlig i denne periode, at hvalpen er specielt modtagelig for de nye indtryk.” (Dansk Kennel Klub, dkk.dk)

Dansk Kennelklub har lavet en side, som er god at tjekke, til de første måneder med din hvalp. Siden indeholder tips og gode råd, info om hvalpetræning, socialisering og miljøtræning m.v. 🐾
https://www.dkk.dk/køb-af-hund/den-første-tid-med-hvalpen/socialisering-og-miljøtræning

Dyrefondet har lavet en folder, hvor de redegør for vigtigheden af positive oplevelser i hvalpens første del af sit liv mm. Se den lille folder her:
https://www.dyrefondet.dk/media/1261/2462004_hvalpen_folder_tweb.pdf

Her har vi samlet lidt forskellige gode videoer og artikler, som vi synes indeholder en masse gode fif til den første tid med din nye hvalp.
Du kan jo vælge det, du synes giver mening for dig og din hvalp 👍

Fra foderforhandleren ‘Olivers Petfood’ er her en rigtig fin lille video med gode råd, når du har fået din hvalp hjem 🐾
https://youtu.be/XdBQ8wYGLTU

En lille film om renlighedstræning af din hvalp fra ‘Olivers Petfood’.🐾
https://youtu.be/TDQOEibQmXs

Dyreværnets video i to dele om at give sin hund den bedste start i sit nye hjem. I videoerne er det Dyreværnets hundetræner og adoptionsansvarlige, Maria Rønde Jakobsen, der giver de gode råd.

Del 1
https://youtu.be/tDjTYxOJtE4

Del 2
https://youtu.be/Mbgr0171UZQ

Miljøtræning:
PowerDog: Miljøtræning på din hvalps præmisser. Hvordan skaber du en miljøstærk hund? Og hvordan træner du bedst din hund i at det er helt OK at bevæge sig i forskelligt miljø, underlag og lyde?
https://youtu.be/9bO35UNLXyo

DogCoach.dk: Adfærdsrådgiver Merethe Børgart Olesen giver gode fif til miljøtræning af hunden i hverdagen. Se med her:
Video 1
https://youtu.be/0RpV5oG79gM

DogCoach.dk: Alene hjemme træning.
https://youtu.be/RwQmzAA2Q2M

Video 2
https://youtu.be/MPHKK0HSumo

Ny hvalp i hjemmet – Det skal du være opmærksom på, lavet af Topdanmark Forsikring og Pension.
https://youtu.be/mKh776s9ZKw