Udstationering af voksen tæve

Kunne du tænke dig at få en voksen tæve i udstationering, så læs videre 👍

En udstationering foregår på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien, men på papiret er vi fortsat ejere af hunden.

Vi er berettiget til at få 2 kuld hvalpe på tæven, hvor vi har det fulde ejerskab over kuldet. Derefter overgår det fulde ejerskab til udstationeringsfamilien.

At have en tæve udstationeret kræver noget af værtsfamilien. En tæve skal være hos os fra slutningen af drægtigheden og indtil hvalpene er fyldt 8-10 uger. Det er derfor vigtigt at tæven er vant til, at komme hos os – og føler sig tryg hos os.

Vi er økonomisk forpligtigede til at holde alle udgifter vedrørende avl, sundhedsundersøgelser, avlskåring og de udstillinger vi ønsker, at medbringe hunden på. Udstationeringsfamilien er forpligtiget til at betale alle daglige udgifter herunder f.eks foder, dyrlægeregninger og forsikring.

Denne tæve er dog godkendt til avl allerede og har gjort en god karriere i udstillingsringen. Derfor vil der ikke være fokus på dette, dog er det vigtigt at ny ejer er villig til at træne. Tæven er allerede trænet i spor, rallylydighed og heelwork to music og det skal ny ejer ville træne videre med. Dette er et krav der ikke kan fraviges!

Udstillingshygge

Der skrives naturligvis en fyldestgørende kontrakt om udstationeringsforholdet.

Fordelen for os ved at have udstationeringer er, at vi kan have flere avlshunde til rådighed uden at have for mange hunde hjemme. Vi ved samtidig, at hunden kan leve et almindeligt familieliv hos udstationeringsfamilien. Det er vigtigt at understrege, at udstationerede hunde skal blive ved værtsfamilien hele deres liv – vi kan/vil kun tage hunden hjem, hvis kontrakten misligholdes eller dyreværnsloven ikke overholdes.

Spor

Vi ønsker at have tæt kontakt til udstationeringsfamilien, så vi kan følge hunden på tæt hold. Familien skal være bosat i det jyske.

Lydighedstræning

Altså foregår en udstationering på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien. Familien får som udgangspunkt hunden gratis. På papiret er opdrætter ejer af hunden og forbliver ejere af hunden indtil en fast bestemt dato.

Læs evt. mere her https://www.hunden.dk/nyheder/fra-bladet-er-udstationering-noget-for-dig/68487

Løb på banen i Bjerringbro